Rødvin og jordbær i Auchan

Det er mandag efter arbejde og klokken er lidt efter 17. Aftenen før kom vi hjem fra Danmark, så køleskabet er meget tomt og jeg tager derfor i Auchan for at købe ind.

På vej ud fra arbejdet og ned efter min cykel i parkeringskælderen hilser jeg på et par kolleger i bygningens hovedindgang.

I parkeringskælderen hilser jeg på endnu et par kollegaer, og da jeg cykler ud på gaden hilser jeg på et par stykker mere.

Ovre ved Auchan hilser jeg på endnu en kollega og jeg stopper op og snakker lidt med endnu én på vej ind i centret. Da jeg lidt efter begiver mig målrettet hen mod indgangen til Auchan, når jeg at udveksle et par bemærkininger med en kollega, der er på vej ud "ja, det er i Auchan, at man skal møde folk".

Jeg får handlet ind, bare det mest nødvendinge. Jeg falder dog også over en stor bakke flotte jordbær, som impulsivt smutter ned i indkøbskurven. Louise og jeg skal til fægtning kl. 19, så jeg er har ikke så lang tid, da jeg skal nå hjem og pakke udstyret.

Henne ved kassen stiller jeg mig bag en mand, der virker lidt bekendt, og ganske rigtigt, så er det en kollega. Vi små snakker lidt, medens vi venter. Han skumler lidt over at det går langsomt. Jeg siger ikke noget, men smiler lidt indeni. Jeg er lige kommet hjem efter en uge i Danmark og har en frisk eringring om den kolde og upersonlige betjening i Kvickly og kassedamernes glasagtige øjne. Så hellere vente lidt ved kassen og mærke, at det er et menneske, der betjener en. Det blive min tur; "Bonjour madame", man bliver mødt af en venlig hilsen. Da varerne er kørt igennem rækker jeg mit kort til kassedamen, der registrer det og jeg taster koden ind. Sjovt nok, så gør det en eller anden forskel om man rækker kortet til kassedamen eller om man selv kører det igennem en læser. Her er en eller anden form for fysisk kontakt. Jeg får kortet tilbage og bliver hilst med et "Merci, et bon soirée". Tak, og hav en god aften.

Jeg står og lægger varerne ned i min taske, da jeg kører en høj klask-klang lys. jeg (og mange andre) kikker op og får øje på en dame, der står og ser lidende ud. På gulvet ligger en eller anden klud, og da der siver rød væske ud på gulvet går det op for mig, at det er et indkøbsnet med noget, der tidligere har været et par flasker vin. Jeg føler med damen, at stå der klokken næsten 18 med et indkøbsnet fyldt med glasskår og rødvin, der siver ud på gulvet.

Jeg får lagt de sidste varer i min taske, og da jeg atter kikker op ser jeg en dame stå henne ved den stakkels dame med rødvinen; hun taler i en telefon og det går op for mig at én fra personalet nu er ved at kalde på hjælp til at få ryddet op. Der er nok ikke gået mere end 15 sekunder siden varerne røg på gulvet.

Jeg hanker op i mine varer og begiver mig hjemad. Selvom at det er mandag og jeg har været træt hele dagen efter en hektisk uge i Danmark og en lang køretur søndag, så er det nu dejligt nok at møde folk, man kender og at føle den gode service, der ikke er helt uddød i Luxembourg.