Fægtestævne og Elizabeth I

Jeg sidder hjemme i stuen og er godt og grundig træt. Min fægteklub holder stævne i denne weekend og jeg har fægtet både lørdag og i dag søndag. Det er et kårestævne, så Louise deltog ikke; hun fægter fleuret.

Ud over at man får noget god træning og får strammet ballerne op, så er det rigtig hyggeligt at gå rundt og små-snakke med folk.

I går fægtede jeg Veteran-kategorien, det er for alle over 40 år. Der kom bl.a. nogle tyskere til stævnet, som også deltog sidste år og det var rigtigt hyggeligt at gense dem og få en lille snak. Nu er fægtning jo ikke en stor sport og slet ikke for veteran damer, så vi var kun 5. Vi fik tilbuddet om at fægte i en selvstændig pulje eller sammen med mændene, og vi valgte at fægte med mændene men stadig som en selvstændig dame kategori. På billedet herunder ses den stolte 3. plads vinder.

I dag søndag fægtede jeg i senior-dame-kategorien, der er for alle fra 20-39 år. I fægtning kan man fægte i sin egen alderskategori samt den kategori, der er sværere. For børn og unge er det aldersklassen over ens egen kategori, som man kan vælge til, men for os 'gamle' er det altså den yngere kategori, som man kan vælge til. Det gik ikke supergodt i dag, men det var sjovt. Nu er jeg hjemme igen og slapper af og sidder og føler jeg mig godt brugt.

Jeg var i øvrigt til træning mandag og onsdag. Torsdag var jeg med oppe i hallen, da Louise fægtede og fredag skulle jeg have fægtet, men det var aflyst på grund af forberedelserne til stævnet, så jeg dalrede lidt rundt og hjalp lidt til, medens Louise trænede i hendes klub. Så bort set fra at være på arbejde, så har jeg næsten været i fægteklubben hele ugen. Jeg skal også til træning i næste uge, men nok på et lidt mere normalt niveau.

Bort set fra fægtning, så læser jeg lidt om Elizabeth I. Jeg er igang med et ledelsesfag på universitet og skal i den forbindelse skrive reflektioner over en lederbiografi. Det kan være en historisk leder, en religiøs leder, en virksomhedsleder, en politisk leder eller noget helt andet, og jeg har haft mange tanker om, hvem jeg skulle vælge.

Der er mange interessante personligheder, og man skal også finde en, hvor der er noget tilgængeligt litteratur i ordenlig kvalitet. M.h.t. Elizabeth findes der mange romaner, som nok er spændende at læse, men som indeholder en del fiktion i form af forfatterens egne opdigtede situationer. Men der findes også en masse litteretur, der er baseret på originale kilder, så jeg endte med at tage Elizabeth I, som jeg altid har været betaget af.

Antwerpen

Antwerpen! For få uger siden havde jeg sagt, at det er havn og en masse tyvefods containere (derfor billedet her ved siden af). Louise havde en ekstra fridag i skolen, så det var oplagt for mig også at tage en fridag og vupti, så var der 3 dage til en forlænget weekend. Egenligt snakkede vi om at tage til Amsterdam, men jeg blev foreslået Antwerpen og efter at have checket Antwerpen ud, så fandt jeg ud af, at det er andet om mere end tyvefodscontainere og vi valgte Antwerpen ud fra devisen 'at når vi først bor i Danmark, så er det mere oplagt at tage til Amsterdam end til Antwerpen'.

Vi tog afsted lørdag formiddag og som det første mad i byen valgte vi begge en Salade Niçoise. Da vi blev spurgt, om vi ville have brød eller pommes frites til, så kunne vi konstatere, at vi ganske rigtigt var kommet til Belgien, hvor man kan spise pommes frites til (næsten) alt.

Bort set fra, at Antwerpen ganske rigtigt ligger i Belgien, så ligger det i Flanderen og er meget præget mod Hollandsk kultur modsat det fransk prægede Vallonien. Selv i forhold til Bruxelles, der ligger blot 45 km. borte, kan man mærke at det er en anden kultur. De er efter sigende ret nationalistiske og anti-franske i Antwerpen og jeg blev faktisk rådet til, før jeg drog afsted, ikke at snakke fransk til folk.

Grunden til, at jeg skrev, at man i Belgien kan spise pommes frites til (næsten) alt er, at jeg fik carpaccio til frokost I dag, og da det var en forret bad jeg om pommes frites til. Det bruger man meget i Frankrig og Luxembourg, når det skal være en hovedret. Selvom det lyder lidt underligt, hvis man ikke har prøvet det før, så smager det faktisk rigtig godt (man spiser jo også Moules Frites, ikke?!). Damen, der betjente os, synes ikke det var en passende kombination, så selv om Belgierne spiser mange pommes frites, så er der åbenbart grænser for, hvor meget man skal slægte det franske på her i Antwerpen. Men jeg fik min Carpaccio Frites, og det smagte godt.

Antwerpen har knap 1/2 mio. indbyggere. Navnet Antwerpen kommer af ordene Hand og Werpen, som betyder 'hånd' og 'kaste'. Historien forlyder, at en kæmpe i fordums tid opkrævede skatter for at bruge floden og hvis en skipper ikke kunne betale, så skar kæmpen hånden af ham. En romersk soldat ved navn Brabo kom til, han slog kæmpen ihjel, skar hånden af ham og smed den i floden. Deraf navnet Antwerpen, og man ser hånden som symbol mange steder i byen.

Antwerpen er kendt for at være center for diamanter og mode. Faktisk handles over 80% af verdens rå diamanter ud fra Antwerpen. Jøderne arbejder meget indenfor diamantsliberi og -handel og i nyere tid er der kommet mange (latlønnede) indere til. Vi bor på et hotel midt i diamantdistriktet og tæt ved banegården og gaderne myldrer med jøder, indere, arabere og selv et kinesisk kvarter er der tæt ved. Da vi ankom lørdag, som er jødernes sabbat, så vi mange jøder i gaderne i traditionelt tøj. Mange af mændene bar nogle store cirkelformede hatte, der så ud til at være lavet at skind og kvinderne bar nogle nydelige sorte dragter med små hatte til, som var de lige taget ud af 1950'erne. Jeg har senere googlet mig til, at mændenes hatte hedder Schtreimel og bæres at en bestemt gruppe indenfor jødedommen. De laves ofte af skind af zobel, mår eller amerikansk gråræv og ligger i en prisklasse af 5.000 - 30.000 kroner.

Antwerpen er en smuk by og rummer den ene imponerende bygning efter den anden. Der er en masse hyggelige gader med træer og et utal af caféer og restauranter. Vi har meget varmt vejr og folk slapper af og nyder vejret bl.a. med en øl på en fortovscafé. Her er en meget afslappet atmosfære og folk cykler meget inde i byen, meget mere end i Bruxelles eller Luxembourg.

Banegården, Central Station, som vi bor tæt ved, er en imponerende bygning. Den er bygget i starten af 1900´erne, hvor man åbenbart havde hang til fortidens prangede arkitektur. I hvert fald er den et væld af svulstige retninger indenfor arkitekturen. Indkomsthallen har en kæmpe kuppel og man tror næsten, at man befinder sig i en kirke. Den er meget flot, og på en måde lidt for meget på en gang.

I morgen skal vi bl.a. se domkirken. Vi var derinde i dag, men kunne ikke komme ind i den fordi, der skulle være messe.