Stuen ser så tom ud, men det er den slet ikke. Sagen er bare at alt bortset fra møblerne er puttet i kasser, der står midt på gulvet. Selv puderne fra sofaen er pakket og jeg sidder på den lidt hårde sofabund og skriver. Fjernsynet kører, medens jeg skriver. Alle kablerne var ellers pillet ned, men så begyndte den ene flyttemand og sukke lidt over, at han eller gerne ville følge lidt med i tour de France og det gik op for mig, at jeg havde pillet det trådløse internet ned, og det går virkeligt ikke. Så jeg satte det mest nødvendige op igen, så alle var glade.Det er den franske nationaldag i dag, og de viste i fjernsynet, hvordan hele den franske hær kørte op og ned af Champ d'Elysees.
Jeg har ikke været så flittig til at skrive på bloggen den seneste tid (jysk underdrivelse). Det er ikke fordi, at der ikke har været noget at skrive om; nærmest tvært imod.
Jeg har haft travlt med at færdiggøre det sidste fag på universitetet, og det var en lettelse at kunne aflevere den sidste opgave; ikke fordi det ikke har været spændende, men det kolliderede lidt med at skulle være klar til at flytte fra Luxembourg.
Jeg har også været til 'graduation' på universitetet. Det blev holdt med en fin ceremoni nede i den gamle Neumünster kloster i Grund. Vi havde de typiske sorte kapper og små morsomme firkenatede hatte med kvaster, som man bruger på amerikanske universiteter. Dekanen og en mængde andre fine folk fra universitetet deltog og holdt taler. Som navnet antyder bygger Sacred Heart Univercity på et katolsk værdigrundlag, og der var også en katolske præst, der deltog og vi fik velsignelsen. Bagefter blev der holdt en reception og den lokale avis bragte et billede af os. Jeg var en anelse flov over al den opmærksomhed, men på den anden side var den meget sjovt. Vi deltog i en middag aftenen før graduation og det var rigtig hyggeligt at møde studiekammerater og tidligere studerende.I tv viser de nu billeder af den meget omtalte danske grænsekontrol. Det bliver der snakket en del om hernede; og der er ret mange, der har ytret tvivl om, hvorvidt jeg får lov at slippe igennem tilbage til Danmark.
Vi havde besøg af mine forældre sidst i maj; vi var bl.a. en tur i Brügge og hyggede ellers i det luxembourgske. Senere havde vi besøg af en af mine veninder gennem mange år; eller jeg skal måske sige 'jeg' havde besøg, for Louise har haft travlt efter skoleafslutning; hun har været sammen med vennerne; til fester, travlt med gå i byen ture og en stor heltdagskoncert her i Luxembourg. Louise forlod Luxembourg allerde i sidste uge; hun har så meget, at hun skal nå i ferien inden hun starter i 1. g i august.
Ud over at gøre rent og ordne i lejligheden, så var jeg i dag i 'Am Tunnel'; en kunstudstilling nede i undergrunden under en at de store lokale banker. De har en del Edward Steichen fotografier; den store luxembourgske fotograf. Men de har lige åbnet en ny udstilling med elevværker fra luxembougske skoler. Og Louises værk hang som et af de allerførste, da jeg kom ind på udstillingen, så 'mor var stolt'!
Hvor gik det hurtigt de 2 et halvt år i Luxembourg.
Det har været store favel-tid. Afslutning for fægtetræning og grill-kom-sammen for sæson afslutning; de gav mig en buket blomster, de søde mennesker, som tak for mit gode humør og bidrag til det sociale miljø i klubben. Jeg blev meget rørt; jeg kommer til at savne dem, min gode luxemburgske fægteklub, som jeg er kommet til at holde meget af.
Jeg har været til den sidste øl med kammesjukkerne fra univeristetet; og jeg har de sidste par uger været til en del kaffe/frokost/middag-farvel arrangementer. Jeg har længe sagt, at nye venskaber ikke bare lige opstår i løbet at kort tid; og må nu konstatere at efter 2,5 år, så er der alligevel knyttet nogle venskaber og forbindelser, som det er svært at sige farvel til.
Der er så meget, som jeg ikke har nået. Jeg har ikke set storhertugens palads; jeg fik aldrig besøgt jern- eller kobberminerne i sydluxembourg, eller været på sejltur på Mozel. Vi nåede ikke den weekend i Strasbourg, som jeg havde snakket om. Indenfor den sidste uge har B.B. King, Cyndi Lauper og Prince givet koncert i Luxembourg, alle uden min deltagelse. Og så videre og så videre.
Der er så meget, som man gerne vil nå, men man må i stedet glæde sig over alle de mange oplevelser, som man faktisk har nået. De mange ture til Paris, Bruxelles og Antwerpen, og de rigtig mange ture til Metz og Trier, rundt i Luxembourg, de mange borge, kunstmuseerne, fotoudstillingerne og restauranterne. Ja, jeg kunne blive ved, om store oplevelser og små hyggelige hverdagsting; kagerne og chokoladerne, det gode brød og de fantastiske supermarkeder. Om Louise, der har set vilde vildsvin og som gik hjem en aften lige efter en ræv og mig, der så en mår og om de mange egern, som lever i parken.
Nå, det skal ikke være en tude-klub. Det er helt sikkert, at det er svært at sige farvel til Luxembourg, men det bliver omvendt dejligt at komme tættere på alle de gode venner og familiemedlemmer, som venter i Danmark. Det bliver en ny tid; og en dejlig tid, helt sikkert.
Nok for nu, vi ses snart!
