Så har vi boet i Luxembourg i 2 måneder. På en måde, så føles det, som om, vi har boet her i flere år, og alligevel som om, vi lige er kommet.
Det har slået mig, at der er flere ting, vi gør i Luxembourg, som vi ikke gjorde hjemme i Danmark. Bl.a. kører til bageren efter morgenbrød. Det gad jeg simpelthen ikke i Præstehaven. Men hernede får jeg noget brød, som er meget meget meget bedre til færre penge. Jeg er flere gange kommet hjem med lune bagerposer. Mums, det oplever man altså ikke i Kvickly på Viborgvej. Og juice drikker vi mere af. For det første er det meget billigere, og for det andet så er det meget mere spændende. For nyligt købte jeg blodapplesin juice – det er altså godt. Der er i det hele taget meget godt mad og gode råvarer i Luxembourg.
Så er der også en masse, som vi gør meget mindre af. F.eks. ser tv. Hvad skal man med 100 kanaler, når de fleste er enten tyske eller franske. Jeg prøver i ny og næ at fange lidt nyheder, men er ikke rigtigt sporet ind på tidspunkterne, så jeg misser det gerne og bruger i stedet nettet til at blive opdateret. Så ser vi et brudstykke af en film i ny og næ (med alle de kanaler, så ved vi ikke, hvornår der er noget, der er værd at se – hvordan skulle man kunne få et overblik). Forestil jer, at Frodo og Sam står ved vejs ende ved Dommedagsbjerget og er ved at dø af udmattelse før ringen skal smides i og så springer Gollum frem og råber ”Mein Schatz”. Hallo, hvordan kan man oversætte noget så storslået til noget så banalt. Øv. Mein Schatz, det duer bare ikke. Og sådan er det generelt, Viggo Morensen, der råber ”für Frodo”, inspektor Morse og Lewis, der snakker tysk, Garfield på fransk. Og så har vi nogle kanaler, der viser taler fra parlamentet i Luxembourg, 24 timers tv shopping, belgiske dating udsendelser – ja jeg kunne blive ved. Man bliver faktisk ret hurtigt træt af at se CNN – det er noget, man ser på hotelværelser, ikke i det virkelige liv. Det er lige før, at man savner Reimer Bo.
Den anden dag slog det mig, at enten er det meget sent forår eller også er forsommeren så småt på vej. Træerne er blevet grønne, nok er de stadig lysegrønne men alligevel i en mørkere og mere fyldig glød. Væk er alle de smukke blomstrende magnolier. Kirsebærtræerne og æbletræerne er afblomstret og påskeliljerne er for længst visnet bort. Til gengæld står der tulipaner i fuldt flor. Kastanjetræerne står med deres hvide og røde lys. Syrenerne blomstrer, og der er et væld af blomstrende rønnebærtræer og andre træer med klaser af hvide blomster. Overalt i byen er luften fyldt med frø fra træer og buske, der flyver rundt i luften ligesom frø fra mælkebøtter. Det er en skøn tid.
I går var der et lidt pudsigt optrin i platantræet ud for vores altan. Et skadepar har rede der, men i går kom et par store sorte fugle flyvende og der var et voldsomt skrigeri ved reden. Skade parret sad et par meter væk og skældte ud, men turde ikke gå til angreb. Så fløj det sorte fugle, skaderne skældte ud og det var det.
Der er nogle tidspunkter i ens liv, hvor man tager hul på noget nyt og man føler at man træder ind i en ny alder. Konfirmationen er et eksempel, og når man får børn eller får overdraget skødet til sit første hus. Men der er også mindre begivenheder. Det er ikke mange år siden, jeg for første gang var ude og investere i min helt egen vaskemaskine. Så føler man sig virkeligt voksen, når man gør sådan noget. Nå, men i dag var jeg ude og leje en bil, og det var et at de tidspunkter, hvor jeg indså, at nu er jeg altså blevet voksen (og kedelig?). Bort set fra det grænseoverskridende i at tage ud i lufthavnen og hente en bil, man har booket på nettet 2 timer tidligere, så var det faktisk rigtigt sjovt at begive sig gennem Luxembourgs gader i bil. Og hvad gør man så som de første? Jo, man begiver sig (selvfølgelig) ud i et stort supermarked og køber en masse toiletpapir og andet, der fylder eller er tungt. I morgen er det søndag, og vi skal ud og køre i Luxembourg og nyde livet som søndags turister. Louise er i byen og sover ved en af skoleveninderne i en lille by syd for Luxembourg. Så kan jeg passende hente hende i morgen, når jeg alligevel skal ud og lege bilist.
Og så nærmer tiden sig, hvor vi sætter kursen mod Danmark, så lillepigen kan blive konfirmeret. På torsdag sætter vi kurs nordpå. Vi ses!
lørdag den 2. maj 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar