Fægtning, Medico-Sportif og lidt mere

Efter en lidt sen opstart, er vi kommet rigtigt i gang med fægtningen i Luxembourg. Det var en overraskelse for os at opdage, at Luxembourg rummer hele 6 fægteklubber, så vi skulle lige tage stilling til, hvor vi skulle starte. Ikke overraskende er klubberne meget mindre end vores danske klub Jysk Akademisk Fægteklub, men da klubberne typisk er enten en kårde eller en fleuret klub, så er det fint nok til træning, da man fægter samme våben og derfor kan fægte mod alle. Størstedelen af klubberne træner i Victor Hugo hallen, der er specielt bygget til fægtning med nedsænket gulv til pisterne. Alle, der ikke træner, står så 1,5 meter højere uden at forstyrre træningen nede på gulvet og samtidig giver det et godt overblik, når der afholdes turneringer og tilskuerne kan se ud over pisterne. Der er 8 faste metal pister med indbyggede pointtavler i væggene, hvilket er sand luksus, når man er vant til træne i en almindelig sportshal, hvor apparaturet skal sættes op og tages ned ved hver træning op hver gang, man træner.

Louises klub hedder noget så flot som ”Cercle Grand-Ducal d'Escrime Luxembourg”. Et imponerende navn, der dækker over fleuret klub etableret i 1879. Min klub hedder ”Cercle Escrime Sud” og er en ren kårde klub. Selvom klubben er lille, så er der fint med folk til træning, så der er nok at fægte mod til træning. Tonen er god og folk er flinke, så det har været en god oplevelse hver gang, jeg har været af sted. Disciplinen er dog knap så høj som hos JAF, hvilket men godt nogle gange kan savne.

For at dyrke sport i Luxembourg skal man gennem en medicinsk test; Medico-Sportif. Det gælder alle sportsgrene fra fiskesport til boksning. Hvis man dyrker dans eller golf kan man nøjes med at gennemgå testen, når man starter i en klub, men dyrker man fægtning, tennis, fodbold eller de fleste andre sportsgrene skal testen gentages ca. hver 5 år.

Vi var begge to på Medico-Sportif i denne uge. Ligesom i eventyrerne skulle man ind i tre rum for at blive testet. Vi mødte dog ingen trolde eller hunde med store øjne. I det første rum blæste man 2 gange i et lille apparat ; én gang alt hvad man kunne, så længe man kunne og én gang kort og kraftigt. Derefter blev man vejet og fik målt højde, bryst-, talje- og hoftemål. Og så skulle man afgive urinprøve i et plastkrus. I det andet rum blev man udspurgt til sygdomme, medicinforbrug, brug af briller/linser og der blev lavet en synsprøve. Man blev kikket i halsen (ahhh) og der blev lyttet til lungerne forskellige steder på kroppen medens man trak vejret dybt (sug pust sug pust). Så blev man banket nogle gange på maven med en finger (dunk dunk dunk) og endelig skulle man stå på en glasboks med et spejl i, der viste om man var platfodet alt imedens man rakte ned efter sine tæer (dem, der er i stand til at nå tæerne) og der blev kikket på ens rygrad. I det tredje rum blev man spurgt ud til evt. forbrug af hjertemedicin, hvorefter man fik målt blodtryk og puls først liggende og så stående. Derefter skulle man træde op og ned på en høj kasse 30 gange (pust pust), hvorefter man igen fik målt blodtryk og puls. Efterfølgende fik man målt fedtlaget med en tang tre steder på kroppen og så blev der lige målt blodtryk én gang til.

Så var man færdig. Og resultatet af alle disse målinger? Det bliver sendt til vores respektive fægteklub, så det var en lidt mystisk fornemmelse at gå ud af døren uden ret meget forklaring på, hvad det hele handler om.

Louise gik på sommerferie i fredags. Den egentlige sommerferie starter først om 2 uger, men da de største årgange går til eksamen og trækker på alle lærekræfterne, så får de næststørste klasser fri 2 uger tidligere. Hun har så ferie indtil starten af september. Den sidste dag i skole fik Louise sine årskarakterer udleveret. Ud over at det ser fint ud, så er det dejligt at konstatere at hun til næste år skal gå i 3. klasse på secondaire, d.v.s. hun får lov til at rykke op til næste årgang, der svarer til 8. klasse i Danmark. Hun får nogle flere fag, hvor undervisningen foregår på engelsk og hun skal starte med latin.

På tirsdag er det national dag i Luxembourg. Tirsdag er fridag og mandag aften fester hele byen/landet. Efter sigende skulle det være meget stort, med masser af mennesker og fyrværkeri. Det vil vi glæde os til.

Ellers slapper vi af efter et lynvisit til Danmark for en uge siden med 25 års gymnasiejubilæum i Skanderborg. Hjemme igen i Luxembourg lykkedes det endeligt at få bestillingen af garderobeskabe på plads og derefter leveringen. Det vil sige dele af skabene var for store og kunne hverken komme ind i elevatoren eller via trappeopgangen, så nu skal resten ind gennem stuevinduet på 2. sal med lift. Og først skal jeg søge tilladelse hos kommunen for at der kan stilles lift op ....argh.