Sensommeraften på altanen

Klokken er lidt over 21 og her er godt mørkt. Klokken halv ni var himlen stadig lys og der var små vattede lyserøde skyer oppe på den lyseblå himmel over nonnernes hus. På det tidspunkt gik et par nonner aftenstur og kikkede på byggeriet af deres nye hus, som skal være ældreboliger.

Så blev det mere og mere tusmørke, nonnerne gik indendøre ligesom et par børnefamilier, der også forsvandt fra gadebilledet. Et par biler blev parkeret i gaden og det blev mere og mere tomt, alt medens de lyserøde skyer blev mørke og skydækket samlede sig mere og mere, stadig med den lysere himmel bagved.

Et helt overjordisk lys bredte sig over kvarteret, stilheden faldt over kvarteret og langt ude høres en summen af trafik. Mon det er motorvejen uden for byen? Jeg har ikke lagt mærke til den før, men stilheden fremhæver den summende lyd. Nogle få flagermus flyver hen over kvarteret.

Nu er er godt mørkt. De tunge mørke skyer dækker næsten himlen, kun med svage sprækker af en lidt lysere himmel bagved. Nonnernes hus er mørkt med nogle enkelte store vinduer, der lyser op. Gadelygterne er tændte. Her er stadig lunt på altanen. En velsignet ro hviler over kvarteret og den lune skønne sensommeraften føles vidunderlig.

Klokken nærmer sig så småt halv ti. Enkelte biler kører gennem kvarteret - på vej hjem. Himlen er næsten helt mørk, et enkelt par gå hjem gennem gaden, småsnakkende. Åh, hvor er det vidunderligt med sådan en aften på altanen. Som om tiden står stille og det aldrig bliver arbejdsdag igen.

Lige nu står tiden bare stille og det er en vidunderlig sensommeraften på altanen.

Ferietid

Så er vi hjemme igen efter ferie i Danmark. Vi har haft en dejlig tid med familie og venner. Louises konfirmations fest forløb fint; det var dejligt med de mange glade gæster, alt klappede og folk hyggede sig. I det hele taget fik vi set en masse mennesker og jeg fik også ordnet en masse praktisk. Alligevel synes jeg, at der var flere jeg gerne ville have været sammen med og mere, jeg gerne ville have nået, men sådan er det jo, når man bor langt væk og synes man skal nå alting på små 3 uger.

Louise har været hjemmefra i næsten 7 uger og det kunne man godt mærke, da vi kørte ind i byen i går aftes. Det kriblede lidt jo mere, vi nærmede os Luxembourg og da vi kom ind til byen skulle vi lige køre et smut forbi Europaskolen, så hun kunne gense bygningerne. Da vi kom ind til byen fra Kirchberg var der stillet et kæmpe stort tivoli op; der var fyldt med lys, musik, grinende mennesker, pariserhjul, et højt gyldent tårn og meget mere. Ved virkede som om hele byen var samlet for at fejre vores tilbagekomst. Tak for det Luxembourg ;-)

I dag går med afslapning, indkøb til køleskabet og Louise nyder at være tilbage på sit værelse; hun går og sætter på plads og flytter rundt; hendes garderobeskabe kom på plads lige inden hun tog til Danmark og nu kan hun så endelig tage dem i brug.

På en måde er det ikke så slemt, at det bliver hverdag igen. Ferien har været meget intensiv og det bliver faktisk hyggeligt at se kollegerne på arbejdet igen. Nu hvor vi har fået os en lille Mini Cooper S, glæder vi os også til at tage nogle små ture i weekenderne; ud på landet i Luxembourg, til Belgien, Trier, Metz og mange andre steder. Der er utroligt mange historiske seværdigheder og smukke naturområder i og omkring Luxembourg.

Jeg har lagt flere billeder ind i bloggen under de tidligere indlæg i bloggen. Der er ikke rettet i teksten, blot tilføjet billeder.