Weekend og tur til Zweibrücken

Vi var i Zweibrücken i Tyskland i går, hvor Louise deltog i et fægtestævne. Det er det første stævne, som hun har været med til siden vi flyttede. Det var hyggeligt, stemningen var lidt som ved stævnerne derhjemme, men vi kende selvfølgelig ikke, dem der deltog. Louise fik nogle gode kampe. Vi snakkede om at tage en tur ind omkring Saarbrücken på vej hjem og spise en is, men dels var vi ikke forberedt og vidste derfor ikke om/hvor, der er hyggeligt i Saarbrücken (vi så en del områder fra motorvejen på udturen, der ikke så hyggelige ud) og dels havde Louise nogle lektier, der trak i hende.

Fredag efter skole havde Louise en veninde med hjemme, og de hyggede sig og spiste aftensmad sammen, medens jeg var til fægtetræning. Sjovt nok, var der masser af folk til træning, for fredag aften et tidspunkt, hvor man forventer at folk hellere vil hygge sig derhjemme eller at være ude sammen med venner

Lørdag var vi i Gare kvarteret for at hente Louises cykel fra reparation og benyttede lejligheden til at kikke lidt forretninger og købe lange strømper til det begyndende efterårsvejr. Vi spiste frokost på en udendørsrestaurant i det gode solskinsvejr. Det var dejligt at cykle hjem i det gode vejr, og vi tog også en tur forbi min yndlings second-hand forretning på vej hjem, dog uden at købe noget, men der var et par ting, som … hmm … hmm … godt kunne have en vis interesse.

Det har alt i alt været en stille og hyggelig weekend, men det har også været en travl uge i sidste uge. Jeg har haft en del at se til på arbejdet og Louise kører også i højt gear på skolen med mange lektier og forberedelse til test. Hun har haft test to gang i sidste uge og lægger meget vægt på at være forberedt.

Lørdagssysler og tur til Clervaux

I går var en rigtig aktiv dag. Jeg var i hopla fra morgenstunden og selvom jeg ynder at ligge i sengen med en bog en stille weekend morgen, så gav jeg mig til at gøre rent og ordne vasketøj. Jeg skiftede elpærer i et par genstridige lamper og satte tulipan og krokus løg i urtepotter på altanen, så vi har lidt blomster at glæde os over til næste forår. Jeg tog ned og afleverede tøj på renseriet og forbi hos bageren, hvor jeg købte baguettes og croissanter med chokoladefyld. Hjemme igen; morgenmad på altanen, brød med kaffe og juice. Jeg har købt en liggestol, som meget let kan klappes ind og ud og som derfor ikke fylder unødigt på den lille altan. Det passer lige med at man kan sidde i den medens man svinger fødderne op på rækværket. Kaffe og juice kan så stå på et lille bord ved siden af, og så kan man sidde der i efterårssolen og spise morgenmad og nyde livet med en bog. Lige for tiden er det Leif Davidsens ”Dolstojevskis sidste rejse”, som jeg læser. En betagende bog, der fører én gennem udviklingen i Rusland og Sovjetunionen i de seneste 30 år, hvor Leif Davidsen fortæller om oplevelser og iagttagelser, som han selv har gjort, krydret med historiske facts. En meget betagende bog.

Da Louise og en overnattende veninde blev klar til morgenmad kunne de overtage altanen og jeg gik over i Gare kvarteret og afleverede Louises punkterede cykel hos en cykelhandler. Jeg havde overvejet at handle lidt ind derovre. Gare er kvarteret omkring banegården og det er et meget sjovt område. Folkelivet på gaden er lidt mere broget og husene i sidegaderne ser noget mere forsømte ud end ellers. Gare er Luxembourgs ’slemme kvarter’, hvor man kan købe lidt af hvert, om det så er stramtsiddende leopardbukser eller stripteaseshow, så er det her, det foregår. Der er også lidt flere løse kanoner. En gang overhørte jeg, at en ung aggressivt udseende mand råbte noget efter en anden mand, der lød lidt i retningen af ”Scheiße Lëtzebuerger de merde”, og så er det jo, at jeg bliver imponeret over finesserne i det Luxembourgske sprog. Det rummer meget fra tysk, der jo sætter tillægsordene før navneordene ligesom man gør på dansk, og så rummer det også meget fra fransk, hvor man som regel har tillægsordet efter navneordet. Så her var et flot eksempel på, at man kan sige ’lorte lorte luxembourger’ på en meget mere raffineret måde, når man blander det tyske og det franske sprog. Om det var rigtig luxembourgsk, han snakkede, eller bare en blanding af de forhåndenværende sprog, det ved jeg ikke. Men imponerende, det var det i hvert fald.

Der er også masser af gode normale forretninger i Gare og jeg synes, at mange folk hernede får Gare til at lyde mere afskrækkende, end det er. Louise har kammerater på samme alder, som ikke engang må komme i Gare i dagtimerne. Personligt kan jeg ikke se, at det er mere utrygt end mange steder i Århus. Nå, men vejret var vidunderligt og jeg fortrød mine lange sorte bukser for det var temmelig varmt med solskin og et par og tyve grader, så besluttede mig at droppe Gare og i stedet for at tage en tur ud i Luxembourg.

Vi kørte til Clervaux, der ligger i den nordligste Luxembourg. Her spiste vi en sen frokost på et lille torv og bagefter så vi fotoudstillingen ”The Family of Man”, som består af billeder indsamlet af den luxembourgsk fødte fotograf Edward Steichen. En rigtig flot udstilling, der også giver stof til eftertanke.

Fotoudstillingen ligger i byens slot, der også rummer et ’Slaget ved Ardennerne’ museum, som vi så bagefter. Det lugtede hengemt og var fyldt med ting fra dengang, lange rækker af patronhylstre, stribevis af mærker og udnævnelser, som de forskellige divisioner bar på deres uniformer, gafler fra feltrationerne og meget mere. For os, som ikke har oplevet den tid, var det lidt svært at forholde sig til de mange rækker af støvede effekter. Jeg ville hellere have ses lidt flere billeder og lidt forklaring til, hvordan soldater og civile havde oplevet det. Men kunne man huske tiden, ville udstillingen sikkert give en helt anden oplevelse.

Det nordlige Luxembourg og noget af Belgien var i december 1944 slagmark da de allierede og nazisterne tørnede sammen i Ardennerslaget. Nazisterne var egentligt trængt tilbage til Tyskland, men lavede så en modoffensiv ind over Luxembourg. Efter nogle barske slag bl.a. ved Bastogne i Belgien blev nazisterne atter slået tilbage og hærene bevægede sig endnu en gang ind over Luxembourg. I løbet af få uger døde omkring 80.000 amerikanske soldater, 100.000 tyske soldater og et antal civile i Belgien og Luxembourg. Så det er ikke så sært, at der ligger mange små WW II museer og mindesmærker i de små byer i det nordlige Luxembourg. Noget, der var positivt ved museet var, at udstillingen rummede effekter fra begge parter i krigen og derved kom til at stå som et fælles minde, ikke noget med sejrherrer og tabere, hvilket begge parter jo var på en måde.

Hjem igen – køreturen ned gennem Luxembourg er flot. Det bakkede frodige landskab med marker, frugttræer og kvæg, der græsser. Stejle skrænter og små floder i dalen. Ind imellem små byer med nydelige velholdte huse og passede haver. På denne årstid er lyset så smukt ved aftenstide og der er ofte dis i landskabet, der får det til at se endnu smukkere ud.

I dag søndag, er hjemmedag. Det har regnet tidligt i morges og luften er tung af fordampet regn, solen skinner og det er dejligt varmt. Ud over blog skrivning skal der ryddes lidt op, betales nogle regninger og mon ikke jeg lige snupper det sidste af Leif Davidsen´s bog.

Schueberfouer og efterår

Her i aften var vi på Schueberfouer. Det er et stort tivoli med tilhørende boder og spisesteder, som holdes hvert år ved denne tid. Schueberfouer afholdes i år for 669’ende gang og man kan tænke at det i starten var mere marked med gøgleri, hvor det i dag er mere tivoli end marked. Men det er et tilløbsstykke i de små 3 uger, hvor det løber af staben, og der skulle efter sigende være 2 mio. besøgende – selvom det er med gengangere, så er det da velbesøgt. Det startede den dag, hvor vi kom hjem fra ferie i Danmark, hvilket var noget at en velkomst at komme hjem til, og det slutter i aften. Lige nu brager fyrværkeriet udenfor. Vi bor tæt på, så vi har ofte hørt lydene derfra om aftenen og kunnet lugte den søde lugt af pandekager ude på vores altan. Louise har været der et par gange med vennerne og i aften var vi deroppe sammen og prøvede en katapult-dims, hvor man sidder i en slags bur, der så bliver slynget op i luften af et par kæmpe elastikker. Vi stor i kø i 1 ½ time og det varede 45 sekunder, men hvilke 45 sekunder. Det var vildt at blive slynget 60 meter op i luften og slå nogle koldbøtter og ser byen fra oven (i korte glimt). Man falder så ned op nogle gange inden det aftager. Det gav nogle gode sug i maven, så det var fede 45 sekunder.

Vi har som nybagte bilejere også taget hul på fase 2 af turist livet i Luxembourg og er begyndt at tage nogle ture ud omkring Luxembourg by. Vi har været i Vianden, der er en lille by i den nordlige Luxembourg, hvor de har en gammel borg. Weekenden efter tog vi til Han-sur-Lesse i Belgien, hvor de har nogle fantastiske drypstenshuler.

Og i sidste weekend var vi så i Trier, hvor vi har været flere gange, men denne gang så vi på romerske badeanlæg og amfiteatret. Derudover selvfølgelig lidt frokost og kaffe/is.

For 10 dage siden var det fantastisk varm, så faldt temperaturen markant. Den ene her i husstanden gik så vidt som at tale om at tænde for varmen. Efter en lille uge med rigtigt koldt vådt efterårsvejr har vi nu haft det fineste lækre efterårsvejr med som og varme så den behagelige måde, som det er om efteråret.

Det har været helt fantastisk at cykle på arbejd de sidste dage. Jeg cykler over en bro fra bymidten ud til Kirchberg, hvor jeg arbejder. Under broen er en meget dyb kløft om man har et fantastisk vue ud over byen med rester af de gamle forsvarsværker og de små huse nede i bunden af slugten. Det gibber ofte i maven, når man cykler over broen for fuld fart. På den anden side af broen bliver man så modtaget af to høje bygninger, der nærmest danner en byport ind til Kirchberg, der ligger på et højere plateau. De sidste dage har der så været så meget dis i kløften, at disen helt har fyldt kløften ud og også lagt sig ind over broen. Når man cykler hen over broen i disen, så har man hverken kunnet se byen nedenunder broen og eller Kirchberg for enden af broen. Det har været som om man cykler ud over en bro, der ingen ende tager og tanken om, at det hele pludseligt slutter i et brat fald har været nærværende. Det er en helt surrealistisk oplevelse, og når man så kommer hen for enden af broen, så dukker Kirchberg alligevel op i fuld solskin. Op af tagen tager solen og varmen til og det har været et fortrinligt vejr.

I aftes spiste vi sen aftensmad på altanen og her i aften var i på Schueberfouer uden overtøj. Det er med at nyde hver en solskinsdag på denne årstid. Byen har i øvrigt klædt sig i efterårsfarver, især fordi kastanjetræerne er syge, de har helt brune blade og nogle af dem har også tabt de fleste. Lidt tidligt.

I den kommende weekend er der et stort fægtestævne i Luxembourg, som vi nok tager forbi og kikker på. I næste uge starter træning i begge for klubber efter en (alt for) lang sommer pause.