Lørdagssysler og tur til Clervaux

I går var en rigtig aktiv dag. Jeg var i hopla fra morgenstunden og selvom jeg ynder at ligge i sengen med en bog en stille weekend morgen, så gav jeg mig til at gøre rent og ordne vasketøj. Jeg skiftede elpærer i et par genstridige lamper og satte tulipan og krokus løg i urtepotter på altanen, så vi har lidt blomster at glæde os over til næste forår. Jeg tog ned og afleverede tøj på renseriet og forbi hos bageren, hvor jeg købte baguettes og croissanter med chokoladefyld. Hjemme igen; morgenmad på altanen, brød med kaffe og juice. Jeg har købt en liggestol, som meget let kan klappes ind og ud og som derfor ikke fylder unødigt på den lille altan. Det passer lige med at man kan sidde i den medens man svinger fødderne op på rækværket. Kaffe og juice kan så stå på et lille bord ved siden af, og så kan man sidde der i efterårssolen og spise morgenmad og nyde livet med en bog. Lige for tiden er det Leif Davidsens ”Dolstojevskis sidste rejse”, som jeg læser. En betagende bog, der fører én gennem udviklingen i Rusland og Sovjetunionen i de seneste 30 år, hvor Leif Davidsen fortæller om oplevelser og iagttagelser, som han selv har gjort, krydret med historiske facts. En meget betagende bog.

Da Louise og en overnattende veninde blev klar til morgenmad kunne de overtage altanen og jeg gik over i Gare kvarteret og afleverede Louises punkterede cykel hos en cykelhandler. Jeg havde overvejet at handle lidt ind derovre. Gare er kvarteret omkring banegården og det er et meget sjovt område. Folkelivet på gaden er lidt mere broget og husene i sidegaderne ser noget mere forsømte ud end ellers. Gare er Luxembourgs ’slemme kvarter’, hvor man kan købe lidt af hvert, om det så er stramtsiddende leopardbukser eller stripteaseshow, så er det her, det foregår. Der er også lidt flere løse kanoner. En gang overhørte jeg, at en ung aggressivt udseende mand råbte noget efter en anden mand, der lød lidt i retningen af ”Scheiße Lëtzebuerger de merde”, og så er det jo, at jeg bliver imponeret over finesserne i det Luxembourgske sprog. Det rummer meget fra tysk, der jo sætter tillægsordene før navneordene ligesom man gør på dansk, og så rummer det også meget fra fransk, hvor man som regel har tillægsordet efter navneordet. Så her var et flot eksempel på, at man kan sige ’lorte lorte luxembourger’ på en meget mere raffineret måde, når man blander det tyske og det franske sprog. Om det var rigtig luxembourgsk, han snakkede, eller bare en blanding af de forhåndenværende sprog, det ved jeg ikke. Men imponerende, det var det i hvert fald.

Der er også masser af gode normale forretninger i Gare og jeg synes, at mange folk hernede får Gare til at lyde mere afskrækkende, end det er. Louise har kammerater på samme alder, som ikke engang må komme i Gare i dagtimerne. Personligt kan jeg ikke se, at det er mere utrygt end mange steder i Århus. Nå, men vejret var vidunderligt og jeg fortrød mine lange sorte bukser for det var temmelig varmt med solskin og et par og tyve grader, så besluttede mig at droppe Gare og i stedet for at tage en tur ud i Luxembourg.

Vi kørte til Clervaux, der ligger i den nordligste Luxembourg. Her spiste vi en sen frokost på et lille torv og bagefter så vi fotoudstillingen ”The Family of Man”, som består af billeder indsamlet af den luxembourgsk fødte fotograf Edward Steichen. En rigtig flot udstilling, der også giver stof til eftertanke.

Fotoudstillingen ligger i byens slot, der også rummer et ’Slaget ved Ardennerne’ museum, som vi så bagefter. Det lugtede hengemt og var fyldt med ting fra dengang, lange rækker af patronhylstre, stribevis af mærker og udnævnelser, som de forskellige divisioner bar på deres uniformer, gafler fra feltrationerne og meget mere. For os, som ikke har oplevet den tid, var det lidt svært at forholde sig til de mange rækker af støvede effekter. Jeg ville hellere have ses lidt flere billeder og lidt forklaring til, hvordan soldater og civile havde oplevet det. Men kunne man huske tiden, ville udstillingen sikkert give en helt anden oplevelse.

Det nordlige Luxembourg og noget af Belgien var i december 1944 slagmark da de allierede og nazisterne tørnede sammen i Ardennerslaget. Nazisterne var egentligt trængt tilbage til Tyskland, men lavede så en modoffensiv ind over Luxembourg. Efter nogle barske slag bl.a. ved Bastogne i Belgien blev nazisterne atter slået tilbage og hærene bevægede sig endnu en gang ind over Luxembourg. I løbet af få uger døde omkring 80.000 amerikanske soldater, 100.000 tyske soldater og et antal civile i Belgien og Luxembourg. Så det er ikke så sært, at der ligger mange små WW II museer og mindesmærker i de små byer i det nordlige Luxembourg. Noget, der var positivt ved museet var, at udstillingen rummede effekter fra begge parter i krigen og derved kom til at stå som et fælles minde, ikke noget med sejrherrer og tabere, hvilket begge parter jo var på en måde.

Hjem igen – køreturen ned gennem Luxembourg er flot. Det bakkede frodige landskab med marker, frugttræer og kvæg, der græsser. Stejle skrænter og små floder i dalen. Ind imellem små byer med nydelige velholdte huse og passede haver. På denne årstid er lyset så smukt ved aftenstide og der er ofte dis i landskabet, der får det til at se endnu smukkere ud.

I dag søndag, er hjemmedag. Det har regnet tidligt i morges og luften er tung af fordampet regn, solen skinner og det er dejligt varmt. Ud over blog skrivning skal der ryddes lidt op, betales nogle regninger og mon ikke jeg lige snupper det sidste af Leif Davidsen´s bog.