Solskin og hamburgerryg

Lige nu sidder det meste af Danmark og ser håndboldfinale. Vi ser egenligt ikke håndbold, men Louise chattede med en veninde på Facebook og forudsage for sjov nogle mål og var så heldig, at det passede med de mål, de så efterfølgende scorede. Det opildnede Louise så meget, at hun tændte for fjernsynet (uden at fortælle det til veninden) og nu sidder hun og prøver at 'forudsige' målene, medens veninden sidder og ser kampen og er fuldstændig imponeret over Louises evner. Det betyder også, at hvis Danskerne løber mod det franske mål og Louise vælger ikke at 'forudsige' et mål, og de så scorer, så skriger og hyler hun op om, hvor irriterende de er. Og omvendt hvis Franskmændende er på den danske halvdel af banen og Louise vælger at 'forudsige' et mål, så hyler hun op af begejstring, hvis de efterfølgende scorer. Hvad man dog kan finde på at underholde sig med sådan en søndag.

Jeg så en "filet de porc fumé" i køledesken i Auchan i går. Det skulle være en specialitet fra Alsace, men for mig lignede det grangiveligt en hamburgerryg, så nu står den og snurrer i køkkenet og hele lejligheden dufter dejligt.

Det har været et pragtfuldt vejr i weekenden; meget koldt men med det fineste solskin og selvom jeg har været indendørs, så er det en fryd, når fuglene pipper udenfor, solen skinner ind i lejligheden og det varmer dejligt.

Den lille camelia på billedet her står bag ved mig og blomstrer fint. Hvad man dog ikke kan købe i Ikea.

Jeg har brugt en del af weekenden på at skrive opgave. Jeg gider ikke gøre den helt færdig, jeg vil nyde aftenen, men den er næsten færdig. Der mangler lidt mere skriveri på anbefalingerne, en konklusion og en indledning. Så er den sag klaret, og jeg kan holde fri i et par måneder inden det næste kursus. Det vigtigste er, at jeg synes at jeg har fået styr på opgaven og er tilfreds med resultatet.

Januar sysler

Januar går hurtigt, om end den mest er gået med dagligdags sysler. Jeg har været en del gange til fægtetræning; efter december måneds fravær var min krop nedbrudt og koldsveden stod på panden til første træning efter fem ugers fravær. Heldigis kommer kroppen igen lige så hurtigt som den bliver nedbrudt og efter ganske få træningsgange var energien kommet tilbage og jeg kunne mærke det i kroppen.

Jeg har også brugt en del tid de sidste uger på afleveringsopgaver til mit kursus. Jeg har afleveret de to af dem og arbejder p.t. på den sidste projektopgave. Det er meget hyggeligt, det et interessant fag, men det bliver også rart at få afleveret opgaven og igen kunne bruge fritiden på lige, hvad man har lyst til.

Billedet her viser husets to nye beboere, som Louise har anskaffet sig.

Lørdag i sidste uge tog vi begge to til Trier og havde en hyggelig dag der med frokostspisning, turné i diverse butikker og en tur på kaffebar. Trier er nu en hyggelig by. Bort set fra det, har det har ligget lavt med de små køreture de sidste par måneder.

Louise var i Danmark i denne weekend til Børne & Unge DM i fægtning, og kom hjem med en bronzemedalje. Hun havde nogle gode kampe og hyggede sig, men det var ellers en rigtigt træls start på weekenden. Af årsager, som man kan spekulere meget over, så missede Louise sit fly til København fredag eftermiddag, og så er gode råd dyre (det samme er en flybillet). Jeg var lige kommet ud fra tandlægen og glædede mig til at tage til fægtetræning og derefter nyde en stille aften hjemme. Men jeg måtte nu i huj-og-hast hjem til computeren og udtænke en plan B. Der var ingen fly med SAS før søndag, så det var ikke engang et spørgsmål om prisen. Og da der gik et tog til København senere på aftenen fra Köln, så kørte jeg afsted i en fart, samlede Louie op undervejs og kørte til Trier. Vi var endnu ikke ved banegården 15 minutter før toget gik, men jeg var heldig at finde banegården hurtigt og at finde en p-plads lige foran, så 8 minutter før toget gik, styrtende jeg ind i billetsalget og fik købt en billet og Louise blev så nærmest smidt på toget. Så langt, så godt. Ved 22.30 tiden ringede Louise fra toget mellem Koblenz og Köln og fortalte at der var sne på skinnerne, så toget var forsinket og hun vidste i øvrigt ikke, hvor de var kommet til. Det var på det tidspunkt, hvor toget fra Köln skulle afgå, så der fulgte noget nervepirrende tid for os begge. Jeg så i ånden, at hun missede toget i Köln og at jeg skulle køre hele vejen for at hente hende der sent fredag aften. Men det endte faktisk med at toget i Köln ventede, så hun kom sikkert afsted (heldigvis uden flere togskift resten af turen) og var i København lørdag formiddag kl 10.

Jeg så de første erantis i weekenden. Der har været ret lunt de sidste par uger efter at sneen bogstaveligt talt smeltede på én dag, men nu er det blevet koldt igen.

Til slut et luxembourgsk ord: Pabeiere (da: papir), skal udtales med tryk på b'et og lyder næsten som, når man siger 'papaya' bare med b.

Neit Joer

Neit Joer (da: nytår) og den første dag i 2011; himlen er blå og solen skinner klart og varmt ned over de sidste rester af sne, som har overlevet nattens tøvejr.

Jul og nytår blev fejret i Præstehaven i et snedækket Danmark. Billedet her er taget i går og det er næsten ikke til at forstå, når man nu kan gå ud i haven og kan se spidsen af rabarberne, der kikker forsigtigt op ad jorden, medens de venter på, at det bliver rigtig forår.

Traditionelt er nytår tid for eftertanke og spekulationer om, hvad det kommende år skal bringe. Jeg ved allerede, at 2011 kommer med forandringer for os begge to, så der skal nok blive nok at se til. Men i første omgang er det tilbage til hverdagen, arbejdet og skolen.

Godt nytår!