Januar sysler

Januar går hurtigt, om end den mest er gået med dagligdags sysler. Jeg har været en del gange til fægtetræning; efter december måneds fravær var min krop nedbrudt og koldsveden stod på panden til første træning efter fem ugers fravær. Heldigis kommer kroppen igen lige så hurtigt som den bliver nedbrudt og efter ganske få træningsgange var energien kommet tilbage og jeg kunne mærke det i kroppen.

Jeg har også brugt en del tid de sidste uger på afleveringsopgaver til mit kursus. Jeg har afleveret de to af dem og arbejder p.t. på den sidste projektopgave. Det er meget hyggeligt, det et interessant fag, men det bliver også rart at få afleveret opgaven og igen kunne bruge fritiden på lige, hvad man har lyst til.

Billedet her viser husets to nye beboere, som Louise har anskaffet sig.

Lørdag i sidste uge tog vi begge to til Trier og havde en hyggelig dag der med frokostspisning, turné i diverse butikker og en tur på kaffebar. Trier er nu en hyggelig by. Bort set fra det, har det har ligget lavt med de små køreture de sidste par måneder.

Louise var i Danmark i denne weekend til Børne & Unge DM i fægtning, og kom hjem med en bronzemedalje. Hun havde nogle gode kampe og hyggede sig, men det var ellers en rigtigt træls start på weekenden. Af årsager, som man kan spekulere meget over, så missede Louise sit fly til København fredag eftermiddag, og så er gode råd dyre (det samme er en flybillet). Jeg var lige kommet ud fra tandlægen og glædede mig til at tage til fægtetræning og derefter nyde en stille aften hjemme. Men jeg måtte nu i huj-og-hast hjem til computeren og udtænke en plan B. Der var ingen fly med SAS før søndag, så det var ikke engang et spørgsmål om prisen. Og da der gik et tog til København senere på aftenen fra Köln, så kørte jeg afsted i en fart, samlede Louie op undervejs og kørte til Trier. Vi var endnu ikke ved banegården 15 minutter før toget gik, men jeg var heldig at finde banegården hurtigt og at finde en p-plads lige foran, så 8 minutter før toget gik, styrtende jeg ind i billetsalget og fik købt en billet og Louise blev så nærmest smidt på toget. Så langt, så godt. Ved 22.30 tiden ringede Louise fra toget mellem Koblenz og Köln og fortalte at der var sne på skinnerne, så toget var forsinket og hun vidste i øvrigt ikke, hvor de var kommet til. Det var på det tidspunkt, hvor toget fra Köln skulle afgå, så der fulgte noget nervepirrende tid for os begge. Jeg så i ånden, at hun missede toget i Köln og at jeg skulle køre hele vejen for at hente hende der sent fredag aften. Men det endte faktisk med at toget i Köln ventede, så hun kom sikkert afsted (heldigvis uden flere togskift resten af turen) og var i København lørdag formiddag kl 10.

Jeg så de første erantis i weekenden. Der har været ret lunt de sidste par uger efter at sneen bogstaveligt talt smeltede på én dag, men nu er det blevet koldt igen.

Til slut et luxembourgsk ord: Pabeiere (da: papir), skal udtales med tryk på b'et og lyder næsten som, når man siger 'papaya' bare med b.