Luxembourg – Letzebuerg

Det er vist ved at være ved tiden, hvor jeg fortæller lidt om Luxembourg.

Luxembourg er 1) et land i Europa (det er det altså, uanset hvad de siger hos Telia), 2) en by (hovedstaden) i landet Luxembourg og for at gøre det helt forvirrende, så er det faktisk også 3) en region i Belgien. Så vi bor i Luxembourg i Luxembourg, og når jeg en dag får købt en bil, så vil vi køre en tur fra Luxembourg i Luxembourg til i Luxembourg i Belgien. Ha ha.

Jeg har frekventeret mine turist bøger, og kan fortælle at; landet Luxembourg er 2.586 m2 stort, hvilket efter sigende skulle være på størrelse med Fyn, og grænser op mod Belgien, Tyskland og Frankrig. Der er 459.500 indbyggere og af disse er de 40 % udlændinge. I Luxembourg by bor der 85.000 personer og heraf er de 50 % udlændige. Jeg mener at have hørt, at der bor 2.500 danskere i byen, og det er da også ganske ofte, man hører dansk tale.

Det officielle sprog er Letzebuergesch (luxembourgsk), hvilket også er omgangssprog mange steder. Derudover tales fransk og tysk. I praksis virker det meget fransk sproget, når man handler ind og ellers bevæger sig rundt ude i byen. Jeg værdsætter mine franskkundskaber højt bl.a. når man får kontrakter fra telefonselskabet og andre papirer, så er det ofte er udformet på fransk.

Luxembourg by er af romersk oprindelse, et fæstningsanlæg, der nævnes første gang i 963 som ’Lucilinburhuc’ og som hen i det 12 århundrede begyndte at udvikle sig til by. Det ældste af byen ligger omgivet af en lang kløft og stadig i dag findes masser af bymure, borganlæg og kassematter, der er med til at give byen et historisk og hyggeligt præg. I midten af byen ligger det kvarter, der kaldes Centre, smukt beliggende ud til kløften og bestående af nogle hyggelige gader og torve med en del eksklusive forretninger. Ud mod den side, hvor kløften ikke går, er Centre afgrænset af en lang bypark med høje træer, græs og masser af blomster. Jeg cykler i parken hver dag til og fra arbejde og det er en fornøjelse af se hvordan træerne er blevet grønne og hvordan krokus afløses af påskeliljer, som nu igen er afløst af tulipaner. Rundt om Centrum ligger en del andre kvarterer bl.a. Belair, hvor vi bor. Det er et nydeligt kvarter med velholdte huse og mange smukke træer og små haver med kønne buske og blomster. På den anden side af byen og kløften ligger et plateau, der kaldes Kirchberg. Her ligger alle EU institutionerne og de finansielle virksomheder. Her arbejder jeg og Louise går i skole derude. Kirchberg er gennemskåret af den brede Avenue John F. Kennedy og er præget af store moderne kontorbygninger. Om morgenen, når solen skinner og disen hænger over byen, så er det et flot syn. I Kirchberg ligger også et center med et stort supermarked, der bugner af lækkert mad. Fisk, kød og grøntsager. Her kan man få alt fra østers, fersk heste- og kaninkød, friske artiskokker til bananjuice og smør i mange varianter.

Luxembourg er på en måde præget af paradokser. Byen er så nydelig pæn og ordentlig, og alligevel har vi stiftet bekendtskab med et nudistområde i et svømme anlæg. På langfredag, hvor Jesus hang og led på korset, gik folk på arbejde og butikkerne havde åbent. Men 1. maj holder folk fri og butikkerne er lukkede. Ikke lige hvad man kunne forvente i et katolsk land.

På en måde, virker byen stor og på en måde meget lille. Man skal et sted hen, man ikke kender, så checker man evt. stedet på et kort først og begiver sig så afsted til fods, cykel eller bus. Og vupti, så er man der; selvom man ikke synes, at det kan passe. Vi har mange gange fået ’er vi her allerede’ oplevelsen, og man skal heller ikke bevæge sig ret meget for at se marker. På min tur til arbejdet hver dag, ser jeg da også både får og høns. Men det er faktisk meget charmerende. Man møder ustandseligt folk, man kender. Med ret kort tid i byen og 100 arbejdskolleger er det utroligt at man kan rende ind i nogen, man kender, hele tiden, og når vi bevæger os rundt i byen, så siger Louise ofte ’der går nogle fra min skole’. Men der er trods alt 4.500 på hendes skole, så de udgør også en pæn andel af byens borgere.

Det er klart EU institutionerne og finansverdenen, der giver arbejdspladserne i Luxembourg. Det er sjovt at se, når folk går på arbejde om morgenen; flokke af funktionerer med jakkesæt, høje hæle og parfumeduften hængende i luften. Næsten som når man ser en amerikansk film, hvor kontorfolkene går på arbejde. Men Luxembourg er også et land, der er præget af sine traditioner og som har sine lokale produkter. Der en lang række lokale bryggerier; Boellinger, Diekirch og Mossel er de største, desuden producerer Luxembourg også hvidvine, herunder også Cremant de Luxembourg.

Det var lidt om Luxembourg. Vi er først lige startet op en spændende opdagelsesrejse i vores nye land og på at udforske den nye kultur.

Weekend med regnvejr og solskin - og et par overraskelser

Efter et par weekender med besøg fra Danmark valgte vi i går at bruge noget tid på at kikke bil. Vejret var rigtig træls og det regnende, så det var ikke det allerbedste tidspunkt at tage ud i, og det blev da også hen på dagen, før vi tog os sammen og drog ud til byens BMW forhandler, der også sælger Mini’er. Den første forretning vi kom til, var der hvor de sælger nye biler, og vi benyttede regnvejret som en undskyldning for at kikke lidt på de splinter nye udstyrsnumre af Mini’er, der var i udstillingen. Sande små mesterværker. Regnvejret stoppede ikke, så vi hoppede ud i det og ankom temmelig våde til brugtvognsforretningen lidt længere henne, hvor vi blev modtaget af en portugisisk sælger og en sløv medhjælper, der levede fuldt ud op til mine fordomme om bilsælgere. Sælgeren snakkede ikke engelsk, så vi måtte klare det på fransk. Ikke et problem, når jeg ellers begår mig rundt omkring, men når det gælder biler, der absolut ikke hører til mine kernekompetencer, så havde jeg foretrukket engelsk. Vi fik en masse at vide om, hvor pragtfulde danskere generelt er (og om hvor dumme englændere er) og om sælgerens fodbold oplevelser ved et eller andet VM eller EM i Portugal for et par år siden (allerede her har jeg afsløret, at jeg ikke interesserer mig for fodbold), og også lidt om de biler de havde. Herunder en bil, som kommer ind om tre uger og som er ”et fantastisk godt tilbud til en unik pris, der ikke kan blive lavere”. Hmm. Og så fik vi en lille prøvetur i en sød sølvfarvet Mini Cooper, der godt kunne være en mulig bil for os.

Her kom så den første af to store overraskelser, som jeg har fået i denne weekend.

Her i Luxembourg bliver man spurgt om alt og skal dokumentere alt. Kommunen ville vide min mors pigenavn, for at indregistrere mig. Da vi købte mobiltelefoner måtte, vi tage hjem efter vores pas, for at kunne få et mobil abonnement. Og Louises skole har bedt mig udfylde 4 A4 sider tæt listet med spørgsmål, som jeg ikke kan dy mig for at give et par eksempler på her: ’Blev barnet født til terminen?’, ’Før terminen?’, ’Efter terminen?’, ’Var det en naturlig fødsel?’, ’Ved kejsersnit?’, ’Med fødselstang?’ ….’Kunne barnet gå uden hjælp ved en alder af 18 måneder?’ …’Kan han/hun gå på toilettet fuldstændig uden hjælp?’ … ja og så videre og så videre. Hvad man da ikke skal svare på, for at sende en 14-årig i skole. Nå men tilbage til min overraskelse. Det viste sig nemlig, at man godt kan få lov at tage en prøvetur i en smart lille bil ud i byen og med lidt motorvejskørsel uden så meget at blive spurgt, om man har kørekort. Jeg havde endda medbragt mit pas fordi jeg regnede med, at kørekortet ikke var nok.

Senere lørdag var vi ude forbi en anden bilforhandler, der havde en meget sød gul Mini Cooper, der absolut godt kunne blive min bil. Desværre havde de ekstraordinært lukket, så jeg kunne ikke få en prøvetur og vi måtte nøjes med at trykke næserne flade.

Her i dag søndag blev jeg måske ikke ligefrem vækket til morgenmaden, men efter at have sovet rævesøvn i et stykke tid, så serverede Louise fødselsdagsmorgenmad for mig med nybagte pandekager. Solen kom frem og det blev en prægtigt vejr helt anderledes end lørdag. Derefter cyklede vi ud i en splinternyt bade- og welness anlæg, som ligger kort herfra. Der er nogle svømmebassiner, heraf et par opvarmede udendørsbassiner og et par vandrutsjebaner. I wellness afdelingen er der en masse saunaer, dampbad, spabad, udendørsbassin og en masse afdelinger med liggestole og afslappende musik. Vi købte billetter til begge afdelinger, og da den nydelige dame fortalte at saunaerne var ’mixed’ og ’nudist’, så tænkte jeg at så kunne vi jo bare lade være med at gå ind i nudist saunaen og have badetøj på i de andre. Muligvis har den opmærksomme læser allerede her fornemmet, at det var her jeg fik weekendens anden store overraskelse. Altså, Luxembourg er en meget pænt land, med pæne mennesker, der er meget høflige over for hinanden, så jeg havde da ikke i min vildeste fantasi troet, at det var hele wellness afdelingen, der var nudistområde; ikke bare udvalgte saunaer og at det ikke bare var tilladt at være nøgen, men at det faktisk ikke var tilladt at have tøj på i spabadet og udendørsbassinet. Ikke fordi, folk ikke opførte sig pænt, men alligevel noget grænseoverskridende. Det var ikke lige det man forventer i pæne Luxembourg. Ikke fordi jeg ikke kan se det sjove i at gå i spabad med et par bare mænd, men så vil jeg helst selv udvælge dem først. Så ud over, at det var et dejligt sted, så har Louise og jeg grinet meget over vores nudistoplevelser i dag.

Senere gik vi op til et torv 5 minutter herfra, hvor de hver måned sælger alt fra, grimme skjorter, grimme keramikkrukker, grøntsager, gamle møbler, oste, blomster og meget andet. Vi nød solskinsvejret, men købte kun en stegt pølse og en pandekage med sukker, og gik så hjem igen, hvor vi har slappede af med forskellige sysler resten af dagen.

Så er bøgen sprunget ud

Jeg har i et stykke tid gået og holdt øje med bøgen ude foran vores altan. Den har længe set ud som om, den var på nippet til at springe ud. Men den er bare blevet tykkere og tykkere i blad knopperne uden at springe ud.

Men så skete det endeligt her til morgen. De første spæde skud var foldet ud. Jeg havde nok regnet med, at det blev i dag for i går så jeg bøgetræer ovre i parken, der var sprunget ud. Det var rødbøg. Og først der slog tanken mig, at det jo kunne være en rødbøg, der står foran vores altan. Tanken var slet ikke faldet mig ind. Men det er så vidt jeg kan se en almindelig grøn bøg. Bladene er lidt rødlige i kanten og lyse grønne i midten, så jeg tror at de er rigtigt grønne, når de nu folder sig helt ud.

Forårsglæde

Så er det ved at være påske. Jeg har været på arbejde i dag, da der ikke er noget, der hedder skærtorsdag hernede. Jeg var ret overrasket over at høre, at det åbenbart heller ikke er helligdag i morgen langfredag. Vi har fri på arbejdet, men det er en ekstra dag, som vi får som et dansk islæt. Dejligt. Louise har til gengæld ferie i 14 dage her omkring påske, så hun slapper af fra de lange skoledage og de mange prøver. Hun har i øvrigt fået det første karakter ark med hjem, og det så rigtig fint ud i alle fag, så det er en stor glæde at det går så godt. Ud over at holde fri, så går hun og holder øje med håndværkerne ovre i ’nonnernes hus’. Den anden dag havde de nået at flytte nogle kasser og drikke kaffe sammen med nogle chauffører, der kom med et læs grus. Og så nåede de vist også at drikke øl. Ja, det bliver spændende at se, hvornår huset bliver færdigt, det går langsomt. Så det hygger hun sig med, at holde lidt øje med.

Siden sidste blog indlæg har vi haft besøg af far og mor, de første gæster på vores nye sted. Og det har været hyggeligt at vise vores nye hjem frem og Luxembourg by, der tager sig rigtig flot ud i disse dage, hvor træer og buske har fået et lysegrønt skær og hvor det bugner af påskeliljer, blomstrende magnoliaer og kirsebærtræer. Lørdag var vi ude og besøge to store krigskirkegårde fra 2. verdenskrig; den ene med 5.000 amerikanske soldater og den anden med knap 10.000 tyske soldater. Ret mange af dem var dræbt i løbet af få uger i december 1944. Det var både en tankevækkende, men også en flot oplevelse. Om eftermiddagen så vi så tv om Foghs udnævnelse til Natos næste generalsekretær, så man må sige at historiens vingesus kunne føles den dag.

Søndag tog vi en køretur ud langs Mosel floden og spiste frokost i en by i Frankrig, hvor det viste sig, at der var en spændende middelalderborg. Far fyldte 75 år søndag og vi hyggede os med god mad i den anledning. I mandags var jeg på arbejde medens Louise hyggede sig med bedsteforældrene og det var lidt pudsigt at få en sms fra hende ud på eftermiddagen, hvor hun skrev at ’vi tager lige et smut til Belgien’. Men sådan er det her, der er ikke langt til Belgien, Tyskland og Frankrig. Det er bare en lille smuttur.
Vi får besøg igen i morgen og et par dage frem og så igen på mandag. Det så en overgang ud til, at det skulle til at blive køligt igen, men vejret ombestemte sig og her kl. 20 da vi var på vej hjem til os selv var der 20 grader, så vi kan se frem til nogle dejlige påskedage.