Underligt og dejligt

Jeg sidder i Præstehaven. I morges stod jeg op i Luxembourg, tog til tandlæge og tog så på arbejde indtil kl. 16.30. Alligevel sidder jeg her i Præstehaven og er lidt desorienteret.

Vi fløj til Danmark denne gang. Vi skal til konfirmation lørdag og søndag; mandag morgen tager vi tilbage og springer direkte ind i hverdagen med arbejde og skole.

Det var helt hyggeligt - men også lidt underligt - at køre ind til Århus med lufthavnsbussen fra Tirstrup. Selv om vi har været her så sent som i februar, så er der så meget, som er anderledes siden vi flyttede og som man lægger mærke til, at det er forandret. Ting, der er lavet om. Hov, der er en ny forretning, og det skilt plejer ikke at stå der. Folk taler dansk over det hele, og sikke nogle typer, vi så, da vi stod og ventede på bussen i Park Alle.

Det hele er lidt fremmet, og så alligevel så hjemligt.

Der ventede to fnisende veninder ude i haven, da vi kom hjem til Præstehaven, og ganske kort efter var Louise draget afsted til en fest i nabolaget med en formaning om, ikke at komme for sent hjem. Der venter jo en konfirmations fest i morgen. Og en til i overmorgen.

Jeg vil til at gå i seng, jeg er lidt træt efter en aften i tre lufthavne. Jeg er ved at læse en humoristisk bog om hvordan en englænder oplever at komme til Paris for at bo. "A year in the merde" hedder den. Lidt sjov. Der er så meget, man genkender. Bl.a. skiver han nogle engelske sætninger, som franskmænd siger dem (undskyld franskmænd, men det er altså sjovt).

Solskin og fritidssysler

Lige nu drøner en flyver hen over byen. Flytrafikken er normaliseret igen, hvilket i Luxembourg betyder, at der ind imellem flyver store tunge maskiner tæt ind over byen. De første gange, man oplever det, bliver man en anelse forskrækket, fordi de kommer så tæt på. Men det bliver vane, og vi bor heller ikke ude i nærheden af lufthavnen. Derude er der selvfølgelig mere støj og flere fly. Så ud over et fly en gang i mellem, så bor vi i et meget stille kvarter og en søndag eftermiddag som nu, ånder her fred og ro.

I går var vi i Metz og havde en dejlig dag.

Fredag arbejdede jeg længe, da vi havde den årlige katestrofeafprøvning på arbejdet. Det er en afprøvning, hvor man tester af om virksomheden kan fungere under en på forhånd defineret 'katastrofe'. Typisk er det IT-systemerne, som man tester af, men det kan i princippet også være andre ting, der truer virksomhedens daglige rutiner og måske endda virksomhedens eksistens. Formålet er at teste, om man fortsat kan udføre kritiske arbejdsfunktioner og det giver en mulighed for at rette op på noget, som ikke fungerere. Det lyder måske lidt abstrakt, men det er vigtigt at man forbereder sig inden tingene sker. Når virkesomheden er brændt, er det for sent at overveje om man skulle have haft en backup af sine kundedata liggende på en anden adresse end den brændte bygning.

Jeg har læst flere bøger den sidste tid. Da vejret samtidig har været pragtfuldt føles det næsten som en ferie, når man sidder på altanen og slapper af med læsning. Jeg har læst nogle bøger om nazisterne og om deres børn. Det er et emne, som man altid kan tage op med nogle års mellemrum, selv om at det er historie, så er det evigt aktuelt. Den ene bog handler om, hvad det var for nogle mennesker, der udførte de uhyrlige handlinger i lejrene og hvad der fik dem til at gøre, som de gjorde. Forfatteren er forsker og gør meget ud af at skrive om kildematerialet og troværdighed i kilderne. Han skriver også en del om, hvordan historikerne op gennem tiden har haft forskellig tilgang til emnet. Efter krigen var der mest fokus på de ledende nazister; ikke på den lille mand. Siden var der en historisk opfattelse af, at det var 'systemets' skyld - den lille mand var tvunget ind i et system og havde ikke andre valg. De seneste årtier, er der så kommet en lidt anden tilgang til historien. Forfatteren redegør for, at der var tale om helt almindelige mennesker, de var ikke psykopater, havde ikke kriminel fortid og heller ikke sociale problemer. De havde ofte været partimedlemmer fra de tidlige år, men var ikke særligt politisk aktive. Derudover gør han også op med påstanden om, at de ikke havde mulighed for at gøre andet; dels fra der nogle muligheder for at komme væk, dels var der mange så udgørte grusomme handlinger, der langt ude over, hvad der blev forlangt af dem. Bogen konkluderer, at hele forløbet var meget mere nuanceret end tidligere antaget og at det, der skete, først med drab på handicappede og senere med jøderne, slet ikke var så planlagt et forløb, som tidligere antaget, men at det ene skridt tog det næste og forskellige muligheder opstod undervejs - det hele selvfølgeligt understøttet af ideologien og den nazistiske ledelse. Uhyggelig læsning, men også interessant at se ind i mennesket og hvad, der får os til at gøre, som vi nogle gange gør. Måske man skulle genlæse Fluernes Herre, det er mange år siden, at jeg har læst den. Det er selvfølgelig en fiktiv roman, men har nogle paralleller, synes jeg.

Nok om menneskets onde sider.

Vi slapper af, inden skal på lynvisit i Danmark i næste weekend til to konfirmationsfester. Louise er gået over i parken for at mødes med et par veninder. Jeg hygger mig herhjemme med blogskrivning, radiolytning og lidt oprydning.

Lidt af hvert

Det er en dejlig solskinsdag i dag. Jeg sidder og drikker kaffe, hører 'Mads og Monopolet' og skriver blog.

Jeg var til spansk vinsmagning på arbejdet i går. Det foregik stille og roligt uden at blive særlig sent, og bagefter gik jeg hjem og spiste rester fra køleskabet og så en film på sofaen. Louise var i byen med en veninde, hun sover hos veninden og kommer først hjem i dag. De er så småt begyndt at gå i byen, hvilket (tror moderen) foregår lidt mere stille og roligt end i Danmark. Er man under 16 år må man slet ikke være ude efter kl. 24, når man ikke er i føleskab med en voksen. Det gælder også nytårsaften og man risikerer at blive stoppet og kørt hjem af politiet. Det er noget anderledes, som tingene fungerer i Luxembourg, og det er nu fint nok.

Det er en underlig tid for tiden. Alle snakker om de aflyste fly og vulkansk aske. Jeg fik tilbudt en taxatur til Danmark i dag. Tre kolleger var strandet i København og kørte sammen i taxa til Luxembourg fredag. Da taxaen skulle køre tilbage i dag var der mulighed for at komme med. Jeg tror nu ikke, at der var nogen, der bed til bollen, for hvordan kan man være sikker på, at komme hjem igen. Louise og jeg skal til Danmark til to konfirmationer om to uger, og lidt bekymret kan man da godt blive om det trækker ud med flyproblemerne. Det er en underlig ting, men ud over at alle føler sig generet i forhold til flytraffikken, så er det skræmmende, hvordan det kan påvirke klimaet. Udbruddet i 1783 medførte giftige skyer, strenge kuldeperioder, svigtende afgrøder og overdødelighed. Det er lidt uhyggeligt, at læse om.

Det er en vidunderlig tid lige nu. Temperaturerne er ikke helt så høje, som sidste år på samme tid. Men alt er ved at springe ud; træerne står med kniplingsfine grønne skær, magnolia træerne står i fuldt flor, hyacinter, påskelinier og pinselinier står alle steder.

Tour de Luxembourg og Bruxelles

Efter en lang vinter har vi igen taget hul på de gode køreture i Luxembourg og omegn.

Far og mor var på besøg hen over påske og jeg havde taget fri de fire dage efter helligdagene, så det var en god anledning til at komme lidt ud.

Vi var på besøg i Trier og besøge forskellige anlæg fra fra romertiden; arenaen, badeanlægene og den gamle bymur. Vi var på tur langs Mosel floden, hvor kirsebærtræerne blomstrer. Vi var på besøg på Bourscheid, en af Luxembourgs mange borge, der ligger delvist i ruiner og er delvist genopbygget, og som ligger højt oppe i det kuperede landskab med en imponerende udsigt ud over det omkringliggende landskab. Vi var også på borgen i Clearvaux, hvor vi så den anerkendte fotoudstilling med fotografier indsamlet af Edward Steinchen, en berømt luxembourgsk fotograf.

Vi var på besøg ved Maginot linien, hvor vi var inde i det underjordiske Fort Hackenberg. Det er blot et af en række forter, der tilsammen udgør Maginot linien. I Fort Hackenberg opererede 1.000 soldater og 40 officerer i tiden mellem 1. og 2. verdenskrig i netværket af underjordiske gange med togbaner, amonitionslagre, kasserneområde, køkken region, hospitalsafdeling og med kanontårne, der kan hæves op over jorden og beskyde fjenden. Et meget imponerende anlæg, der hurtigt blev forældet i forhold til måden at føre krig på.

Da vore gæster var draget afsted, havde vi stadig nogle fridage tilbage, så Louise foreslog, at vi tog en tur til Bruxelles, hvilket vi længe har snakket om at gøre. Som sagt, så gjort. Vi tog afsted samme dag og efter to timers kørsel på motorvejen ankom vi til Bruxelles, hvor vi havde fundet en pragtfuld lille lejlighed med masser af plads, køkken, altan, toilet og badeværelse. I Bruxelles havde vi 4 pragtfulde dage med dejlig solskinsvejr, hvor vi fik gået nogle gode ture i de forskellige kvarterer og kikket på Grand Place, art nouveau bygninger, en berømt og overvurderet statue (Manneken Pis), et chokolade museum og vi var forbi Atomium, der er et over 100 meter høj model af et jernmolekyle. Det er bestemt en by, vi gerne vil tilbage til.

Jeg har været på medicinering for min skjoldbruskkirtel i nogle uger nu. Jeg har ikke har mærket bivirkninger af medicinen, men jeg har stadig vrøvl med min skulder, så der er ikke den store forskel ind til videre. Det værste er, at jeg ikke har været til fægtetræning i en måneds tid, og det er jeg ved at være ret træt af.

Nu er ferien slut, og forude ligger foruden arbejds- og skoledage også en spansk vinaften, en koncert med Editors, en weekendtur til Danmark med to konfirmationer og meget, meget mere.