Solskin og fritidssysler

Lige nu drøner en flyver hen over byen. Flytrafikken er normaliseret igen, hvilket i Luxembourg betyder, at der ind imellem flyver store tunge maskiner tæt ind over byen. De første gange, man oplever det, bliver man en anelse forskrækket, fordi de kommer så tæt på. Men det bliver vane, og vi bor heller ikke ude i nærheden af lufthavnen. Derude er der selvfølgelig mere støj og flere fly. Så ud over et fly en gang i mellem, så bor vi i et meget stille kvarter og en søndag eftermiddag som nu, ånder her fred og ro.

I går var vi i Metz og havde en dejlig dag.

Fredag arbejdede jeg længe, da vi havde den årlige katestrofeafprøvning på arbejdet. Det er en afprøvning, hvor man tester af om virksomheden kan fungere under en på forhånd defineret 'katastrofe'. Typisk er det IT-systemerne, som man tester af, men det kan i princippet også være andre ting, der truer virksomhedens daglige rutiner og måske endda virksomhedens eksistens. Formålet er at teste, om man fortsat kan udføre kritiske arbejdsfunktioner og det giver en mulighed for at rette op på noget, som ikke fungerere. Det lyder måske lidt abstrakt, men det er vigtigt at man forbereder sig inden tingene sker. Når virkesomheden er brændt, er det for sent at overveje om man skulle have haft en backup af sine kundedata liggende på en anden adresse end den brændte bygning.

Jeg har læst flere bøger den sidste tid. Da vejret samtidig har været pragtfuldt føles det næsten som en ferie, når man sidder på altanen og slapper af med læsning. Jeg har læst nogle bøger om nazisterne og om deres børn. Det er et emne, som man altid kan tage op med nogle års mellemrum, selv om at det er historie, så er det evigt aktuelt. Den ene bog handler om, hvad det var for nogle mennesker, der udførte de uhyrlige handlinger i lejrene og hvad der fik dem til at gøre, som de gjorde. Forfatteren er forsker og gør meget ud af at skrive om kildematerialet og troværdighed i kilderne. Han skriver også en del om, hvordan historikerne op gennem tiden har haft forskellig tilgang til emnet. Efter krigen var der mest fokus på de ledende nazister; ikke på den lille mand. Siden var der en historisk opfattelse af, at det var 'systemets' skyld - den lille mand var tvunget ind i et system og havde ikke andre valg. De seneste årtier, er der så kommet en lidt anden tilgang til historien. Forfatteren redegør for, at der var tale om helt almindelige mennesker, de var ikke psykopater, havde ikke kriminel fortid og heller ikke sociale problemer. De havde ofte været partimedlemmer fra de tidlige år, men var ikke særligt politisk aktive. Derudover gør han også op med påstanden om, at de ikke havde mulighed for at gøre andet; dels fra der nogle muligheder for at komme væk, dels var der mange så udgørte grusomme handlinger, der langt ude over, hvad der blev forlangt af dem. Bogen konkluderer, at hele forløbet var meget mere nuanceret end tidligere antaget og at det, der skete, først med drab på handicappede og senere med jøderne, slet ikke var så planlagt et forløb, som tidligere antaget, men at det ene skridt tog det næste og forskellige muligheder opstod undervejs - det hele selvfølgeligt understøttet af ideologien og den nazistiske ledelse. Uhyggelig læsning, men også interessant at se ind i mennesket og hvad, der får os til at gøre, som vi nogle gange gør. Måske man skulle genlæse Fluernes Herre, det er mange år siden, at jeg har læst den. Det er selvfølgelig en fiktiv roman, men har nogle paralleller, synes jeg.

Nok om menneskets onde sider.

Vi slapper af, inden skal på lynvisit i Danmark i næste weekend til to konfirmationsfester. Louise er gået over i parken for at mødes med et par veninder. Jeg hygger mig herhjemme med blogskrivning, radiolytning og lidt oprydning.