Underligt og dejligt

Jeg sidder i Præstehaven. I morges stod jeg op i Luxembourg, tog til tandlæge og tog så på arbejde indtil kl. 16.30. Alligevel sidder jeg her i Præstehaven og er lidt desorienteret.

Vi fløj til Danmark denne gang. Vi skal til konfirmation lørdag og søndag; mandag morgen tager vi tilbage og springer direkte ind i hverdagen med arbejde og skole.

Det var helt hyggeligt - men også lidt underligt - at køre ind til Århus med lufthavnsbussen fra Tirstrup. Selv om vi har været her så sent som i februar, så er der så meget, som er anderledes siden vi flyttede og som man lægger mærke til, at det er forandret. Ting, der er lavet om. Hov, der er en ny forretning, og det skilt plejer ikke at stå der. Folk taler dansk over det hele, og sikke nogle typer, vi så, da vi stod og ventede på bussen i Park Alle.

Det hele er lidt fremmet, og så alligevel så hjemligt.

Der ventede to fnisende veninder ude i haven, da vi kom hjem til Præstehaven, og ganske kort efter var Louise draget afsted til en fest i nabolaget med en formaning om, ikke at komme for sent hjem. Der venter jo en konfirmations fest i morgen. Og en til i overmorgen.

Jeg vil til at gå i seng, jeg er lidt træt efter en aften i tre lufthavne. Jeg er ved at læse en humoristisk bog om hvordan en englænder oplever at komme til Paris for at bo. "A year in the merde" hedder den. Lidt sjov. Der er så meget, man genkender. Bl.a. skiver han nogle engelske sætninger, som franskmænd siger dem (undskyld franskmænd, men det er altså sjovt).