Fredag aften i hjemlige omgivelser

Frankrig og Luxembourg spiller landskamp lige nu nærmest lige udenfor døren. Jeg kan ikke se stadion, der ligger et hus i vejen, men jeg kan se lysene og jeg kan høre musikken/speakeren/råbene fra station, og der holder en masse franske biler parkeret i gaden. Selvom jeg ikke interesserer mig en pind for fodbold, så er det alligevel lidt hyggeligt at mærke byens puls, når der sker noget.

Jeg er lige kommet hjem fra fægtetræning. Det er pragtfuld sådan en skøn fredag, hvor der har været tæt ved 20 grader og solskin. Jeg mærkede det gode vejr flere gange, for jeg tog bilen til arbejde for at kunne tage direkte til fægtning bagefter med min store fægtetaske. Jeg var derfor nede på gaden flere gange og flytte p-skiven. Når man bor i Luxembourg by kan man parkere gratis i op til 2 timer i hele byen, og er man lidt doven, så flytter man kun p-skiven og ikke bilen. Det går meget godt.

Der er ikke noget bedre end en svedig og hyggelig omgang fægtetræning i klubben en fredag aften efter arbejde sammen med de gode fægtevenner. Derefter et tiltrængt brusebad og så hjem og spise sen aftensmad, medens man mærker den gode ømhed i kroppen efter træningen. Louise er sammen med nogle venner til videohygge og sovning, så jeg har det hele for mig selv.

Ellers er der ikke meget at bemærke om ugen, der er gået. Det, der har optaget mig mest er det gode vejr og foråret, der udvikler sig hele tiden. Jeg bliver helt skæv i hovedet af at cykle gennem parken til/fra arbejde hver dag og at se det hele grønnes og blomstre. Nu er magnolietræerne også ved at springe ud. Det er sjovt, for der sker jo det samme år efter år efter år efter år ...og alligevel er det lige vidunderligt hvert år.

Vi havde en stille og rolig weekend i sidste uge og det bliver det vist også i denne weekend. Vi har i hvert fald ingen planer. Det er nu meget hyggeligt. Jeg har lige hentet en bog, som jeg skal læse til mit næste kursus på universitetet. Vi er kun to studerende, så det bliver afholdt som selvstudie og derudover får vi nogle møder med vores professor, der bor i USA, men kommer over et par uger i maj og i juni fordi han skal undervise på nogle andre fag. Men det skal nok gå. Selvom det er sjovest at være en helt klasse og møde nogle spændende medstuderende, så har jeg lavet selvstudie før, og det kan godt lade sig gøre med lidt disciplin. Så mon ikke jeg skal læse lidt i min nye bog i weekenden. Jeg har ellers læst flere spændende fagbøger de sidste par måneder. Det er dejligt, når man finder tid til læsning.

Herover ses et billede fra Philharmonien, som jeg cykler forbi hver dag. Det er et morgenbillde. Lyset er så smukt om morgenen og det er Philharmonien også.

"Ildebrand" og forår

På vej hjem i aftes så jeg pludseligt fra motorvejen en stor brand, hvor flammerne stod højt op og da vi kørte nærmere, kom vi tæt forbi på motorvejen. Det virkede lidt dramatisk og knapt havde jeg bemærket, at det ikke sker ret ofte, at man kommer forbi en brand, da jeg ude i mørket fik øje på endnu en brand. Lidt mærkeligt; vi snakkede om, om det kunne være lynnedslag, idet vi havde passeret nogle kraftige regnvejr på motorvejen, og vi undrede os lidt over, ikke at kunne høre sirener fra brandbiler. Helt inde i Luxembourg by passerede vil lige forbi brandstationen, som var stopfyldt med brandbiler, så det var i hvert fald ikke den brandstation, som var ude at slukke brande. Underligt nok var der et længere indslag om brandmænd i Luxembourgsk tv senere på aftenen. Men nu har jeg så fundet ud af, hvordan det hele hænger sammen. I Luxembourg har man en gammel tradition, som kaldes 'Buergbrennen', hvor man markerer overgangen fra vinter til forår ved at brænde bål af (og spise ristede pølser og drikke øl eller varm vin). I toppen af bålet placeres et trækors, da man gennem afbrændingen fejer alt det onde bort og starter en ny tid. Jeg er glad for, at jeg ikke kunne se brændende kors på vores køretur hjem i går, for det ville have givet mig gåsehud ned af ryggen. Det er lidt pussigt, hvordan traditioner skifter fra et land til et andet. Det var godt, at jeg ikke ringede til brandvæsenet.

Vi var i Bruxelles i weekenden. Vi tog afsted lørdag og tog en enkelt overnatning, så vi havde god tid. Det var rigtig dejligt; ud over at hænge ud i forskellige spændende kvarterer og kikke på folk og spise frokost eller drikke kaffe; så var vi på Magrittemuseet og Royal Musum of Fine Arts of Belgium, der bl.a. rummer samlinger af Bruegel og Rubens. Desværre var deres Modern Art afdeling under renovering, så den kunne vi ikke se. Bruxelles er en myreture af forskellige kvarterer og mennesker, og det er fedt at hænge ud på et kondittori med en bog og tage sig god tid til at læse og til at kikke på de typer, der går forbi.

Vi har haft mange gode dage den sidste tid. Foråret er virkeligt ved at bide sig fast. Der er dage, hvor jeg kan cykle uden hansker og man ser allerede de 'sorte' uge hænge ud i parken i stort antal; og man kan se kærrestepar sidde på bænkene og folk, der står og småsnakker. Folk har fået en helt anden adfærd. Store områder er oversået med blå, hvide, lilla og stribede krokos, der nu folder sig ud, fordi solen skinner. I dag på vej hjem fra arbejde opdagede jeg, at græsplænen foran vores hus er oversået med blomstrende violer (nej billedet herunder er ikke violer, men krokus i parken).

Forrige weekend var vi i Metz i går; ikke fordi vi skulle noget særligt, men vi spiste bare frokost og daskede rundt i byen. Det var en skøn eftermiddag. Man får mere lyst til at komme ud, når vejret bliver godt.

Ellers går tiden med arbejde, skole og fægtning. Hverdagene går én for én, og tiden passerer.