"Ildebrand" og forår

På vej hjem i aftes så jeg pludseligt fra motorvejen en stor brand, hvor flammerne stod højt op og da vi kørte nærmere, kom vi tæt forbi på motorvejen. Det virkede lidt dramatisk og knapt havde jeg bemærket, at det ikke sker ret ofte, at man kommer forbi en brand, da jeg ude i mørket fik øje på endnu en brand. Lidt mærkeligt; vi snakkede om, om det kunne være lynnedslag, idet vi havde passeret nogle kraftige regnvejr på motorvejen, og vi undrede os lidt over, ikke at kunne høre sirener fra brandbiler. Helt inde i Luxembourg by passerede vil lige forbi brandstationen, som var stopfyldt med brandbiler, så det var i hvert fald ikke den brandstation, som var ude at slukke brande. Underligt nok var der et længere indslag om brandmænd i Luxembourgsk tv senere på aftenen. Men nu har jeg så fundet ud af, hvordan det hele hænger sammen. I Luxembourg har man en gammel tradition, som kaldes 'Buergbrennen', hvor man markerer overgangen fra vinter til forår ved at brænde bål af (og spise ristede pølser og drikke øl eller varm vin). I toppen af bålet placeres et trækors, da man gennem afbrændingen fejer alt det onde bort og starter en ny tid. Jeg er glad for, at jeg ikke kunne se brændende kors på vores køretur hjem i går, for det ville have givet mig gåsehud ned af ryggen. Det er lidt pussigt, hvordan traditioner skifter fra et land til et andet. Det var godt, at jeg ikke ringede til brandvæsenet.

Vi var i Bruxelles i weekenden. Vi tog afsted lørdag og tog en enkelt overnatning, så vi havde god tid. Det var rigtig dejligt; ud over at hænge ud i forskellige spændende kvarterer og kikke på folk og spise frokost eller drikke kaffe; så var vi på Magrittemuseet og Royal Musum of Fine Arts of Belgium, der bl.a. rummer samlinger af Bruegel og Rubens. Desværre var deres Modern Art afdeling under renovering, så den kunne vi ikke se. Bruxelles er en myreture af forskellige kvarterer og mennesker, og det er fedt at hænge ud på et kondittori med en bog og tage sig god tid til at læse og til at kikke på de typer, der går forbi.

Vi har haft mange gode dage den sidste tid. Foråret er virkeligt ved at bide sig fast. Der er dage, hvor jeg kan cykle uden hansker og man ser allerede de 'sorte' uge hænge ud i parken i stort antal; og man kan se kærrestepar sidde på bænkene og folk, der står og småsnakker. Folk har fået en helt anden adfærd. Store områder er oversået med blå, hvide, lilla og stribede krokos, der nu folder sig ud, fordi solen skinner. I dag på vej hjem fra arbejde opdagede jeg, at græsplænen foran vores hus er oversået med blomstrende violer (nej billedet herunder er ikke violer, men krokus i parken).

Forrige weekend var vi i Metz i går; ikke fordi vi skulle noget særligt, men vi spiste bare frokost og daskede rundt i byen. Det var en skøn eftermiddag. Man får mere lyst til at komme ud, når vejret bliver godt.

Ellers går tiden med arbejde, skole og fægtning. Hverdagene går én for én, og tiden passerer.