Fuldmåne fredag

Jeg cyklede hjem lidt før kl. 20. Himlen var allerede helt mørk, men vejret var klart og månen lyste stor og flot på himlen. Måske er det slet ikke fuldmåne – jeg har ofte bemærket, at det var fuldmåne og så næste dag, når det blev aften, så var månen alligevel lidt mere fuld end aftenen før. Så man tager nogle gange fejl. Men flot er det i hvert fald.

Jeg tog direkte fra arbejde til fægtetræning og sidder nu her; træt på en dejlig måde og mæt efter aftensmaden, der stod på ryd-op-i-køleskabet-og-se-hvad-du-kan-finde. Louise er sydpå et eller andet sted i en lille by på landet. Hun sover hos en veninde, og jeg har lovet at hente hende i morgen, så benytter vi lejligheden til en lille udflugt. Louise er meget stemt for Metz. Vi har været der én gang før og har desuden snakket med far og mor om at tage derned, når de kommer på besøg om 3 uger, men Louise mener godt, at man kan tage til Metz 3 gange og det har hun fuldstændig ret i. Man kan tage masser af gange til Metz, det er en dejlig by.

Her til morgen spurgte Louise om ikke det var ved at være tid til at køre med handsker på cyklen om morgenen, og jeg svarede, at det havde været koldt for nogle uger siden, men ellers var dejligt mildt, så jeg havde ikke fundet det nødvendigt endnu. Og sjovt nok, så snart kom jeg ud fra parkeringskælderen, kunne jeg mærke den kølige luft om fingrene. Jo, det er snart handskevejr, når man cykler på arbejde. Men det var et fantastisk flot vejr; solen skinnede og disen lå i parken, slugten og hen over markerne.

Jeg er ikke typen, der springer syngende ud af sengen, når vækkeuret ringer. Men, når først jeg er oppe og tager af sted på cykel en fantastisk efterårsmorgen, så er det næsten en religiøs følelse

På billedet her ses et kik ud over broen over mod Kirchberg. Hvis man ser godt efter, man kan ane bygninger i baggrunden. Billedet er taget her til morgen på vej til arbejde. Jeg bliver aldrig træt af at se på udsigten og mærke vejret og stemningen. Så bliver man i godt humør.