SpeedDating på Europaskolen

Jeg har netop været til forældresamtaler på Europaskolen og det er ganske anden måde, at gøre tingene på sammenlignet med en dansk folkeskole.

Forældresamtalerne har været annonceret siden juni måned, da de er centralt planlagte og ikke noget den enkelte lærer vælger. Den 17. november var der således samtaler for 1., 2. og 3. årgang på Secondary School, hvilket omfatter i alt 54 klasser. Samtalerne afholdes i tidsrummet kl. 19.30 – 22. De første 25 minutter er afsat til et fælles møde pr. klasse sammen med klasselæreren. Derefter er der 2 timer, hvor hver lærer skal afholde individuelle samtaler med forældrene.

Hver lærer skal holde 24 samtaler i løbet af 2 timer. Det giver 5 minutter per samtale inkl. den tid, det tager at komme ind og ud på. Sådan er det bare, ’take it or leave it’.

Hver lærer skal fordele sine 24 samtaler ud til alle de elever, som han/hun har fordelt på de 3 årgange og må så afgøre med sig selv, hvordan og til hvem tiderne skal prioriteres. I Louises klasse er de 29 elever som skal kæmpe om tiderne sammen med de øvrige klasser, som hendes lærer har. De fleste forældre går nok også efter de tunge fag, der er nok ikke så meget rift om gymnastik. Så det siger sig selv, at der ikke er tid til alle.

Forældre kan vælge op til 5 lærer, som de gerne vil have en snak med. Der bliver udleveret sedler på forhånd, som man skriver sit ønske på og elverne tager så sedlen med tilbage til skolen og løber stafetløb mellem de forskellige lærer i håb om at komme tids nok til at få en tid. Ud over at få en tid, så er der også en udfordring at få en tider, så man kan nå fra den ene samtale til den anden (for slet ikke at nævne udfordringen med at finde rundt på skolen). Læreren er i det lokale, hvor han/hun underviser til dagligt og det er ikke noget man får en plan over fra skolen, så det er bare med at snakke godt sammen med sit barn og få en instruktion inden man tager af sted hjemmefra.

Jeg var heldig og fik 4 samtaler. De forældre som har flere børn på tre nævnte årgange må så prøve at få det hele til at gå op i en højere enhed. Jeg hørte et forældrepar sige, at de havde 10 samtaler i løbet af 2 timer. Så er det bare med at planlægge, hvem der går til hvad.

Jeg var heldig. Min første samtale var med dansklæreren og fandt sted i det samme lokale, som det fælles møde havde været i. Derefter var det ud i skolegården og over i en anden bygning i sektion C og op på 3. sal hvor jeg havde samtale med tysklæreren. Samtalen startede med at blive enige om, hvilket sprog, vi skulle snakke. Jeg forstår tysk ret godt, med er ikke så trænet i at tale tysk og han var ikke så god til engelsk, så vi tog samtalen på fransk. Og så var det tid til engelsk på 2. sal i sektion C, men engelsklæreren var meget forsinket og efter lidt utålmodig trippen, kunne jeg se, at det ikke hængte sammen med min 4. samtale, så jeg byttede tid med en spansk far, som havde en tid senere end mig. Næste samtale blev derfor Science (fysik-kemi) i sektion B på 2. sal. Og endelig tilbage til engelsk, hvor jeg efter noget ventetid kom ind kl. 22.

Ja det var så det.

Noget kaotisk og lidt af en parodi sammenlignet med den måde man har samtaler i på i Danmark. Man kan godt får samtaler med en lærer i løbet af året, hvis man beder om det, så det bliver jo mest noget man gør, hvis der er problemer.

På trods af det lidt mystiske koncept, så var det fint at hilse på nogle af Louises lærere. Det er snart 9 måneder siden, hun startede på skolen og det er første gang jeg overhovedet møder en af hendes lærere. En lidt underlig ting, når man kommer fra en klasse, hvor hun har gået siden børnehaveklassen.

Så priser man sig glad for, at det faktisk går godt.