Chateau Malbrouck

I dag stod jeg op kl. 8, kørte til bageren og købte baguette og Pain au Chocolat. Hjemme igen lavede jeg kaffe, fik Louise jaget ud af sengen og så satte vi os godt tilrette i sofaen med dyner og morgenmad. Den tyske MDR kanal viste nemlig boksekampen mellem Kessler og Ward med 6 times forsinkelse, hvilket næsten var en fordel, når kampen finder sted midt om natten europæisk tid. Men det blev noget af en tam omgang; Louise faldt i søvn med det samme, kampen var klippet, så de viste næsten kun, når bokserne var i kamp i de 11 omgange, som det blev til og så er det ret svært at spise morgenmad samtidigt. Kessler tabte hurtigt terræn og kom slet ikke ordentligt ind i kampen. Her til morgen står der en masse på nettet om unfair opførsel fra Ward, men jeg så altså en kamp med en Mikkel Kessler, der ikke var god nok. Han kom aldrig rigtigt ind i kampen og det var noget af en sørgelig omgang. Øv øv.

Det regnede her til morgen, og er stadig lidt overskyet, men vejret har ellers været rigtigt fint de seneste dage, mildt og med solskin en del af tiden. Så det var oplagt med en lille lørdags tur, da jeg i går skulle til Dalheim og hente Louise hos en veninde efter en pigekomsammen. Dalheim ligger sydpå tæt ved den franske grænse, så vi kørte langs grænsen ud mod Mosel floden, gennem Schengen, der ligger i grænselandet Luxembourg-Tyskland-Frankrig. Schengen ser ud til at være en hyggelig lille by med en idyllisk placering ved Mosel floden, så der skal vi måske på tur en anden gang. Videre over på østsiden af Mosel i Tyskland og lidt sydpå til Frankrig, hvor vi passerede Sierck le Bain, der har en fin borg, som vi besøgte tidligere på året. Ikke langt derfra ligger Chateau Malbrouck i Mandern i Lorraine området.

Chateau Malbrouck ligger flot placeret på et bakkedrag med en fantastisk udsigt til alle sider. Det blev bygget i 1400-tallet af Arnold VI, der i øvrigt blev 89 år, en imponerende alder dengang. Det tog ham 15 år at bygge slottet og der er en historie om, at han fik hjælp fra djævelen for at gennemføre det. Chateau Malbrouck fik sit nuværende navn efter hertugen af Marlborough, der slog vejen forbi i forbindelse med den spanske arvefølgekrig. Slottet var gået i forfald, men blev gennemrenoveret for 10 år siden med stor respekt for slottets historie og originale materialer.

Slottet har en hyggelig lille cafe i kælderen, hvor vi spiste lidt let frokost og efter turen rundt på slottet passe det lige med en kop kaffe og et stykke chokolade tærte.

På vej fra slottet kom vi forbi en mark med æbletræer fyldt med mistelten og selvom Louise synes, at det var ret pinligt, så kunne jeg ikke dy mig for at holde ind og plukke mig én (jeg skulle næsten ikke op og kravle i træet). De sad lidt for højt oppe, så det lykkedes mig kun at få fat på en hanplante, der ikke har bær. Så jeg må finde en anden lejlighed til at få fat i en hunplante med bær. Der er masser af mistelten i træerne rundt omkring og nogle er enormt store.