Så er jeg snart klar til i morgen, hvor jeg først skal på arbejde og derfra kører direkte til Danmark. Jeg er ret spændt på vejret. Det sner kraftigt i Luxembourg lige nu.
Louise blev sat på et fly til København i går og hygger sig nu hos en faster. Hun holder juleaften der og kommer så til Århus den 25. Jeg kører som nævnt op i morgen efter arbejde. Så står det ellers på julerier, familie, venner og for Louises vedkommende også en 3 dages fægtelejr. Efter nytårsaften vender vi næsten hjemad igen.
Under dagens luge set Louise ved julemarkedet i Luxembourg. Jeg var i øvrigt derinde og drikke Glühwein med nogle kolleger efter arbejde i går – ganske hyggeligt.
Og så må det vist være slut på bloggen for i år. Det har været et begivenhedsrigt år.
Glædelig jul & Godt nytår herfra.
tirsdag den 22. december 2009
søndag den 20. december 2009
Låge nummer 20.
I går havde vi sne for første gang, et tyndt lag. Men i dag var der kommet meget mere, og det sneede kraftigt meget af dagen. Jeg skulle ud og gøre nogle indkøb, så jeg fik øvet lidt på bilkørsel i snevejr. Det gik nu meget fint, når bare man holder 25 km i timen – håber ikke det bliver sådan, når jeg kører til Danmark på onsdag.
Senere tog vi begge to nogle gode støvler på og gik til fods ind til byen og ordnede lidt flere ærinder. Det var rigtig hygeligt at gå gennem parken, og inde i centrum fik vi fik en pølse på julemarkedet og gik eller lidt rundt og nød den smukke by iklædt hvidt snedække.
Tilbage igen lød aftensmaden på hare og ellers sysler vi med at gøre klar. Louise flyver til København i morgen aften.
Under låge nummer 20 ses Louise i den snedækkede park.

fredag den 18. december 2009
Låge nummer 18.
Jeg er lige kommet hjem efter en kold cykeltur. Efter arbejde tog jeg forbi Auchant for at købe olivenolie og et stykke kød til aftensmaden. Selvom jeg ikke skulle have ret meget, så tog det en del tid at handle ind. Før det første var det sjovt at se, at julepynten allerede er sat på udsalg den 18. december. Lyskæder, kugler og alt muligt diller-daller, selv Jesus barnet kan man købe med -50%. For det andet er supermarkederne lige nu fyldt med juledelikatesser i bedste franske forbillede. Chokolade i lange baner, frois gras i mængder, der må have udryddet hver en gås og and i miles omkreds, champagner i mange mærker og størrelse af flasker, gavepakker med alskens delikatesser, friske kirsebær, østers i mange former og størrelser og så videre og så videre. Det er et sandt himmerige at gå rundt i og slet ikke til at løsrive sig fra.
På vej hjem kunne jeg ikke dy mig for at køre ind omkring Philharmonien. Klokken var blevet mange, og den var så flot med sit lys i det frostklare mørke. Det gav en lidt langsom hjemtur på cykel, og mine tæer og fingre var meget forfrosne, da jeg kom hjem.
Louise er næsten ikke hjemme i weekenden. Hun flyver til Danmark på mandag og er væk i 2 uger, så hun skal være sammen med veninder, nærmest som om de ikke skulle se hinanden i månedsvis.
Bag dages låge gemmer sig et billede af Philharmonien taget her til aften.

torsdag den 17. december 2009
Låge nummer 17.
Jeg var til afslutning med fægteklubben tirsdag. Træningen sluttede allerede i fredags fordi vores fægtesal er ved at blive malet og får også lagt ekstra pister ned i gulvet, så juleafslutningen var flyttet til et gymnasium i Esch-sur-Alzette i det sydlige Luxembourg. Vi havde en hyggelig turnering, hvor vi fægtede i hold og derefter tog vi over til spisning på Kulturfabrik, der er et tidligere slagteri, som nu fungerer som spise- og musiksted.
Esch-sur-Alzette har flere musiksteder og holder rigtigt mange koncerter. Vi har ikke været til koncert der endnu, men har kik på flere til næste år bl.a Duné. Mika og Marc Knofler.
I går så vi de sidste afsnit af ’Jul på Vesterbro’. Jeg har dem optaget fra tidligere, men det var første gang, jeg så dem. Hold op, hvor var det sjovt. De typer, som Anders Matthesen spiller er simpelthen udødelige. Så sjovt.
Modsat Dk, så har vi ingen sne lige nu. Men her er meget koldt. Mine kolleger er imponerede over, at jeg stadig cykler, hvilket jeg ikke synes er noget særligt. Mine tæer bliver godt nok meget kolde undervejs, men det er faktisk ret vidunderligt med det smukke kolde vejr og den klare luft. Det blæser ikke, så det er en behagelig kulde – om end, at det er koldt.

mandag den 14. december 2009
Låge nummer 14.
Jeg nåede lige at spise en stribe æbleskiver og drikke lidt gløgg på arbejde inden jeg løb ud af døren for at mødes med Louise inde i byen. Der var et Lucia arrangement på arbejde, hvor børn også var velkomne, men det var ikke lige noget for Louise. Så vi mødtes inde i byen, byttede en gave fra julemanden og gik forbi julemarkedet på torvet, hvor Louise fik sig en pølse – jeg havde fået nok af æbleskiver og gløgg og kunne ikke få en bid ned.
Det er smukt inde i byen, især når det er blevet mørkt. Husene og gaderne er i forvejen hyggelige og med julepynten sætter det prikken over i’et. Julemarkedet var godt besøgt, mange går ned efter arbejde og får et glas glühwein og hyggesnakker efter fyraften. Det er blevet meget koldt nu, og det giver også lidt mere julestemning. I går sneede det lidt, dog ikke noget, der blev liggende.
Nåede at købe en julegave (sæsonens første) på vej hjem.
Dagens låge er et billede fra julemarkedet i Metz og viser en gavepakke med vaskeklude forklædt som kager.

søndag den 13. december 2009
Låge nummer 13.
Det farlige ved at begynde at skrive ’kalender-blog’ er at man får for travlt eller er for træt til at få den opdateret. Så der blev et lille hul på nogle dage.
Onsdag den 9. december var den dag, hvor Anne Sofie ville have haft 18 års fødselsdag. Vi har ofte lavet lidt hygge den dag, gået i biografen eller lignende. Men der var en kollega, der gerne ville have mig med ud at spise fordi der var nogle kolleger fra Dk hernede i to dage og Louise havde en dansk stil, hun skulle skrive, så det blev til middag ude i byen for mit vedkommende, og stileskrivning for Louise. En hyggemiddag for Louise og jeg tager vi så en anden dag.
Torsdag skulle Louise have været til fægtetræning, men hun droppede det fordi hun havde fået mange lektier for. Jeg var til et møde hos Deloitte hen under aften, hvor de fortalte om lovændringer og internationale aftaler indenfor skat, herunder informationsudveksling. Ikke det allermest tilgængelige emne, men meget relevant at vide lidt om ændringerne, når man arbejder med information, systemer og processer i bankverdenen.
Fredag var jeg til fægtning for sidste gang inden jul. Vores fægtesal skal renoveres og derfor stopper vi lidt tidligere, da håndværkerne efterhånden har overtaget det hele og det ikke er muligt at træne, da de bl.a. lægger nyt gulv. Louise havde besøg af en veninde, der blev og sov. Da jeg kom hjem fra træning kl. 20.30 var pigerne i fuld gang med aftensmaden og det var rigtig hyggeligt, næsten at få det serveret.
Lørdagen gik med hjemligt nusseri og besøg i et storcenter. Louise havde besøg af endnu en veninde, der blev og sov. Vi hyggede, spillede kort og så ’Forrest Gump’ igen-igen.
I dag søndag har vi set det første snevejr i Luxembourg. Meget hyggeligt, men ikke noget, der gav mulighed for snemands-bygning eller andre sne relaterede fritidssysler. Vi tog en tur til Metz i eftermiddags. Vejret var smukt med lidt sol ind i mellem og med sne dalende ned. Der er et hyggeligt julemarked, hvor man kunne købe alle mulige træ-dimser, julepynt, sjaler, vanter, krystal-dimser, vasleklude pakket ind så de ligner lækre kager og meget andet. Når man så blev sulten, så kunne man nyde lidt belgiske vafler, pandekager, pølser, varm vin, østers, snegle, frølår, hvidvin og andet godt. Vi spiste et par pølser og bagefter fik Louise friske jordbær med varm chokolade på og jeg fik et glas krydret varm rødvin. Metz er altså bare en dejlig by. Der var liv og glade dage, forretningerne havde åbent her op til jul og der var masser af mennesker på gaderne.
På vej hjem smuttede vi ind omkrig det store outlet område, der ligger nord for Metz.
Under låge nummer 13 ses et billede at de mange lækre flødeboller, som sælges på julemarkedet i Metz. Mummmm.

tirsdag den 8. december 2009
Låge nummer 8.
Her til aften ringede det på døren og udenfor stod en nydelig mand med en selvlysende gul vest og sagde et eller andet underligt a la ’glædelig jul til skraldespanden’ … jeg så lidt underlig ud i hovedet og så sagde han ”Åh De kender det slet ikke – det er skraldemændene, der samler drikkepenge ind før jul”. Åh, sagde jeg – og løb straks ind og fandt nogle euro til den søde mand, som smilede og vi ønskede hinanden glædelig jul. Bagefter kom der lige et strejf af en tanke, at manden muligvis er en svindler, der narrer godtroende udlændinge. Men egentligt tror jeg, at den er god nok. Nyt land, nye skikke.
For et par måneder siden kom der et skatteskema, som man skal udfylde omkring hvor man bor, om man arbejder, om man er gift etc. Sjovt nok har jeg jo fortalt kommunen, hvor jeg bor, da jeg blev indregistreret og der bliver også trukket skat af min løn, så det skulle heller ikke være en overraskelse for dem, at jeg har arbejde. Men samkøring af registre er vist ikke en force i Luxembourg og efter sigende er systemerne heller ikke så IT-baserede som i Danmark. Jeg var ikke hjemme den dag at skemaet skulle hentes, men fik fortalt, at der kommer en lille mand med kasket på, som ringer på og indsamler skemaerne i beboelsen. Ret imponerende.
Ellers kunne jeg konstatere, at solsorten sang, da jeg kørte gennem parken i mørket på vej hjem fra arbejde.
Under låge nummer 8 ses et billede af et Advent Cirkus, som er stillet op her i nærheden. Billedet er taget i halvmørke og regnvejr på vej hjem fra arbejde og den fotografiske kvalitet er nok ikke imponerende – håber dog, at det røde juletræ vækker en vis beundring hos beskueren.

mandag den 7. december 2009
Låge nummer 7.
Atter en travl dag på arbejde. Men det er fint, det er sjovt nok, når der er travlt og opgaverne er spændende.
Sådan en mandag aften stryger bare af sted. Klokken var næsten 18 inden jeg var hjemme fra arbejde, så nussede jeg lidt rundt og pakkede fægtegrej, hvorpå vi begge tog til træning til start kl. 19. Det var rigtig god træning i aften, vi var ikke så mange i min klub, men fik en grundig opvarmning med en del øvelser, som jeg helt sikkert vil kunne mærke i morgen, når jeg skal ud af sengen. Jeg sluttede lidt før Louise og gik i bad i klubben, da vi kom hjem kl. 21 gik Louise i bad medens jeg lavede aftensmad. Så alt i alt var klokken over 22 da vi var færdige med at spise, og nu hvor man synes aftenen skal til at begynde, så er den faktisk snare ved at slutte.

søndag den 6. december 2009
Låge nummer 6.
Om en måned fylder Louise 15 år, en fødselsdag hun gruer for, fordi hun så er halvdelen af 30 og en fjerdedel af 60. Jeg synes, det er noget pjat. Jeg har lige fundet ud af, at jeg pr. min næste fødselsdag kommer ind under kategorien ’midaldrende’ og det synes jeg er meget værre.
Efter en meget travl fredag på arbejdet, holdt vi julefrokost i firmaet om aftenen. Det blev temmelig sent inden jeg kom hjem og selvom tømmermændene var acceptable, så var jeg alligevel ret træt i går. Så det blev en stille lørdag. Louise var til skolefest om aftenen.
I dag har det også været en stille dag. Jeg gik en tur ind til centrum og kikkede på julemarked og handlede lidt ind. Butikkerne har åbent søndage i december og der er et utal af juleboder med belgiske vafler, håndlavede træfigurer, tykke grillede pølser, varm suppe, filttasker, nips, gamle bøger, popkorn, børneunderholdning, honningkager, glühwein og mange andre julerier. Louise havde brugt sin tidskvote til at sove længe, så hun blev hjemme for at lave lektier; dog kunne hun godt afse lidt til at spise æbleskiver med mig, da jeg kom hjem igen.
Låge nummer 5 udgik på grund af træthed.
Dagens billede skulle have været af julemarkedet, men det var gråt og småregnende i dag, så det var ikke et godt vejr at tage billeder i.

fredag den 4. december 2009
torsdag den 3. december 2009
Låge nummer 3.
Glæden over, at det havde sneet nede ved indkørslen til vores parkeringskælder afløstes af en saglig konstatering af, at håndværkerne på byggepladsen ved siden af åbenbart er ved at isolere med små hvide plastkugler.
I Auchan kan man købe kunstige juletræer i alle mulige farver, blå, kobberfarvede og sorte. Ingen af dem overgår nu, det specielle sorte juletræ, som har indbygget kunstig sne, der hele tiden drysser ned fra toppen af træet, ned gennem grenene og ned under træet. Det er helt fantastisk – jeg har aldrig før vist, at man har brug for sådan et.
Dagens låge viser et juletræ fra et andet supermarked – vi lader lige det smukke billede stå et øjeblik.

onsdag den 2. december 2009
Låge nummer 2.
Det er stadig en fryd at cykle gennem parken om morgenen på vej til arbejde. Kl. 8 om morgenen er det ved at bliver lyst modsat i Danmark, hvor man tager på arbejde i mørke og tager hjem i mørke. Bladene er ved at være faldet af træerne nu, det er kun morbærtræet, der stadig har en rest samt et andet træ, som jeg ikke ved, hvad hedder.
Efter arbejde hentede jeg bilen på værkstedet. Den har været til service. Det er en af de nye glæder, man bliver introduceret for som ny bilejer. Derefter direkte til fægtetræning, og så hjem og spise sen aftensmad. Dejlig brød, pate, skinkesalat og cherrytomater. Hmmm.
Om lidt vil Louise og jeg se 2. afsnit af ’Jul på Vesterbro’ (vi har alle afsnittene optaget, så vi kan bare se dem, når vi vil, men det er nu lidt sjovere at fordele dem ud på de respektiver december dage). Jeg købte ’Pain au Chocolat’ på vej hjem (vores efterhånden faste spise) – de skal have kort tid i ovnen ved 150 grader, så de er lune og chokoladen inden i er blød, så passer det lige til aftenskaffen.
Under låge nummer 2 ses et billede af Louise og Emma, der står i tårnet på Chateau Malbrouck.

tirsdag den 1. december 2009
Låge nummer 1.
Det var dejligt i morges. Temperaturen var faldet og det var klart i vejret, ikke den våde tåge, som let bliver ulidelig. Så cykelturen til arbejdet var dejlig.
Arbejdsdagen gik primært med læsning af kontrakter med eksterne leverandører. Og så gav jeg en omgang kage, jeg har nemlig været ansat 12 ½ år i Danske Bank koncernen i dag. Jeg startede i Danske Data, der var et datterselskab dengang og husker tydeligt, at der ved jobsamtalen blev sagt, at ’vi ansætter jo på livstid’. Hæ hæ, jeg krydsede fingre bag ryggen og tænkte, at 2 år måtte være passende, så skulle jeg videre i et andet firma. Jeg kan også huske, at det var dagen efter min nieces konfirmation og jeg på vej hjem fra jobsamtalen kunne konstatere, at den dressing, som blev brugt til forretten ved konfirmationen var godt fyldt med hvidløg. Hvidløg eller ej, jeg blev ansat og nu er der så gået halvdelen af et 25 års jubilæum, og jeg har været vidt omkring.
Efter arbejde var der et informationsmøde i kantinen om skat i Luxembourg. Tiden nærmer sig, hvor jeg skal have glæden af at lave skatteopgørelse i 2 lande. Nogle gange får man mere indsigt af at få information, men andre gange går det desværre modsat, og mødet i aften var af sidstævnte kategori. Jeg fandt mest af alt ud af, at det er pokkers indviklet. Meget kan man sige om det danske skattesystem og om Big Brother overvågning af borgerne, men der er trods alt ikke så meget, man skal forholde sig til mere – det meste er indberettet på forhånd. Jeg synes ikke, de Luxembourgske skatteregler står lysende klart i mit hoved. Den gode nyhed er, at man for et rimeligt beløb kan betale sig til hjælp med at få udfyldt skatteindberetningerne og det har jeg bestemt tænkt mig at gøre brug af.
Hjemme igen kl. 21 med hovedet fyldt af skatteregler og maven fyldt af laksesandwichs.
Louise og jeg så et afsnit af Jul på Vesterbro.
Åh, vi her helt glemt at tænde kalenderlyset, som vi købte på den internationale julebazar i weekenden. Hmm problemet er nok, at jeg ikke har en lysestage, der passer og ler er åbenbart ikke noget, så sådan lige sælges i Luxembourg.
Under låge nummer 1 gemmer der sig en krans af nødder, som er fundet i parken tæt herved. Nødderne gror i nærmest forkrøblede klaser og er meget genstridige at lave en krans af, men det lykkedes dog.

Abonner på:
Opslag (Atom)