Onsdag den 9. december var den dag, hvor Anne Sofie ville have haft 18 års fødselsdag. Vi har ofte lavet lidt hygge den dag, gået i biografen eller lignende. Men der var en kollega, der gerne ville have mig med ud at spise fordi der var nogle kolleger fra Dk hernede i to dage og Louise havde en dansk stil, hun skulle skrive, så det blev til middag ude i byen for mit vedkommende, og stileskrivning for Louise. En hyggemiddag for Louise og jeg tager vi så en anden dag.
Torsdag skulle Louise have været til fægtetræning, men hun droppede det fordi hun havde fået mange lektier for. Jeg var til et møde hos Deloitte hen under aften, hvor de fortalte om lovændringer og internationale aftaler indenfor skat, herunder informationsudveksling. Ikke det allermest tilgængelige emne, men meget relevant at vide lidt om ændringerne, når man arbejder med information, systemer og processer i bankverdenen.
Fredag var jeg til fægtning for sidste gang inden jul. Vores fægtesal skal renoveres og derfor stopper vi lidt tidligere, da håndværkerne efterhånden har overtaget det hele og det ikke er muligt at træne, da de bl.a. lægger nyt gulv. Louise havde besøg af en veninde, der blev og sov. Da jeg kom hjem fra træning kl. 20.30 var pigerne i fuld gang med aftensmaden og det var rigtig hyggeligt, næsten at få det serveret.
Lørdagen gik med hjemligt nusseri og besøg i et storcenter. Louise havde besøg af endnu en veninde, der blev og sov. Vi hyggede, spillede kort og så ’Forrest Gump’ igen-igen.
På vej hjem smuttede vi ind omkrig det store outlet område, der ligger nord for Metz.
Under låge nummer 13 ses et billede at de mange lækre flødeboller, som sælges på julemarkedet i Metz. Mummmm.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar