fredag den 18. december 2009

Låge nummer 18.

Jeg er lige kommet hjem efter en kold cykeltur. Efter arbejde tog jeg forbi Auchant for at købe olivenolie og et stykke kød til aftensmaden. Selvom jeg ikke skulle have ret meget, så tog det en del tid at handle ind. Før det første var det sjovt at se, at julepynten allerede er sat på udsalg den 18. december. Lyskæder, kugler og alt muligt diller-daller, selv Jesus barnet kan man købe med -50%. For det andet er supermarkederne lige nu fyldt med juledelikatesser i bedste franske forbillede. Chokolade i lange baner, frois gras i mængder, der må have udryddet hver en gås og and i miles omkreds, champagner i mange mærker og størrelse af flasker, gavepakker med alskens delikatesser, friske kirsebær, østers i mange former og størrelser og så videre og så videre. Det er et sandt himmerige at gå rundt i og slet ikke til at løsrive sig fra.
På vej hjem kunne jeg ikke dy mig for at køre ind omkring Philharmonien. Klokken var blevet mange, og den var så flot med sit lys i det frostklare mørke. Det gav en lidt langsom hjemtur på cykel, og mine tæer og fingre var meget forfrosne, da jeg kom hjem.

Louise er næsten ikke hjemme i weekenden. Hun flyver til Danmark på mandag og er væk i 2 uger, så hun skal være sammen med veninder, nærmest som om de ikke skulle se hinanden i månedsvis.

Bag dages låge gemmer sig et billede af Philharmonien taget her til aften.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar