Stille kold lørdag

Grrr, jeg gik en lang tur og blev rigtig kold. Så er det godt at være hjemme igen, spise lidt frokost, læse og drikke kaffe. Vejret er ellers mildnet noget de seneste dage. Det har endog været tøvejr et par gange og meget af sneen er smeltet væk. I dag er det dog frostvejr igen, men ikke mere end at det letter lidt og man bliver lidt forårskåd.

Jeg fulgte Louise ind til byen. Hun havde inviteret nogle veninder på frokost i anledningen af sin fødselsdag i sidste uge. Min andel i fødselsdagen bestod i at gå med hende ind til centrum, hæve en stak penge i en pengeautomat, aflevere pengene og så ellers fordufte igen. De så meget veloplagte ud, de unge damer, så de har nok haft en dejlig eftermiddag. Derefter tog Louise videre til en veninde, så jeg ser hende først i morgen.

Jeg tog mig en god tur gennem byen og slugten. Kikkede lidt forbi bymuseet, hvor jeg endnu ikke har været, bare for at se åbningstiderne. Måske jeg kan få lokket Louise med derind i morgen. I forhallen står Luxembourgs guillotine, der blev brugt sidste gang i 1821. Derefter gik jeg ned gennem slugten, der var smukt, koldt og ret fredeligt. Jeg kikkede for nyligt mine billeder igennem fra Luxembourg, herunder vores første tur gennem slugten i starten af marts måned sidste år. Louise var iført vindjakke og der var krokus i blomst. Uh, det bliver dejligt med lidt forår, men det er ikke endnu.

I sidste weekend kørte vi en tur til Esch-sur-Alzette, der ligger i det sydvestlige hjørne af landet, tæt op ad den franske grænse. Den egentlige anledning til at tage derned var en stor elektronik forretning, da vi længe har gået i nyt-tv tanker. Ifølge guidebøgerne er Esch-sur-Alzette nævnt i kilder første gang helt tilbage i 773, men blev først en egentlig by i 1800-tallet, hvor stålindustrien blomstrede op og tiltrak mange immigranter fra bl.a. Italien. I 1960’erne fik området en stor nedtur med krisen i stålindustrien, men de senere år er området blomstret op og fremstår i dag som et kulturcentrum i Luxembourg, hvor der bl.a. holdes masser af koncerter. Jeg har spist dernede på Kulturfabrik, der er et gammelt svineslagteri, der er omdannet til musik- og spisested. I loftet hænger stadig de metalkonstruktioner, der transporterede de nøgne svinekroppe rundt til den videre partering i slagteriet. I udkanten af byen ligger et nyt område, Belval, som er - og stadig er igang med at blive - etableret omkring et nedlagt stålvalseværk. Her ligger bl.a. Rockhalle, et stort koncertsted, et center med forretninger, biograf og spisesteder samt andre kulturinstitutioner. Da vi kom derud udbrød Louise ’Willy Wonka’ og alle, der har set Johnny Depp udgaven af filmatiseringen af ”Charlie og chokoladefabrikken” vil nikke genkendende til synet af et kæmpestort beskidt fabriksanlæg fyldt med rør, rør, rør og skorstene. Det er så grimt, at det er vildt fascinerende. Områder af det er renoveret eller nyopbygget med moderne bygninger, der danner en kæmpe kontrast.

Ellers har vi generelt haft en stille tid de seneste uger. Det har de fleste jo brug for i januar efter en travl jul og nytår, og det er så koldt og mørkt, så man har mest lyst til at ligge under dynen med en bog hele tiden.