Søndagshygge

I går var jeg ret slap, da jeg havde fået ondt i halsen og var snottet, og jeg følte mig ikke helt på toppen. Heldigvis var det ikke så alvorligt, at jeg blev i sengen og i dag søndag, har jeg det fint igen. Der er mange, der er syge på Louises skole, så måske er det noget derfra, som hun har taget med hjem, men jeg har også hørt, at man typisk render ind i en halsbetændelse en måned eller to efter at man er kommet herned, fordi man kommer i berøring med nogle andre bakterier og et andet klima, end man er vant til. Tja; hvorfor vi har været syge, er ikke til at vide, men det ser ud til, at vi nu er raske igen. Og det ser også ud til, at det gode vejr er ved at vende tilbage. Så vi tog en stille dag i går, hvor vi tulrede lidt rundt inde i byen og bl.a. var på isbar (igen).

Vi var oppe i fægte hallen i dag. Der var et kårdestævne, så vi benyttede lejligheden til at snakke med en fra den klub, som Louise skal starte i. De fægter primært fleuret i den klub, så jeg skal have valgt en af de andre klubber til mig selv, da jeg fægter kårde. Men nu skal Louise i hvert fald i gang. Langenkamp var der og solgte udstyr, så vi købte en ny handske og en klinge til Louise, og det blev så lige 102 euro. Fægtning er ikke en udpræget billig sport.

Nu går jeg og nusser herhjemme, sætter papirer i ringbind og prøver at få orden på de mange sager, jeg stadig har i gang med kommunen hernede, sygesikringen, Louises skole, skattevæsenet og alle mulige andre. Bare det at få orden på de mange kabler til tv, tv modtager, internet router og så videre, det er et mindre projekt i sig selv. Og så trænger der til at blive gjort rent. Far og mor kommer på besøg hernede i næste uge og så skal vi jo helst fremstå, som nogle ordentlige mennesker, der har styr på det hele (ha ha ha).

Louise er taget i biografen med en veninde.

Vores internetforbindelse er en sand plage. Den skulle have være mega-hurtig, men den er så laaangsom, så det er ved at plage livet af os. Ikke nok er den langsom, men den er også ustabil og man bliver hele tiden smidt af. Jeg skal have klaget over det, men har hørt at det er et problem her i Lux, så … øv!

Kulde, sygdom og dagligdag

Så sent som i lørdags lå ungdommen på græsset i parken og nød solskinnet; heraf nogle med meget lidt tøj på. Så det var helt underligt, da vejret slog om og det blev koldt og træls. Det har sneet, men temperaturen var for høj, så det blev ikke liggende. Lige nu er det koldt og vådt, så vi håber snart at det vender igen.

Louise var syg i 2 dage; hun havde ondt i halsen, var snottet og lød underlig, når hun trak vejret. Hun er oppe igen, og var i skolen igen i dag. Så fik vi afprøvet proceduren for sygdom i skolen. Én dag mere og vi skulle have haft en lægeerklæring. Ifølge ”General Rules of the European Schools” artikel 30 afsnit d) ‘Absences on sick grounds’ gælder at:
i) In the event of a pupil’s being unable to attend school because of illness, the pupil’s legal representative will inform the Director of the reason in writing, not later than the second day of absence.
ii) After an absence of more than two days, primary and secondary pupils will only be allowed to return to school on production of a medical certificate by the pupil’s legal representatives.
iii) The director may, if he/she considers it necessary, have the pupil examined by the School doctor.
iv) Without written notification from the pupil’s legal representatives or production of a medical certificate within the period laid down in i and ii, such absence shall be regarded as unauthorised and punishable by the Director.
v) …
Jeg vil spare jer for de følgende afsnit. Der er også regler for fravær, der ikke skyldes sygdom, for fravær ved eksamen etc. Dette blot for at illustrere, at der er langt til en dansk folkeskole. De har en person kaldet en ’surveillant’ der sørger for almindelig overvågning og afgivning af reprimander til eleverne. Når der er fritimer midt på en skoledag f.eks. ved en lærers sygdom bliver de kaldt ind til optælling for hver påbegyndt lektion for at sikre, at de ikke forlader skolen. Heldigvis tager Louise det med godt humør og er faldet godt ind i skolen, så det er bare morsomt at se forskellen til en dansk folkeskole.

Vi var på kommunen i dag. Det var tredje gang, jeg var der. Første gang manglede, der dokumenter, som i øvrig også skulle oversættes og attesteres fra en offentlig myndighed (22 € for oversættelsen + 22 € i stempelafgift på ambassaden pr. dokument x 4 dokumenter). Anden gang fik jeg en ’Attestation d’enregistrement’ gældende for mig selv, men først da fortalte de, at Louise selv skulle ind og skrive under p.g.a. hendes alder. Og i dag var Louise så med og vi fik registreringen hos kommunen på plads for hende også. Så nu kan jeg bruge den attesterede oversættelse, som ambassaden har lavet af hendes dåbsattest, til hendes skole. Jeg var oppe på skolen med den originale dåbsattest, men det var ikke nok at vise originalen. De skal have den opbevaret på skolen; enten originalen eller en officielt attesteret kopi. Og jeg var selv sagt ikke villig til at give originalen fra mig. Nu kan de få den oversættelse, som ambassaden har lavet, idet kommunen kun skulle se den – ikke beholde den. Jeg glæder mig til, at alle disse formalia er på plads. Jeg har netop fået en E106 fra Århus Kommune og skal nu have sygesikringen på plads. De tog i øvrigt 2 måneder om at lave den, så det er ikke kun myndighederne i Luxembourg, der er langsomme og bureaukratiske, det er de også hjemme i Dk.

Jeg vil slutte for nu. Vi var inde på et konditori på vej hjem og købte et par kager, som vi nu vil sætte tænderne i. Hmmm … mums.

Domaine de Beaulieu

Det er ret udbredt i Luxembourg, at husene har navne, og vores hus hedder ’Domaine de Beaulieu’. Bygningen består af seks etager samt kælder. Der er en fælles indgang, hvor de karakteristiske små brevbokse hænger side om side. Derefter kan man lukke sig ind i højre eller venstre side af bygningen, der hver rummer en opgang med en lille elevator samt trappe. I kælderen er en stor parkeringskælder og kælderrum. Vi har et fint kælderrum med nogle hylder og plads nok til vores behov, og dertil har vi en parkeringsplads, som p.t. bruges til cyklerne men måske skal bruges til noget andet, når vi når til det.

Vores lejligheden ligger i den ene ende af bygningen og vender derfor ud mod tre verdenshjørner. Stuen vender mod syd og vest, køkkenet mod vest og værelserne mod nord. Selve lejligheden består af en bred gang, en stor stue, køkken, et toilet, et badeværelse med badekar og tre rummelige værelser. Og dertil 2 altaner. Vi har god plads. Det eneste vi mangler er skabsplads i køkkenet, og desuden har vi verdens mindste køleskab. Når vi når lidt længere ned i opgavelisten, skal vi have købt et køleskab. Og så mangler vi selvfølgelig skabsplads, hvad man typisk gør, når man flytter ind et andet sted. Vi skal have købt nogle skabe til tøj og reolplads til ringbind og lignende. Vi nøjes ind til videre med de høje flyttekasser med indbygget bøjlestang, og det bliver man hurtigt træt af.

Foran huset er et lille stykke have med nogle store træer. Haven er til pynt, ikke til fælles brug. Men det ser ret hyggeligt ud og danner en fin ramme foran vores ene altan. Bag ved huset ligger et stykke græsplæne af den slags, som aldrig bliver brugt. Men det giver afstand til nabobygningerne og lys. Deromme ligger også en villa, som vi kalder ’hundehuset’ - ikke fordi, det ligner et hundehus, med fordi de har ret mange hunde heraf én med et temmelig mystisk udseende. Det sjove ved det er, at vi en af de første dage opdagede, at de havde en hund. Et par dage efter opdagede vi endnu en hund, og efter endnu et par dage opdagede vi endnu en hund. Louise har endda set en dag, hvor der var fem hunde, men de to sidste var vist på besøg. Men vi går og laver lidt sjov med, at der måske dukker flere hunde op, og derfor er vi i daglig tale begyndt at kalde huset for hundehuset. Der er i det hele taget mange hunde hernede.

Det var så en lille søndagsberetning om vores nye bolig. Jeg nusser rundt og hænger billeder op. Louise skriver dansk stil.

Belair

Vi bor i Belair, som er et ret mondænt kvarter centralt beliggende i Luxembourg. Vi har et lokalt supermarked, som er Ok, ikke over-godt, men fint nok. Der er også lidt andre forretninger i nærheden. Det er en lidt sjov sammensætning af bagerier, renseri og så nogle forretninger, der handler med kontorudstyr. En ret spændende forretning er én, der handler med eksklusive antikviteter. Vi har trykket vore næser flade mod ruden for at se den 20.000 år gamle mammuttand, der er fint forarbejdet med små udskårne mammutter i elfenbenet. Meget fint håndværk, men hvad der imponerer mig mest er, at det er en mammuttand. Tænk at finde sådan én! Det gyser i mine blodårer bare ved at se på den. Den buer noget mere end en elefantstødtand og jeg kan lige se for mig, hvordan mammutten har løbet rundt i tundraen mellem bræerne. Desværre kan vi ikke se prisen på vidunderet, for det er en af den slags forretninger, hvor man ikke bare går ind og ’kikker’. Vi har også en mindre købmand, der har åbent søndag formiddag. Det er ikke let at se udefra, hvad det er for en slags forretning, så jeg blev ret overrasket, da jeg gik derind. Det er en ret lille forretning og den er også dyrere end supermarkederne, men hold da op, hvor den bugner af varer. Også gode og spændende ting.

Men ellers er det mest boliger i Belair. Vi bor lige op ad Clinique Sacre Coeur, som tidligere også har rummet et hospital, der nu er revet ned og i stedet er der ved at blive bygget et plejehjem med 122 boliger for franciskaner søstrene. Louise og jeg går og drøfter om søstrene skal passe de gamle, eller mon det er pensionerede nonner, der skal bo der.

Mellem Belair og centrum af byen ligger en smal aflang park. Den er rigtig dejlig med en masse høje træer, stier, springvand og andet. Der ligger også noget af et gammelt fæstningsanlæg i parken. Lige nu blomster krokus i mange farver, så det er en lyst. Jeg cykler i parken hver morgen. Jeg er begyndt at cykle på arbejde, og har fundet ud af, at jeg ved at cykle få meter længere kan undgå en meget ubehagelig og meget trafikeret vejstrækning uden plads til cyklister. Til gengæld får jeg en dejlig tur op langs parken. Jeg kan i øvrigt cykle til/fra arbejde hurtigere end at tage bussen, så det er rigtigt dejligt. Så er der også mere plads til al den gode mad, de laver i vores kantine på arbejdet.

I dag cyklede jeg over i Limpertsberg, der er et kvarter, der støder op til Belair (Louise er til arrangement på skolen og derefter hjemme at sove med en af skoleveninderne, så jeg er home-alone for første gang siden vi kom herned). Jeg fandt et ret velassorteret supermarked, som jeg muligvis vil bruge fremadrettet på vej hjem fra arbejde. Åh supermarkederne hernede bugner af delikatesser; frisk kanin kød, foie gras, friske blåbær og ribs, banan juice og .. og .. og .. ja, jeg kunne blive ved. Det er bare så fedt. Priserne er ikke så slemme, og på mange varer er de deciderede lave bl.a. på chokolade og slik. Jeg var også inde forbi en second hand tøj forretning, som en kollega havde nævnt. Suk, nu har jeg prøvet en super-fed Armani jakke, der desværre var lidt for stor og en meget sød Yves saint Laurent skjorte, der desværre var lidt for lille. Det kan godt være man skal til at komme der lidt en gang imellem. Nu var det ikke kun den slagt ting, men det var en ret interessant forretning også med nogle interessante tasker. Derefter cyklede jeg så ud i en Silvan-agtig butik og kikkede dimser, som jeg mangler.

Så er der gået endnu en uge

I dag var vi ude at gå i kløften. Der var fantastisk dejligt. Vejret er mildt og behageligt, og foråret er langt fremme. Der myldrer med forårsblomster, krokus i mange farver og små gule påskeliljer. Der er mange buske, der blomstrer og træer, der står med tykke knopper. De første humlebier og honningbier er også fremme. Der er rigtigt hyggeligt nede i kløften med klipper og med de gamle forsvarsværker. Da vi kom længere hen i kløften startede den del af byen, der hedder Grund. Et hyggeligt kvarter med gamle huse langt Alzette floden, og her gik vi ind og spiste frokost og kikkede på alle de mennesker, der gik forbi. Det var fyldt med mennesker på søndagstur; ligesom os. Derefter gik vi op i byen, hvor vi faldt ind omkring et is-og-kage sted, inden vi gik hjem.

Jeg tog derefter en cykeltur ud til arbejdet i Kirchberg og tilbage igen for at prøve turen af, inden jeg våger mig ud i myldretrafikken til/fra arbejde. Der er ikke så langt derud. Det værste er, at trafikken er voldsom på hverdage og der er så mange ensrettede veje, så man skal finde ud af, hvordan man kører derud og hvordan man undgår de værste veje, hvor det er for trangt at våge sig ud på cykel. Og så selvfølgelig turen hjem igen, der er en anden vej på grund af de ensrettede veje.

Vi har bestilt tv/internet/telefon. Der kommer en montør her i morgen. Åh hvor vi glæder os. Det er hårdt at leve offline i længere tid, når man er vant til at være online hele tiden. Det er også lidt svært at komme til at skrive mails. Vi har lange arbejds- og skoledage og bruger desuden meget tid i fritiden på alle mulige praktiske ting. Så der er ikke så meget overskud til at blive hængende på arbejdet eller at gå på biblioteket for at skrive mails. Jeg lånte min bærbare pc fra arbejdet i Danmark med herned til at bruge den første tid, men der er ikke nogle at mine naboer, der har et usikret trådløst netværk, så vi kan ikke gå på nettet hjemmefra. Vi ved ikke engang, hvad der foregår ude i verden. Tv har vi ikke set i lang tid, og selv min DAB radio har jeg ikke fået liv i. Det kommer forhåbentlig på plads på mandag, så vi kan komme på nettet og se tv. Vi har også lige købt nye mobiler til os begge to med Luxembourgske numre, det gør det hele lidt mere praktisk ikke at skulle tænke på, at man ringer på dansk takst. Og for Louise betyder det også, at hun kan komme i kontakt med skoleveninderne udenfor skoletiden.

De sidste dage, har der været fantastisk mildt og jeg kan allerede mærke, at det ikke kommer til at vare længe inden vi kan tage altanerne i brug. Der skulle blive op til 13 grader i morgen, jeg tror det har været lige så varmt de sidste dage. Fredag aften, da vi var på vej hjem kl. 20.30 var der 9 grader. Vinterfrakken har været alt for varm til at have på her i weekenden. Af vore to altaner er altanen ved stuen er den største. Der er plads til et lille bord og jeg glæder mig meget over, at jeg tog en række planter i store potter med fra Danmark. Der står et stort bøgetræ lige ud for altanen, man kan næste røre ved nogle af grenene. Det bliver spændende at se, hvornår det springer ud. Ved siden af det står et platantræ. Det er et træ jeg holder meget af, de er så flotte og leder tankerne hen på boulevarderne i Paris. Altanen ved køkkenet er lidt mindre og ligger lige nu i mere skygge, men måske bliver den rigtig god til sommer, hvor det efter sigende kan blive meget varmt.

Vi var henne i fægteklubben i løbet af ugen, hvor vi talte med nogle fra fægteforbundet. Her fik vi at vide, at der ikke er én men hele seks fægteklubber i Luxembourg, heraf de fire i Luxembourg by. Måske ikke lige en fordel med så mange klubber, da der er omkring 300 fægtere i Luxembourg. Så havde det nok været bedre med én stor klub. Men vi fik adressen på en hjemmeside, hvor vi kan finde alle klubberne, og skal nu i gang med at vælge.

Der er mange pudsige ting, når man flytter til et andet land. Vi har set et sted, at man kunne købe nye VHS maskiner, og da jeg fik lavet lånerkort på biblioteket blev det udstedt til ’Inger Marie Sorensen’ og selv om jeg fortalte dem, at det hedder jeg altså ikke. Det skulle bare være mit pigenavn. Det var i øvrigt primært for at bruge deres pc’er og internet, at vi gik derind ;-)

Det er noget af det sjove ved Luxembourg. Mange ting er meget moderne og fungerer rigtigt godt. Men der er også nogle forhold, der virker som om, det hører til en helt anden tidsalder.

Folk er mere høflige her og hilser pænt på hinanden. Det er faktisk ret rart. Man siger pænt goddag og farvel og tiltaler fremmede med madame eller monsieur.

Fødevarerne i butikkerne er gode. Der er altid sjovt at komme til et andet land og prøve noget, der er anderledes, men det er ikke bare anderledes, kvaliteten er også bedre. Vores lokale supermarked har en rigtig lækker quiche, hvis man ikke orker at lave mad. Og så er der nogle ting, som er overraskende billige. Men især er det den gode kvalitet, der er forskellen.

På biblioteket var der en mand, der åbenbart ikke lavede andet, end at vente på at nogen ville låne en computer, hvorpå han skrev personen op med kuglepen i en lille bog og tildelte en computer til låneren. Rimeligt meget arbejdskraft til en rimeligt lille opgave. I supermarkederne står en person i grøntsagsafdelingen og vejer grøntsagerne for kunden og sætter en pris på varen. Ligesom de gør i de franske supermarkeder. Også helt uvant for en dansker, at man bruger arbejdskraft på det.

Hver dag kommer vi lidt mere på plads her i lejligheden. Får sat tingene på plads og købt det, der mangler for at komme på plads. Vores indkøb bevæger sig lige så stille mere opad i behovspyramiden. Det allerførste var toiletpapir, og derefter mad, opvaskebørste, sulfo og den slags. Næste step var kost, gulvspand og mere mad. Når det første er på plads, så får man behov for balsamicoeddike, hvidløg og den slags, der gør maden lidt sjovere. Lørdag var vi ude i udkanten af byen, hvor vi havde fået at vide at der ligger et byggemarked, og sandelig om ikke det lykkedes mig at købe trælim efter at have ledt efter det i næsten to uger. Vi stødte også ind i et af de store indkøbscentre, som Luxembourg har. En ret fantastiks oplevelse. Udefra lignede det bare en masse kedelige Bilka-HaraldNyborg-agtige forretninger, der hang sammen. Men indenfor var der ud over nogle store supermarkeder også et mylder af små specialbutikker godt blandet op med en masse små hyggelige caféer. Der var også nogle fødevare butikker med delikatesser og selvfølgelig konditor og chokolade butikker. Kager – det er altså noget, de kan hernede J. Vi spiste frokost derude og brugte især en masse tid i mobilforretningerne. Åh hvor er det besværligt at skulle sætte sig ind i en masse nye abonnementstyper og valg af mobiltelefon. Men nu er valget heldigvis truffet. Vi måtte dog en tur hjem og hente vores pas og bankpapirer, for det skulle vi have med for at oprette mobil abonnementer. Det er jeg ved at lære, man kan næste ikke have for mange papirer med, når man skal foretage sig noget. De spurgte dog ikke efter mit pigenavn J.

Det er noget af det, vi går og hygger os med for tiden. Ud over skole og arbejde, så finder vi ud af, hvordan tingene fungerer; glæder os over det gode og morer os over det, der overrasker os.

Jeg havde i øvrigt en overraskende oplevelse den anden dag – Louise havde på eget initiativ og uden nogen som helst oplæring selv sat en maskine tøj over i vaskemaskinen. Der har hun godt nok aldrig gjort hjemme i Præstehaven. Det gik ganske fint, så det må hun gerne fortsætte med.

Louise har nu fået svar på de første prøver i skolen og det er gået rigtig fint. Jeg har ellers gået og drillet hende lidt med, at hun nok skulle gå året om, fordi hun ikke kan lave vejrmøller i gymnastik.

Så efter snart to uger i Luxembourg har vi det rigtig godt. Det hele er så spændende og der er mange gode og positive ting ved at være her. Når vi ikke er på arbejde/skole, så føles det næste som at være på ferie. Folk er flinke og maden er god – og det er jo ikke så ringe!

Den første uge

Den første uge er nu ved at være gået.

Flyttefolkene ankom mandag morgen, og hvad man kunne frygte, ville blive en grænseoverskridende oplevelse; at tre fremmede mænd kommer ind i ens private hjem og begynder at pakke alle ens private ting ned; viste sig faktisk at være en lettelse. Efter at have brugt oceaner af tid på praktiske ting herunder at rydde op i huset, smide ud og at sortere det, der skulle med, fra det, der ikke skulle med, kunne jeg endeligt stoppe op og overgive kontrollen. Jeg slappede af for første gang i flere uger. Flyttemændene var effektive, allerede ved frokosttid var de færdige, så vi nående endda at være med til at lukke huset af, inden vi skulle til lufthavnen.

Vi ankom til Luxembourg mandag aften, og Louise startede i Europaskolen allerede tirsdag morgen, så hun kunne starte med en kort dag til kl. 13 i stedet for en af de lange dage med undervisning til kl. 16.30. Hun går på 2. år på Secondary, der rummer 2.500 elever fra det, der i Danmark svarer til 6. klasse til studentereksamen. I Primary går de små elever fra børnehave/børnehaveklasse til og med 5. klasse. I alt rummer skolen 4.500 elever, og hvad vedligeholdelse og udstyr gælder, overgår den klart den nedslidte danske folkeskole. Skolen er meget anderledes på mange andre måder. Der bliver både anvendt eftersidning af forskellige grader og gule/røde kort, hvis eleverne gør noget, de ikke må, eksempelvis snakker i timerne. Der sidder en person og følger med i, hvilke hjemmesider, de er inde på og der er i det hele taget en mere striks tilgang til tingene.

Skolen er et sandt mylder af elever af alle mulige europæiske nationaliteter, der har boet i Luxembourg i kortere eller længere tid og nogle har også været udstationeret i andre lande før Luxembourg. Der er elever, der ligner små artige engelske kostskole børn og andre, der går med bar mave, sort strithår og ser ret ekstreme ud. Der er orden på skolen, men det virker også til, at der er en vis rummelighed.

Louises klasse har 28 elever. Det er en dansk klasse, og de har flere danske lærere. Nogle fag bl.a. sprogfagene har de sammen med andre nationaliteter og enkelte andre fag undervises på engelsk.

Louise har allerede haft prøve i tysk, og i næste uge skal hun have prøve i musik, gymnastik og matematik. Vel at mærke ikke for at teste hende som ny elev, men blot som en del af den normale undervisning. Der bliver givet karakterer for prøverne og dumper man over et vist niveau ved skoleårets afslutning, får man ikke lov at rykke op til næste årgang. Men det går rigtig godt. Allerede efter første skoledag, var det imponerende at høre, hvor meget hun kunne fortælle om skolen og om de andre elever. Efter et par dage, måtte hun med undren konstatere, at hun glædede sig til at komme i skole.

Min første arbejdsuge er primært gået med at komme ind i tingene på arbejdet. Jeg er startet på mine opgaver, men der er også gået meget tid med at ordne praktiske ting indenfor og udenfor arbejdet. Flyttelæsset ankom til lejligheden onsdag morgen og der gik en formiddag med aflæsningen. Vi bor på 2. sal og tingene blev leveret ind gennem vinduet på en lift - lidt ligesom da jeg var barn og halmballerne blev transporteret op på loftet. Der har været mange andre ting at se til; at gå på kommunen, i banken, ordne buskort, besøg af agenten for lejligheden og en elektriker. Desuden at skaffe skolegrej til Louise; hæfter, mapper og lommeregner. Tysk bøgerne har vi bestilt på nettet, engelsk bøgerne i en engelsk boghandel og dansk bøgerne i en dansk forretning. Så mangler vi stadig de andre fag. Det er trods alt lettere i Danmark.

Her i weekenden har vi mest slappet af. Vi har pakket lidt flere flyttekasser ud og sat på plads, men vi har primært brugt tiden på at slappe af og på at lokalisere forretninger rundt omkring i byen. Der er et mindre supermarked, hvor vi bor, men ellers ikke så mange butikker. I nærheden af mit arbejde er der et kæmpe supermarked a la de store Carrefour forretninger i Frankrig; lige så godt udstyret med mange lækre fødevarer.

Lørdag fandt vi cyklerne frem, da byen var mindre trafikeret end på hverdagene. Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag, hvor vi kørte rundt og kikkede på byen. Solen skinnede og det var rigtigt dejligt. Vi var en kort tur nede i slugten, hvor små lilla krokus stod i fuld blomst og påskeliljer stod på spring. Men ellers ledte vi efter forretninger. Louise var mest interesseret i tøjforretninger, men jeg var nu mere interesseret i at lokalisere, hvor man kan købe nogle af alle de ting, vi mangler. Jeg fik mig en elpære med lille fatning, en elkedel og en gulvspand, men jeg mangler stadig at finde ud af, hvor man kan købe skruer og den slags. Vi mangler også skabsplads og skal have fundet ud af, hvor vi køber det.

Søndag havde vi planlagt at tage på tur i slugten, men var lidt småregnende hele dagen, så vi slappede bare af. Vi er begge gået i gang i en tyk bog, som det er svært at give slip på, og vi trængte til at tage den med lidt ro.

Observationer efter vores første uge:
- Mange bilister stopper for fodgængerovergangen allerede før man har bevæget sig ud i den
- Her er utroligt rent på gader og stræder
- Her er rigtigt mange konditorier og chokolade forretninger med de allerlækreste kager og chokolade dimser
- Foråret er længere fremme, fuglene synger om morgenen og om aftenen
- Vi er gået forbi en masse Versace og Hugo Boss forretninger, men har stadig ikke fundet et sted, hvor man kan købe træ lim
- Vi fik leveret en vaskemaskine, der til min store overraskelse også kan tørre tøj
- Når man steger 6 stykker bacon i Luxembourg, så er der 6 stykker bacon på panden, når man er færdig (i stedet for 150 ml fedt og lidt tørt et eller andet)

Den første uge er gået rigtig godt. Lejligheden er rigtig hyggelig, og vi har fået taget godt hul på dagligdagen hernede.