Belair

Vi bor i Belair, som er et ret mondænt kvarter centralt beliggende i Luxembourg. Vi har et lokalt supermarked, som er Ok, ikke over-godt, men fint nok. Der er også lidt andre forretninger i nærheden. Det er en lidt sjov sammensætning af bagerier, renseri og så nogle forretninger, der handler med kontorudstyr. En ret spændende forretning er én, der handler med eksklusive antikviteter. Vi har trykket vore næser flade mod ruden for at se den 20.000 år gamle mammuttand, der er fint forarbejdet med små udskårne mammutter i elfenbenet. Meget fint håndværk, men hvad der imponerer mig mest er, at det er en mammuttand. Tænk at finde sådan én! Det gyser i mine blodårer bare ved at se på den. Den buer noget mere end en elefantstødtand og jeg kan lige se for mig, hvordan mammutten har løbet rundt i tundraen mellem bræerne. Desværre kan vi ikke se prisen på vidunderet, for det er en af den slags forretninger, hvor man ikke bare går ind og ’kikker’. Vi har også en mindre købmand, der har åbent søndag formiddag. Det er ikke let at se udefra, hvad det er for en slags forretning, så jeg blev ret overrasket, da jeg gik derind. Det er en ret lille forretning og den er også dyrere end supermarkederne, men hold da op, hvor den bugner af varer. Også gode og spændende ting.

Men ellers er det mest boliger i Belair. Vi bor lige op ad Clinique Sacre Coeur, som tidligere også har rummet et hospital, der nu er revet ned og i stedet er der ved at blive bygget et plejehjem med 122 boliger for franciskaner søstrene. Louise og jeg går og drøfter om søstrene skal passe de gamle, eller mon det er pensionerede nonner, der skal bo der.

Mellem Belair og centrum af byen ligger en smal aflang park. Den er rigtig dejlig med en masse høje træer, stier, springvand og andet. Der ligger også noget af et gammelt fæstningsanlæg i parken. Lige nu blomster krokus i mange farver, så det er en lyst. Jeg cykler i parken hver morgen. Jeg er begyndt at cykle på arbejde, og har fundet ud af, at jeg ved at cykle få meter længere kan undgå en meget ubehagelig og meget trafikeret vejstrækning uden plads til cyklister. Til gengæld får jeg en dejlig tur op langs parken. Jeg kan i øvrigt cykle til/fra arbejde hurtigere end at tage bussen, så det er rigtigt dejligt. Så er der også mere plads til al den gode mad, de laver i vores kantine på arbejdet.

I dag cyklede jeg over i Limpertsberg, der er et kvarter, der støder op til Belair (Louise er til arrangement på skolen og derefter hjemme at sove med en af skoleveninderne, så jeg er home-alone for første gang siden vi kom herned). Jeg fandt et ret velassorteret supermarked, som jeg muligvis vil bruge fremadrettet på vej hjem fra arbejde. Åh supermarkederne hernede bugner af delikatesser; frisk kanin kød, foie gras, friske blåbær og ribs, banan juice og .. og .. og .. ja, jeg kunne blive ved. Det er bare så fedt. Priserne er ikke så slemme, og på mange varer er de deciderede lave bl.a. på chokolade og slik. Jeg var også inde forbi en second hand tøj forretning, som en kollega havde nævnt. Suk, nu har jeg prøvet en super-fed Armani jakke, der desværre var lidt for stor og en meget sød Yves saint Laurent skjorte, der desværre var lidt for lille. Det kan godt være man skal til at komme der lidt en gang imellem. Nu var det ikke kun den slagt ting, men det var en ret interessant forretning også med nogle interessante tasker. Derefter cyklede jeg så ud i en Silvan-agtig butik og kikkede dimser, som jeg mangler.