I dag var vi ude at gå i kløften. Der var fantastisk dejligt. Vejret er mildt og behageligt, og foråret er langt fremme. Der myldrer med forårsblomster, krokus i mange farver og små gule påskeliljer. Der er mange buske, der blomstrer og træer, der står med tykke knopper. De første humlebier og honningbier er også fremme. Der er rigtigt hyggeligt nede i kløften med klipper og med de gamle forsvarsværker. Da vi kom længere hen i kløften startede den del af byen, der hedder Grund. Et hyggeligt kvarter med gamle huse langt Alzette floden, og her gik vi ind og spiste frokost og kikkede på alle de mennesker, der gik forbi. Det var fyldt med mennesker på søndagstur; ligesom os. Derefter gik vi op i byen, hvor vi faldt ind omkring et is-og-kage sted, inden vi gik hjem.
Jeg tog derefter en cykeltur ud til arbejdet i Kirchberg og tilbage igen for at prøve turen af, inden jeg våger mig ud i myldretrafikken til/fra arbejde. Der er ikke så langt derud. Det værste er, at trafikken er voldsom på hverdage og der er så mange ensrettede veje, så man skal finde ud af, hvordan man kører derud og hvordan man undgår de værste veje, hvor det er for trangt at våge sig ud på cykel. Og så selvfølgelig turen hjem igen, der er en anden vej på grund af de ensrettede veje. Vi har bestilt tv/internet/telefon. Der kommer en montør her i morgen. Åh hvor vi glæder os. Det er hårdt at leve offline i længere tid, når man er vant til at være online hele tiden. Det er også lidt svært at komme til at skrive mails. Vi har lange arbejds- og skoledage og bruger desuden meget tid i fritiden på alle mulige praktiske ting. Så der er ikke så meget overskud til at blive hængende på arbejdet eller at gå på biblioteket for at skrive mails. Jeg lånte min bærbare pc fra arbejdet i Danmark med herned til at bruge den første tid, men der er ikke nogle at mine naboer, der har et usikret trådløst netværk, så vi kan ikke gå på nettet hjemmefra. Vi ved ikke engang, hvad der foregår ude i verden. Tv har vi ikke set i lang tid, og selv min DAB radio har jeg ikke fået liv i. Det kommer forhåbentlig på plads på mandag, så vi kan komme på nettet og se tv. Vi har også lige købt nye mobiler til os begge to med Luxembourgske numre, det gør det hele lidt mere praktisk ikke at skulle tænke på, at man ringer på dansk takst. Og for Louise betyder det også, at hun kan komme i kontakt med skoleveninderne udenfor skoletiden.
De sidste dage, har der været fantastisk mildt og jeg kan allerede mærke, at det ikke kommer til at vare længe inden vi kan tage altanerne i brug. Der skulle blive op til 13 grader i morgen, jeg tror det har været lige så varmt de sidste dage. Fredag aften, da vi var på vej hjem kl. 20.30 var der 9 grader. Vinterfrakken har været alt for varm til at have på her i weekenden. Af vore to altaner er altanen ved stuen er den største. Der er plads til et lille bord og jeg glæder mig meget over, at jeg tog en række planter i store potter med fra Danmark. Der står et stort bøgetræ lige ud for altanen, man kan næste røre ved nogle af grenene. Det bliver spændende at se, hvornår det springer ud. Ved siden af det står et platantræ. Det er et træ jeg holder meget af, de er så flotte og leder tankerne hen på boulevarderne i Paris. Altanen ved køkkenet er lidt mindre og ligger lige nu i mere skygge, men måske bliver den rigtig god til sommer, hvor det efter sigende kan blive meget varmt.
Vi var henne i fægteklubben i løbet af ugen, hvor vi talte med nogle fra fægteforbundet. Her fik vi at vide, at der ikke er én men hele seks fægteklubber i Luxembourg, heraf de fire i Luxembourg by. Måske ikke lige en fordel med så mange klubber, da der er omkring 300 fægtere i Luxembourg. Så havde det nok været bedre med én stor klub. Men vi fik adressen på en hjemmeside, hvor vi kan finde alle klubberne, og skal nu i gang med at vælge.
Der er mange pudsige ting, når man flytter til et andet land. Vi har set et sted, at man kunne købe nye VHS maskiner, og da jeg fik lavet lånerkort på biblioteket blev det udstedt til ’Inger Marie Sorensen’ og selv om jeg fortalte dem, at det hedder jeg altså ikke. Det skulle bare være mit pigenavn. Det var i øvrigt primært for at bruge deres pc’er og internet, at vi gik derind ;-)
Det er noget af det sjove ved Luxembourg. Mange ting er meget moderne og fungerer rigtigt godt. Men der er også nogle forhold, der virker som om, det hører til en helt anden tidsalder.
Folk er mere høflige her og hilser pænt på hinanden. Det er faktisk ret rart. Man siger pænt goddag og farvel og tiltaler fremmede med madame eller monsieur.
Fødevarerne i butikkerne er gode. Der er altid sjovt at komme til et andet land og prøve noget, der er anderledes, men det er ikke bare anderledes, kvaliteten er også bedre. Vores lokale supermarked har en rigtig lækker quiche, hvis man ikke orker at lave mad. Og så er der nogle ting, som er overraskende billige. Men især er det den gode kvalitet, der er forskellen.
På biblioteket var der en mand, der åbenbart ikke lavede andet, end at vente på at nogen ville låne en computer, hvorpå han skrev personen op med kuglepen i en lille bog og tildelte en computer til låneren. Rimeligt meget arbejdskraft til en rimeligt lille opgave. I supermarkederne står en person i grøntsagsafdelingen og vejer grøntsagerne for kunden og sætter en pris på varen. Ligesom de gør i de franske supermarkeder. Også helt uvant for en dansker, at man bruger arbejdskraft på det.
Hver dag kommer vi lidt mere på plads her i lejligheden. Får sat tingene på plads og købt det, der mangler for at komme på plads. Vores indkøb bevæger sig lige så stille mere opad i behovspyramiden. Det allerførste var toiletpapir, og derefter mad, opvaskebørste, sulfo og den slags. Næste step var kost, gulvspand og mere mad. Når det første er på plads, så får man behov for balsamicoeddike, hvidløg og den slags, der gør maden lidt sjovere. Lørdag var vi ude i udkanten af byen, hvor vi havde fået at vide at der ligger et byggemarked, og sandelig om ikke det lykkedes mig at købe trælim efter at have ledt efter det i næsten to uger. Vi stødte også ind i et af de store indkøbscentre, som Luxembourg har. En ret fantastiks oplevelse. Udefra lignede det bare en masse kedelige Bilka-HaraldNyborg-agtige forretninger, der hang sammen. Men indenfor var der ud over nogle store supermarkeder også et mylder af små specialbutikker godt blandet op med en masse små hyggelige caféer. Der var også nogle fødevare butikker med delikatesser og selvfølgelig konditor og chokolade butikker. Kager – det er altså noget, de kan hernede J. Vi spiste frokost derude og brugte især en masse tid i mobilforretningerne. Åh hvor er det besværligt at skulle sætte sig ind i en masse nye abonnementstyper og valg af mobiltelefon. Men nu er valget heldigvis truffet. Vi måtte dog en tur hjem og hente vores pas og bankpapirer, for det skulle vi have med for at oprette mobil abonnementer. Det er jeg ved at lære, man kan næste ikke have for mange papirer med, når man skal foretage sig noget. De spurgte dog ikke efter mit pigenavn J.
Det er noget af det, vi går og hygger os med for tiden. Ud over skole og arbejde, så finder vi ud af, hvordan tingene fungerer; glæder os over det gode og morer os over det, der overrasker os.
Jeg havde i øvrigt en overraskende oplevelse den anden dag – Louise havde på eget initiativ og uden nogen som helst oplæring selv sat en maskine tøj over i vaskemaskinen. Der har hun godt nok aldrig gjort hjemme i Præstehaven. Det gik ganske fint, så det må hun gerne fortsætte med.
Louise har nu fået svar på de første prøver i skolen og det er gået rigtig fint. Jeg har ellers gået og drillet hende lidt med, at hun nok skulle gå året om, fordi hun ikke kan lave vejrmøller i gymnastik.
Så efter snart to uger i Luxembourg har vi det rigtig godt. Det hele er så spændende og der er mange gode og positive ting ved at være her. Når vi ikke er på arbejde/skole, så føles det næste som at være på ferie. Folk er flinke og maden er god – og det er jo ikke så ringe!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar