Låge nummer 22 – og slut for i år.

Så er jeg snart klar til i morgen, hvor jeg først skal på arbejde og derfra kører direkte til Danmark. Jeg er ret spændt på vejret. Det sner kraftigt i Luxembourg lige nu.

Louise blev sat på et fly til København i går og hygger sig nu hos en faster. Hun holder juleaften der og kommer så til Århus den 25. Jeg kører som nævnt op i morgen efter arbejde. Så står det ellers på julerier, familie, venner og for Louises vedkommende også en 3 dages fægtelejr. Efter nytårsaften vender vi næsten hjemad igen.

Under dagens luge set Louise ved julemarkedet i Luxembourg. Jeg var i øvrigt derinde og drikke Glühwein med nogle kolleger efter arbejde i går – ganske hyggeligt.

Og så må det vist være slut på bloggen for i år. Det har været et begivenhedsrigt år.

Glædelig jul & Godt nytår herfra.

Låge nummer 20.

I går havde vi sne for første gang, et tyndt lag. Men i dag var der kommet meget mere, og det sneede kraftigt meget af dagen. Jeg skulle ud og gøre nogle indkøb, så jeg fik øvet lidt på bilkørsel i snevejr. Det gik nu meget fint, når bare man holder 25 km i timen – håber ikke det bliver sådan, når jeg kører til Danmark på onsdag.

Senere tog vi begge to nogle gode støvler på og gik til fods ind til byen og ordnede lidt flere ærinder. Det var rigtig hygeligt at gå gennem parken, og inde i centrum fik vi fik en pølse på julemarkedet og gik eller lidt rundt og nød den smukke by iklædt hvidt snedække.

Tilbage igen lød aftensmaden på hare og ellers sysler vi med at gøre klar. Louise flyver til København i morgen aften.

Under låge nummer 20 ses Louise i den snedækkede park.

Låge nummer 18.

Jeg er lige kommet hjem efter en kold cykeltur. Efter arbejde tog jeg forbi Auchant for at købe olivenolie og et stykke kød til aftensmaden. Selvom jeg ikke skulle have ret meget, så tog det en del tid at handle ind. Før det første var det sjovt at se, at julepynten allerede er sat på udsalg den 18. december. Lyskæder, kugler og alt muligt diller-daller, selv Jesus barnet kan man købe med -50%. For det andet er supermarkederne lige nu fyldt med juledelikatesser i bedste franske forbillede. Chokolade i lange baner, frois gras i mængder, der må have udryddet hver en gås og and i miles omkreds, champagner i mange mærker og størrelse af flasker, gavepakker med alskens delikatesser, friske kirsebær, østers i mange former og størrelser og så videre og så videre. Det er et sandt himmerige at gå rundt i og slet ikke til at løsrive sig fra.
På vej hjem kunne jeg ikke dy mig for at køre ind omkring Philharmonien. Klokken var blevet mange, og den var så flot med sit lys i det frostklare mørke. Det gav en lidt langsom hjemtur på cykel, og mine tæer og fingre var meget forfrosne, da jeg kom hjem.

Louise er næsten ikke hjemme i weekenden. Hun flyver til Danmark på mandag og er væk i 2 uger, så hun skal være sammen med veninder, nærmest som om de ikke skulle se hinanden i månedsvis.

Bag dages låge gemmer sig et billede af Philharmonien taget her til aften.

Låge nummer 17.

Jeg var til afslutning med fægteklubben tirsdag. Træningen sluttede allerede i fredags fordi vores fægtesal er ved at blive malet og får også lagt ekstra pister ned i gulvet, så juleafslutningen var flyttet til et gymnasium i Esch-sur-Alzette i det sydlige Luxembourg. Vi havde en hyggelig turnering, hvor vi fægtede i hold og derefter tog vi over til spisning på Kulturfabrik, der er et tidligere slagteri, som nu fungerer som spise- og musiksted.

Esch-sur-Alzette har flere musiksteder og holder rigtigt mange koncerter. Vi har ikke været til koncert der endnu, men har kik på flere til næste år bl.a Duné. Mika og Marc Knofler.

I går så vi de sidste afsnit af ’Jul på Vesterbro’. Jeg har dem optaget fra tidligere, men det var første gang, jeg så dem. Hold op, hvor var det sjovt. De typer, som Anders Matthesen spiller er simpelthen udødelige. Så sjovt.

Modsat Dk, så har vi ingen sne lige nu. Men her er meget koldt. Mine kolleger er imponerede over, at jeg stadig cykler, hvilket jeg ikke synes er noget særligt. Mine tæer bliver godt nok meget kolde undervejs, men det er faktisk ret vidunderligt med det smukke kolde vejr og den klare luft. Det blæser ikke, så det er en behagelig kulde – om end, at det er koldt.

Låge nummer 14.

Jeg nåede lige at spise en stribe æbleskiver og drikke lidt gløgg på arbejde inden jeg løb ud af døren for at mødes med Louise inde i byen. Der var et Lucia arrangement på arbejde, hvor børn også var velkomne, men det var ikke lige noget for Louise. Så vi mødtes inde i byen, byttede en gave fra julemanden og gik forbi julemarkedet på torvet, hvor Louise fik sig en pølse – jeg havde fået nok af æbleskiver og gløgg og kunne ikke få en bid ned.

Det er smukt inde i byen, især når det er blevet mørkt. Husene og gaderne er i forvejen hyggelige og med julepynten sætter det prikken over i’et. Julemarkedet var godt besøgt, mange går ned efter arbejde og får et glas glühwein og hyggesnakker efter fyraften. Det er blevet meget koldt nu, og det giver også lidt mere julestemning. I går sneede det lidt, dog ikke noget, der blev liggende.

Nåede at købe en julegave (sæsonens første) på vej hjem.

Dagens låge er et billede fra julemarkedet i Metz og viser en gavepakke med vaskeklude forklædt som kager.

Låge nummer 13.

Det farlige ved at begynde at skrive ’kalender-blog’ er at man får for travlt eller er for træt til at få den opdateret. Så der blev et lille hul på nogle dage.

Onsdag den 9. december var den dag, hvor Anne Sofie ville have haft 18 års fødselsdag. Vi har ofte lavet lidt hygge den dag, gået i biografen eller lignende. Men der var en kollega, der gerne ville have mig med ud at spise fordi der var nogle kolleger fra Dk hernede i to dage og Louise havde en dansk stil, hun skulle skrive, så det blev til middag ude i byen for mit vedkommende, og stileskrivning for Louise. En hyggemiddag for Louise og jeg tager vi så en anden dag.

Torsdag skulle Louise have været til fægtetræning, men hun droppede det fordi hun havde fået mange lektier for. Jeg var til et møde hos Deloitte hen under aften, hvor de fortalte om lovændringer og internationale aftaler indenfor skat, herunder informationsudveksling. Ikke det allermest tilgængelige emne, men meget relevant at vide lidt om ændringerne, når man arbejder med information, systemer og processer i bankverdenen.

Fredag var jeg til fægtning for sidste gang inden jul. Vores fægtesal skal renoveres og derfor stopper vi lidt tidligere, da håndværkerne efterhånden har overtaget det hele og det ikke er muligt at træne, da de bl.a. lægger nyt gulv. Louise havde besøg af en veninde, der blev og sov. Da jeg kom hjem fra træning kl. 20.30 var pigerne i fuld gang med aftensmaden og det var rigtig hyggeligt, næsten at få det serveret.

Lørdagen gik med hjemligt nusseri og besøg i et storcenter. Louise havde besøg af endnu en veninde, der blev og sov. Vi hyggede, spillede kort og så ’Forrest Gump’ igen-igen.

I dag søndag har vi set det første snevejr i Luxembourg. Meget hyggeligt, men ikke noget, der gav mulighed for snemands-bygning eller andre sne relaterede fritidssysler. Vi tog en tur til Metz i eftermiddags. Vejret var smukt med lidt sol ind i mellem og med sne dalende ned. Der er et hyggeligt julemarked, hvor man kunne købe alle mulige træ-dimser, julepynt, sjaler, vanter, krystal-dimser, vasleklude pakket ind så de ligner lækre kager og meget andet. Når man så blev sulten, så kunne man nyde lidt belgiske vafler, pandekager, pølser, varm vin, østers, snegle, frølår, hvidvin og andet godt. Vi spiste et par pølser og bagefter fik Louise friske jordbær med varm chokolade på og jeg fik et glas krydret varm rødvin. Metz er altså bare en dejlig by. Der var liv og glade dage, forretningerne havde åbent her op til jul og der var masser af mennesker på gaderne.

På vej hjem smuttede vi ind omkrig det store outlet område, der ligger nord for Metz.

Under låge nummer 13 ses et billede at de mange lækre flødeboller, som sælges på julemarkedet i Metz. Mummmm.

Låge nummer 8.

Her til aften ringede det på døren og udenfor stod en nydelig mand med en selvlysende gul vest og sagde et eller andet underligt a la ’glædelig jul til skraldespanden’ … jeg så lidt underlig ud i hovedet og så sagde han ”Åh De kender det slet ikke – det er skraldemændene, der samler drikkepenge ind før jul”. Åh, sagde jeg – og løb straks ind og fandt nogle euro til den søde mand, som smilede og vi ønskede hinanden glædelig jul. Bagefter kom der lige et strejf af en tanke, at manden muligvis er en svindler, der narrer godtroende udlændinge. Men egentligt tror jeg, at den er god nok. Nyt land, nye skikke.

For et par måneder siden kom der et skatteskema, som man skal udfylde omkring hvor man bor, om man arbejder, om man er gift etc. Sjovt nok har jeg jo fortalt kommunen, hvor jeg bor, da jeg blev indregistreret og der bliver også trukket skat af min løn, så det skulle heller ikke være en overraskelse for dem, at jeg har arbejde. Men samkøring af registre er vist ikke en force i Luxembourg og efter sigende er systemerne heller ikke så IT-baserede som i Danmark. Jeg var ikke hjemme den dag at skemaet skulle hentes, men fik fortalt, at der kommer en lille mand med kasket på, som ringer på og indsamler skemaerne i beboelsen. Ret imponerende.

Ellers kunne jeg konstatere, at solsorten sang, da jeg kørte gennem parken i mørket på vej hjem fra arbejde.

Under låge nummer 8 ses et billede af et Advent Cirkus, som er stillet op her i nærheden. Billedet er taget i halvmørke og regnvejr på vej hjem fra arbejde og den fotografiske kvalitet er nok ikke imponerende – håber dog, at det røde juletræ vækker en vis beundring hos beskueren.

Låge nummer 7.

Atter en travl dag på arbejde. Men det er fint, det er sjovt nok, når der er travlt og opgaverne er spændende.

Sådan en mandag aften stryger bare af sted. Klokken var næsten 18 inden jeg var hjemme fra arbejde, så nussede jeg lidt rundt og pakkede fægtegrej, hvorpå vi begge tog til træning til start kl. 19. Det var rigtig god træning i aften, vi var ikke så mange i min klub, men fik en grundig opvarmning med en del øvelser, som jeg helt sikkert vil kunne mærke i morgen, når jeg skal ud af sengen. Jeg sluttede lidt før Louise og gik i bad i klubben, da vi kom hjem kl. 21 gik Louise i bad medens jeg lavede aftensmad. Så alt i alt var klokken over 22 da vi var færdige med at spise, og nu hvor man synes aftenen skal til at begynde, så er den faktisk snare ved at slutte.

Låge nummer 6.

Om en måned fylder Louise 15 år, en fødselsdag hun gruer for, fordi hun så er halvdelen af 30 og en fjerdedel af 60. Jeg synes, det er noget pjat. Jeg har lige fundet ud af, at jeg pr. min næste fødselsdag kommer ind under kategorien ’midaldrende’ og det synes jeg er meget værre.

Efter en meget travl fredag på arbejdet, holdt vi julefrokost i firmaet om aftenen. Det blev temmelig sent inden jeg kom hjem og selvom tømmermændene var acceptable, så var jeg alligevel ret træt i går. Så det blev en stille lørdag. Louise var til skolefest om aftenen.

I dag har det også været en stille dag. Jeg gik en tur ind til centrum og kikkede på julemarked og handlede lidt ind. Butikkerne har åbent søndage i december og der er et utal af juleboder med belgiske vafler, håndlavede træfigurer, tykke grillede pølser, varm suppe, filttasker, nips, gamle bøger, popkorn, børneunderholdning, honningkager, glühwein og mange andre julerier. Louise havde brugt sin tidskvote til at sove længe, så hun blev hjemme for at lave lektier; dog kunne hun godt afse lidt til at spise æbleskiver med mig, da jeg kom hjem igen.

Låge nummer 5 udgik på grund af træthed.

Dagens billede skulle have været af julemarkedet, men det var gråt og småregnende i dag, så det var ikke et godt vejr at tage billeder i.

Låge nummer 4.

Låge nummer 4 er aflyst på grund af julefrokost.

Vi beklager afbrydelsen.

Låge nummer 3.

Glæden over, at det havde sneet nede ved indkørslen til vores parkeringskælder afløstes af en saglig konstatering af, at håndværkerne på byggepladsen ved siden af åbenbart er ved at isolere med små hvide plastkugler.

I Auchan kan man købe kunstige juletræer i alle mulige farver, blå, kobberfarvede og sorte. Ingen af dem overgår nu, det specielle sorte juletræ, som har indbygget kunstig sne, der hele tiden drysser ned fra toppen af træet, ned gennem grenene og ned under træet. Det er helt fantastisk – jeg har aldrig før vist, at man har brug for sådan et.

Dagens låge viser et juletræ fra et andet supermarked – vi lader lige det smukke billede stå et øjeblik.

Låge nummer 2.

Det er stadig en fryd at cykle gennem parken om morgenen på vej til arbejde. Kl. 8 om morgenen er det ved at bliver lyst modsat i Danmark, hvor man tager på arbejde i mørke og tager hjem i mørke. Bladene er ved at være faldet af træerne nu, det er kun morbærtræet, der stadig har en rest samt et andet træ, som jeg ikke ved, hvad hedder.

Efter arbejde hentede jeg bilen på værkstedet. Den har været til service. Det er en af de nye glæder, man bliver introduceret for som ny bilejer. Derefter direkte til fægtetræning, og så hjem og spise sen aftensmad. Dejlig brød, pate, skinkesalat og cherrytomater. Hmmm.

Om lidt vil Louise og jeg se 2. afsnit af ’Jul på Vesterbro’ (vi har alle afsnittene optaget, så vi kan bare se dem, når vi vil, men det er nu lidt sjovere at fordele dem ud på de respektiver december dage). Jeg købte ’Pain au Chocolat’ på vej hjem (vores efterhånden faste spise) – de skal have kort tid i ovnen ved 150 grader, så de er lune og chokoladen inden i er blød, så passer det lige til aftenskaffen.

Under låge nummer 2 ses et billede af Louise og Emma, der står i tårnet på Chateau Malbrouck.

Låge nummer 1.

Det var dejligt i morges. Temperaturen var faldet og det var klart i vejret, ikke den våde tåge, som let bliver ulidelig. Så cykelturen til arbejdet var dejlig.

Arbejdsdagen gik primært med læsning af kontrakter med eksterne leverandører. Og så gav jeg en omgang kage, jeg har nemlig været ansat 12 ½ år i Danske Bank koncernen i dag. Jeg startede i Danske Data, der var et datterselskab dengang og husker tydeligt, at der ved jobsamtalen blev sagt, at ’vi ansætter jo på livstid’. Hæ hæ, jeg krydsede fingre bag ryggen og tænkte, at 2 år måtte være passende, så skulle jeg videre i et andet firma. Jeg kan også huske, at det var dagen efter min nieces konfirmation og jeg på vej hjem fra jobsamtalen kunne konstatere, at den dressing, som blev brugt til forretten ved konfirmationen var godt fyldt med hvidløg. Hvidløg eller ej, jeg blev ansat og nu er der så gået halvdelen af et 25 års jubilæum, og jeg har været vidt omkring.

Efter arbejde var der et informationsmøde i kantinen om skat i Luxembourg. Tiden nærmer sig, hvor jeg skal have glæden af at lave skatteopgørelse i 2 lande. Nogle gange får man mere indsigt af at få information, men andre gange går det desværre modsat, og mødet i aften var af sidstævnte kategori. Jeg fandt mest af alt ud af, at det er pokkers indviklet. Meget kan man sige om det danske skattesystem og om Big Brother overvågning af borgerne, men der er trods alt ikke så meget, man skal forholde sig til mere – det meste er indberettet på forhånd. Jeg synes ikke, de Luxembourgske skatteregler står lysende klart i mit hoved. Den gode nyhed er, at man for et rimeligt beløb kan betale sig til hjælp med at få udfyldt skatteindberetningerne og det har jeg bestemt tænkt mig at gøre brug af.

Hjemme igen kl. 21 med hovedet fyldt af skatteregler og maven fyldt af laksesandwichs.

Louise og jeg så et afsnit af Jul på Vesterbro.

Åh, vi her helt glemt at tænde kalenderlyset, som vi købte på den internationale julebazar i weekenden. Hmm problemet er nok, at jeg ikke har en lysestage, der passer og ler er åbenbart ikke noget, så sådan lige sælges i Luxembourg.

Under låge nummer 1 gemmer der sig en krans af nødder, som er fundet i parken tæt herved. Nødderne gror i nærmest forkrøblede klaser og er meget genstridige at lave en krans af, men det lykkedes dog.

Chateau Malbrouck

I dag stod jeg op kl. 8, kørte til bageren og købte baguette og Pain au Chocolat. Hjemme igen lavede jeg kaffe, fik Louise jaget ud af sengen og så satte vi os godt tilrette i sofaen med dyner og morgenmad. Den tyske MDR kanal viste nemlig boksekampen mellem Kessler og Ward med 6 times forsinkelse, hvilket næsten var en fordel, når kampen finder sted midt om natten europæisk tid. Men det blev noget af en tam omgang; Louise faldt i søvn med det samme, kampen var klippet, så de viste næsten kun, når bokserne var i kamp i de 11 omgange, som det blev til og så er det ret svært at spise morgenmad samtidigt. Kessler tabte hurtigt terræn og kom slet ikke ordentligt ind i kampen. Her til morgen står der en masse på nettet om unfair opførsel fra Ward, men jeg så altså en kamp med en Mikkel Kessler, der ikke var god nok. Han kom aldrig rigtigt ind i kampen og det var noget af en sørgelig omgang. Øv øv.

Det regnede her til morgen, og er stadig lidt overskyet, men vejret har ellers været rigtigt fint de seneste dage, mildt og med solskin en del af tiden. Så det var oplagt med en lille lørdags tur, da jeg i går skulle til Dalheim og hente Louise hos en veninde efter en pigekomsammen. Dalheim ligger sydpå tæt ved den franske grænse, så vi kørte langs grænsen ud mod Mosel floden, gennem Schengen, der ligger i grænselandet Luxembourg-Tyskland-Frankrig. Schengen ser ud til at være en hyggelig lille by med en idyllisk placering ved Mosel floden, så der skal vi måske på tur en anden gang. Videre over på østsiden af Mosel i Tyskland og lidt sydpå til Frankrig, hvor vi passerede Sierck le Bain, der har en fin borg, som vi besøgte tidligere på året. Ikke langt derfra ligger Chateau Malbrouck i Mandern i Lorraine området.

Chateau Malbrouck ligger flot placeret på et bakkedrag med en fantastisk udsigt til alle sider. Det blev bygget i 1400-tallet af Arnold VI, der i øvrigt blev 89 år, en imponerende alder dengang. Det tog ham 15 år at bygge slottet og der er en historie om, at han fik hjælp fra djævelen for at gennemføre det. Chateau Malbrouck fik sit nuværende navn efter hertugen af Marlborough, der slog vejen forbi i forbindelse med den spanske arvefølgekrig. Slottet var gået i forfald, men blev gennemrenoveret for 10 år siden med stor respekt for slottets historie og originale materialer.

Slottet har en hyggelig lille cafe i kælderen, hvor vi spiste lidt let frokost og efter turen rundt på slottet passe det lige med en kop kaffe og et stykke chokolade tærte.

På vej fra slottet kom vi forbi en mark med æbletræer fyldt med mistelten og selvom Louise synes, at det var ret pinligt, så kunne jeg ikke dy mig for at holde ind og plukke mig én (jeg skulle næsten ikke op og kravle i træet). De sad lidt for højt oppe, så det lykkedes mig kun at få fat på en hanplante, der ikke har bær. Så jeg må finde en anden lejlighed til at få fat i en hunplante med bær. Der er masser af mistelten i træerne rundt omkring og nogle er enormt store.

SpeedDating på Europaskolen

Jeg har netop været til forældresamtaler på Europaskolen og det er ganske anden måde, at gøre tingene på sammenlignet med en dansk folkeskole.

Forældresamtalerne har været annonceret siden juni måned, da de er centralt planlagte og ikke noget den enkelte lærer vælger. Den 17. november var der således samtaler for 1., 2. og 3. årgang på Secondary School, hvilket omfatter i alt 54 klasser. Samtalerne afholdes i tidsrummet kl. 19.30 – 22. De første 25 minutter er afsat til et fælles møde pr. klasse sammen med klasselæreren. Derefter er der 2 timer, hvor hver lærer skal afholde individuelle samtaler med forældrene.

Hver lærer skal holde 24 samtaler i løbet af 2 timer. Det giver 5 minutter per samtale inkl. den tid, det tager at komme ind og ud på. Sådan er det bare, ’take it or leave it’.

Hver lærer skal fordele sine 24 samtaler ud til alle de elever, som han/hun har fordelt på de 3 årgange og må så afgøre med sig selv, hvordan og til hvem tiderne skal prioriteres. I Louises klasse er de 29 elever som skal kæmpe om tiderne sammen med de øvrige klasser, som hendes lærer har. De fleste forældre går nok også efter de tunge fag, der er nok ikke så meget rift om gymnastik. Så det siger sig selv, at der ikke er tid til alle.

Forældre kan vælge op til 5 lærer, som de gerne vil have en snak med. Der bliver udleveret sedler på forhånd, som man skriver sit ønske på og elverne tager så sedlen med tilbage til skolen og løber stafetløb mellem de forskellige lærer i håb om at komme tids nok til at få en tid. Ud over at få en tid, så er der også en udfordring at få en tider, så man kan nå fra den ene samtale til den anden (for slet ikke at nævne udfordringen med at finde rundt på skolen). Læreren er i det lokale, hvor han/hun underviser til dagligt og det er ikke noget man får en plan over fra skolen, så det er bare med at snakke godt sammen med sit barn og få en instruktion inden man tager af sted hjemmefra.

Jeg var heldig og fik 4 samtaler. De forældre som har flere børn på tre nævnte årgange må så prøve at få det hele til at gå op i en højere enhed. Jeg hørte et forældrepar sige, at de havde 10 samtaler i løbet af 2 timer. Så er det bare med at planlægge, hvem der går til hvad.

Jeg var heldig. Min første samtale var med dansklæreren og fandt sted i det samme lokale, som det fælles møde havde været i. Derefter var det ud i skolegården og over i en anden bygning i sektion C og op på 3. sal hvor jeg havde samtale med tysklæreren. Samtalen startede med at blive enige om, hvilket sprog, vi skulle snakke. Jeg forstår tysk ret godt, med er ikke så trænet i at tale tysk og han var ikke så god til engelsk, så vi tog samtalen på fransk. Og så var det tid til engelsk på 2. sal i sektion C, men engelsklæreren var meget forsinket og efter lidt utålmodig trippen, kunne jeg se, at det ikke hængte sammen med min 4. samtale, så jeg byttede tid med en spansk far, som havde en tid senere end mig. Næste samtale blev derfor Science (fysik-kemi) i sektion B på 2. sal. Og endelig tilbage til engelsk, hvor jeg efter noget ventetid kom ind kl. 22.

Ja det var så det.

Noget kaotisk og lidt af en parodi sammenlignet med den måde man har samtaler i på i Danmark. Man kan godt får samtaler med en lærer i løbet af året, hvis man beder om det, så det bliver jo mest noget man gør, hvis der er problemer.

På trods af det lidt mystiske koncept, så var det fint at hilse på nogle af Louises lærere. Det er snart 9 måneder siden, hun startede på skolen og det er første gang jeg overhovedet møder en af hendes lærere. En lidt underlig ting, når man kommer fra en klasse, hvor hun har gået siden børnehaveklassen.

Så priser man sig glad for, at det faktisk går godt.

De hjemløse i Paris

Vi havde en rigtig dejlig tur til Paris i sidste uge. Der var dog én ting, som jeg lagde meget mærke til; de hjemløse.

Da jeg boede i byen for 22 år siden var der også masser af tiggere og hjemløse, jeg synes dog at antallet af hjemløse er meget højere end dengang. Måske har jeg bare glemt det, måske er jeg præget at det velholdte og velstillede Luxembourg, hvor kantstene er lavet af solid granit og der er langt mellem hjemløse (de findes dog) eller måske er der rent faktisk kommet flere hjemløse i Paris.

Der er flere forskellige tigger fraktioner i Paris. Sigøjnerne er en meget synlig gruppe. Det er kvinderne man lægger mærke til i gadebilledet. De gamle kvinder, der sidder på gaden og jamrer højlydt og de unge kvinder, der flager rundt på RER stationerne med et spædbarn i favnen. Mændene ser man ikke, de holder nok vagt eller tjener ind til livet på anden vis. Det virker organiseret og professionelt. Det er en levevej og en kultur. Dem har vi også i Luxembourg.

Der er også en mellemgruppe af enkelte tiggere, der sidder på knæ i gadebilledet eller krøblingen, der sidder foran kirken med sine benstumper. De er ikke altid til at blive kloge på; de virker ikke så organiserede. Hvad er de for nogle personer? Er det snyd eller er det af nød?

Og så er der de hjemløse. De ligger på gaden eller ind mod forretningsvinduerne, rullet ind i gamle klude på de karakteristiske papstykker, som de isolerer den værste kulde væk med. Kludene hænger på dem lag på lag, og selvom man er langt væk kan man levende forestille sig den ubeskrivelige lugt af gammel skidt, sved og tis, der hænger over dem. En strikhue krænget over hovedet og et tørklæde viklet mange gange om halsen. Det eneste man aner er det ophovnede ansigt og de svulne fingre, der stikker ud, tykke, mørkerøde og med dårligt blodomløb. Modsat de øvrige tigger fraktioner, så sidder de hjemløse ikke på knæ. De bøjer ikke hovedet, de jamrer ikke højlydt – de er der bare. De ligger bare. Deres tomme øjne kikker apatisk ud og plastikkruset med de få kobbermønter står bare foran dem. Give hvem, der give vil.

Det er ynkeligt og hjerteskærende, så kan man ikke komme nærmere bunden, ensomheden og elendigheden.

Jo, Paris var en fantastisk by og vi vil komme der igen og igen, nyde storheden, mangfoldigheden, boulevarderne og restauranterne. Men de hjemløse, de sætter livet i perspektiv. Så har man i grunden ikke så meget at klage over.

Paris tur retur

I aftes kom vi hjem efter fire dejlige dage i Paris. Louise har efterårsferie i denne uge og jeg havde taget nogle fridage, så vi kunne tilbringe lidt tid i Paris. Vi tog af sted søndag morgen med TGV’en; 2 timer og 12 minutter senere var vi så i Paris. Vi boede på et hyggeligt hotel tæt ved triumfbuen og mit gamle kvarter, hvor jeg boede og arbejdede for et par og tyve år siden.

Det regnede lidt ind imellem, men vejret var meget mildt og det var ret behageligt. Vi tog det stille og roligt; tussede rundt i forskellige kvarterer, nød stemningen og de mange indtryk. Vi var på Pompidou centret og kikke kunst, på Palais de la Découverte, der er et videnskabsmuseum, i biografen og ude og kikke fægteudstyr, dog blev det kun til køb af et par stykker værktøj til våbenreparation.

Her ved siden af er et billede af en fin kran, som vi så på afstand. Vi kender faktisk én, der har været oppe i den engang!

Og så blev det selvfølgelig også til en lang række besøg på caféer og restauranter, hvor vi spiste hyggelig fransk morgenmad, frokost og aftensmad. Der er simpelt hen ikke noget så hyggeligt, som at sidde på en barstol i et parisisk bageri og svinge med benene, medens man indtager kaffe, friskpresset appelsinjuice og pain au chokolat. Hmmm… hyggeligt, hyggeligt.

I dag var jeg atter tilbage på arbejde, medens Louise er så heldig stadig at kunne nyde nogle feriedage.

Slaget ved Ardennerne, Maginotlinien og mælkekrigen, der udeblev

Det var en fantastisk dag i dag. Solen skinnede og det var så mildt, at jeg kunne cykle uden handsker. Jeg målte 14 grader på altanen, da jeg kom hjem kl. 18. Vi fik dejlig frokost på arbejdet. Der er asiatisk tema i denne uge, og jeg spiste 3 retter med Sushi til forret og en lægger banan-beignet med frisk ananas og vaniljeis til dessert (vaniljeisen var vist lidt udenfor temaet). Lækkert lækkert, vi bliver forkælet i kantinen på arbejdet. Efter arbejde var jeg til tandlæge, og der var ikke noget særligt, så det var også godt. Alt i alt en superfin dag med højt humør.

Det har været nogle travle uger den seneste tid. Vi har haft besøg fra Danmark i to omgange, vi har begge været syge med noget enfluenza-agtigt og vi har været ret aktive som weekend turister. Jo, og så overlevede vi da også mælkekrigen.

Mælkekrigen var varslet til mandag den 19. oktober. De europæiske mælkebønder demonstrerede også en dag i juni måned og dengang gik det ret hårdt for sig med massive dæk afbrændinger i gaderne og voldelig optræden. Denne gang var politiet mere forberedt på krig i gaderne. Vi var advaret på forhånd, at Kirchberg blev spæret af for bus og biltrafik. Det store indkøbscenter med vores yndlingssupermarked Auchan holdt lukket hele dagen og Europaskolen gav alle 4.500 elever en ekstra fridag (spørg lige om de var kede af det). Forløbet var så gennemkontrolleret, at der kun lige sås lidt sort røg fra en enkelt dæk afbrænding ellers mærkede vi næsten ikke noget til det. Alle traktorerne blev holdt i den ene ende af Kirchberg, så da jeg cyklede hjem fra arbejde var det nærmest som en bilfri søndag i 1970’erne, hvor man kunne boltre sig på hele vejen.

Dagen før var vi i Bastogne. Louise skulle til fægtestævne, så vi kørte søndag morgen til Belgien mod Ardennerne, hvor det store Ardenner slag (the Battle of the Bulge) fandt sted i december-januar 1944-1945. Det var ret koldt og vi kørte gennem nogle kolde tågebanker, der gav is på bilen og det virkede helt overjordisk at køre gennem landskabet. Vi ankom en stille morgen til hovedtorvet i byen. Vi spurgte om vej hos en tjener, der gik og fejede foran en restaurant og købte varm kaffe og ’Pain au Chocolat’ hos bageren. Ellers var byen stille og rolig. Fægtestævnet var hyggeligt om end hallen var koldt og lignede en hangar fra 2. verdenskrig. Der var flere fra Louises klub med til stævnet og det er lidt hyggeligt at man lidt efter lidt kommer til at kende nogle mennesker. Fægtning er en lille intim sport også hernede – og det er på nogle måder ret hyggeligt. Først på eftermiddagen var Louise færdig med stævnet og vi drog ind til Bastogne midtby, hvor vi spiste frokost på en restaurant på torvet. Der var nu et leben uden lige i byen. I Bastogne har forretningerne åbent søndag eftermiddag; ikke bare et par supermarkeder hist og pist, men alle forretninger; tøj, sko, bagere, kiosker, alt har åbent. Og ned langs byens hovedgade hænger højtalere på husene og der lyder popmusik ud over gaden. Ganske hyggeligt, når man blot er på besøg, men det må være ganske ulideligt at bo der. Der er lidt ligesom at gå rundt i Disneyland med musik strømmende ud i æteren. Vi tog en tur rundt i byen, gik forbi den tank, der står som minde i midtbyen og var inde i en lidt pudsig forretning, der sælger minder og udstyr fra 2. verdenskrig samt andet a la militært overskudslager. De havde nogle små stykker dårlig sæbe til 12,5 EUR pr. styk, som vi ikke helt kunne finde ud af var original sæbe fra den gang eller efterligninger. Vi købte nu ikke noget af det. Vi havde på forhånd fået at vide, at Bastogne ligner en by, der genopbygget på 14 dage efter krigen uden koordinering af nogen art og det er der nok noget om, men det var alligevel et hyggeligt besøg, vi havde der.

På vej hjem kørte vi omkring et mindesmærke nord for byen, der hædrer de amerikanske divisioner, der var med til at vinde slaget og drive nazisterne på retur. Og derefter kørte vi gennem det smukke efterårslandskab ind over Luxembourg land, hvor vi passerede Esch-sur-Sûre, der er en lille by i et kuperet landskab og den rummer bl.a. en gammel borgruin. Det var stemningsfyldt at vandre op omkring resterne fra borgen (på eget ansvar) i lyset af den nedgående sol, der forsvandt bag højdedraget.

I sidste weekend var far og mor på besøg, så vi tog på flere ture. Lørdag var vi i Metz, der som altid er en dejlig by. Domkirken og frokost i den hyggelige restaurant med den afslappede og hyggelige stemning. Og ikke at forglemme de overdækkede torvehaller, der rummer alt hvad hjertet kan begære. Ferske vagtler, perlehøns, duer, ænder og høns så fede, at man skulle tro, at det var kalkuner. Alt slags kød, kaniner, harer, blodpølser, hele grisehoveder og meget andet. Boder med grøntsager, så man er lige ved at få tårer i øjnene; svampe, druer, salater i mange farver og former og desuden forretninger med specialiteter, fisk, brød og kager. Åh, jeg kunne leve resten af mit liv i de torvehaller uden at længes væk derfra nogensinde.

På vej hjem kørte vi ud i det franske landskab og forbi Fort Hackenberg, der er et af forterne i Maginotlinien, som franskmændene byggede i perioden før 2. verdenskrig. Vi ankom skævt i forhold til åbningstiden med én daglig rundvisning, så vi kom ikke ind i fortet, hvor man ellers kan køre med tog gennem de lange gange i de underjordiske forsvarsværker. Men det var alligevel lidt rørende at se det udefra. Mottoet for Maginotlinien var efter sigende "On ne passe pas" (Her kommer man ikke forbi), hvilket heller ikke viste sig nødvendigt, for nazisterne gik nemlig udenom og gennem Belgien i stedet for. På vej derfra kørte vi forbi Hackenberg kapellet. Det var noget at en tur, vi kom ud på. Vi var ikke forberedte på, hvad det var eller hvordan vi kom dertil, så det blev til en ret lang tur gennem et skovareal på en meget smal vej, der engang havde været asfalteret men som nu var mest velegnet til militærkøretøjer, så det var med bævrende hjerte at Mini’en fik lov at køre den lange vej og vi var så småt forberedt på at måtte overnatte i skoven. Men belønningen viste sig for enden af vejen i form at et lille kapel på toppen af at bakke med en fantastisk udsigt. Det var lidt diset og alligevel kunne man se kilometervis til mange sider så det gav et helt sug i maven. Kapellet var omgivet af ældgamle gravsten fra tidligere tiders lokale samfund og på flere sider af kapellet kunne man se toppen af de underjordiske kanontårne fra forsvarsværket stikke op. Det ville have været den perfekte scene for en gyserfilm.

I søndags kørte jeg med far og mor en tur ud i Luxembourg. Louise havde været syg og valgte at hvile ud derhjemme. Vi tog først til Schiessentüumpel. Det er fantastisk område med en lille flod gennem er skovområde med klipper i fantastiske former og en helt vidunderlig stemning. Der er en gammel stenbro ved et lille vandfald og klipper, der er formet af vandets strømninger. At vi var der en efterårsdag med vidunderlige efterårsfarver i træernes løv og solskin ned gennem trækronerne gjorde det bare endnu smukkere. Efter en vandretur i området spiste vi frokost i Beaufort og så den gamle borg, der står som ruin dog med en vis vedligeholdelse. Den er ikke så forsømt som ruinen i Esch-sur-Sûre og den rummer bl.a. det gamle torturkammer, hvor der står nogle af de redskaber, som blev brugt der. Endelig tog vi til Diekirch, der foruden et af Luxembourgs store ølbryggerier rummer et militærmuseum med minder fra 2. verdenskrig; især fra Ardennerslaget, der også gik ind over den nordlige del af Luxembourg. Et meget flot og velholdt museum, der rummede mange billeder fra den tid, hvilket gjorde det meget nærværende også for os, som ikke levede dengang.

Nok for denne gang. Der er så meget at fortælle, men man kan jo ikke blive ved.

Lørdags turisterne

Sidste lørdag var vi i Metz, en by som vi er blevet meget glade for. Den er meget hyggelig og har et livligt folkeliv. Det blev til en hyggelig frokost på et lille torv og lidt indkøb af noget efterårs tøj. Vi fandt også en forretning, der kun handler med tegneserier og som havde en masse med vores franske yndlings tegner. I en boghandel løb vi på en af mine kolleger. Det er det pussige ved at bo i Luxembourg, man løber hele tiden ind i folk, selv når man tager til Metz. På vej hjem kørte vi ind forbi et kæmpe område i nærheden af Metz fyldt med outlet forretninger. Det var ikke planlagt, så ’heldigvis’ havde vi kun kort tid før lukketid og nåede kun en Nike forretning.

I går tog vi til Trier. Det tog 20 minutter at køre fra Luxembourg til Trier, 20 minutter at køre de 2-3 kilometer fra motorvejen ind til Trier by og 20 minutter at finde en parkeringsplads. Ja, velkommen til bilejernes verden. Det ville have været lettere med tog. Men bort set fra det, så er det en flot tur med udsigten over landskabet, de flotte efterårsfarver og det smukke efterårssolskin.

Vi spiste frokost på en fortovscafe og trissede ellers rundt i byen. Trier har et fantastisk forretningsliv. Der er masser af gågader og alle mulige spændende forretninger. Der er selvfølgelig alle de sædvanlige kæder, men Trier har også en masse specialforretninger og forretninger, der ikke bare har det samme som en hver anden by. Vi var blandt anden inde i en fed legetøjsforretning, hvor det lykkes at få fat i en skruetrækker str. 2x0,75 mm så den passer til de lille-bitte skruer, der sidder i spidsen på en fleuret eller kårde. Ud over, at vi længe har været på kik efter specialværktøj til våbenreparation, så var det næsten helt ærgerligt at Louise er blevet så stor. Der var mange gode sager i den forretning.

Vi var også i en stor boghandel, som vi har været inde i flere gange. Jeg fandt et par bøger om Mosel området og Lorraine. Det er godt at have lidt at studere i, når man skal have ideer til en udflugt. I Trier kunne vi konstatere at det ikke kun er danskere, der har et akavet forhold til jul. Der var rigtig mange forretninger, der solgte julepynte-dimser allerede nu. Af kulturelle indslag var vi oppe i Porta Nigra, der er en rest af den gamle romerske bymur. Bagefter blev det til en pause på en iscafé før vi satte næsen hjemad igen. På billedet her ses et kik fra Porta Nigra ud over Triers hustage med vinmarkerne i baggrunden.

I dag, søndag er det koldt og vådt. Det har ellers været rigtig fint her i ugen. Onsdag aften var det helt unaturligt og mærkeligt varmt. Det var ellers overskyet og når det bliver tidligt mørkt, så ligger det nærmest i kroppen at det skal være koldt. Kl. 22 om aftenen målte jeg 20 grader på altanen, og selv om at muren og altanen holder på varmen så var det helt underligt varmt. Det føltes faktisk lidt som jeg kan huske det var gamle dage, da jeg boede i Schweiz og føn vinden kom med sin varme lumre luft. Jeg ved ikke om man har tilsvarende fænomener her f.eks. fra de Belgiske bjerge, jeg har ikke hørt om det.

Ellers er ugen gået med hverdagsting. Vi har været til fægtetræning begge to. Det bliver mere og mere hyggeligt. Vi har fundet ud af, at nogle dage er meget bedre at træne end andre. Det handler lidt om, hvor mange der kommer til træning og hvor meget der bliver gjort ud af træningen.

Jeg var inde hos kommunen og hente en tilladelse til at parkere gratis på gaden i det kvarter, hvor jeg bor. Så kan vi overlade parkeringskælderen til gæster.

I dag går som så ofte før med at skrive blog og mails, rydde op og gøre rent. Louise ærgrer sig over at ’alle de andre’ er på konfirmationslejr i denne weekend. Det værste er nok tanken om, at de andre har det sjovt og hun ikke er med til det. Hun fik ellers tilbuddet fra præsten om at blive konfirmeret én gang til, men det sagde hun nej tak til.

I aften skal vi se Forbrydelsen. Vi ser ikke meget tv, heller ikke dansk tv, men skal da se Forbrydelsen via computeren. Det er rigtig søndags hygge.

Fuldmåne fredag

Jeg cyklede hjem lidt før kl. 20. Himlen var allerede helt mørk, men vejret var klart og månen lyste stor og flot på himlen. Måske er det slet ikke fuldmåne – jeg har ofte bemærket, at det var fuldmåne og så næste dag, når det blev aften, så var månen alligevel lidt mere fuld end aftenen før. Så man tager nogle gange fejl. Men flot er det i hvert fald.

Jeg tog direkte fra arbejde til fægtetræning og sidder nu her; træt på en dejlig måde og mæt efter aftensmaden, der stod på ryd-op-i-køleskabet-og-se-hvad-du-kan-finde. Louise er sydpå et eller andet sted i en lille by på landet. Hun sover hos en veninde, og jeg har lovet at hente hende i morgen, så benytter vi lejligheden til en lille udflugt. Louise er meget stemt for Metz. Vi har været der én gang før og har desuden snakket med far og mor om at tage derned, når de kommer på besøg om 3 uger, men Louise mener godt, at man kan tage til Metz 3 gange og det har hun fuldstændig ret i. Man kan tage masser af gange til Metz, det er en dejlig by.

Her til morgen spurgte Louise om ikke det var ved at være tid til at køre med handsker på cyklen om morgenen, og jeg svarede, at det havde været koldt for nogle uger siden, men ellers var dejligt mildt, så jeg havde ikke fundet det nødvendigt endnu. Og sjovt nok, så snart kom jeg ud fra parkeringskælderen, kunne jeg mærke den kølige luft om fingrene. Jo, det er snart handskevejr, når man cykler på arbejde. Men det var et fantastisk flot vejr; solen skinnede og disen lå i parken, slugten og hen over markerne.

Jeg er ikke typen, der springer syngende ud af sengen, når vækkeuret ringer. Men, når først jeg er oppe og tager af sted på cykel en fantastisk efterårsmorgen, så er det næsten en religiøs følelse

På billedet her ses et kik ud over broen over mod Kirchberg. Hvis man ser godt efter, man kan ane bygninger i baggrunden. Billedet er taget her til morgen på vej til arbejde. Jeg bliver aldrig træt af at se på udsigten og mærke vejret og stemningen. Så bliver man i godt humør.

Weekend og tur til Zweibrücken

Vi var i Zweibrücken i Tyskland i går, hvor Louise deltog i et fægtestævne. Det er det første stævne, som hun har været med til siden vi flyttede. Det var hyggeligt, stemningen var lidt som ved stævnerne derhjemme, men vi kende selvfølgelig ikke, dem der deltog. Louise fik nogle gode kampe. Vi snakkede om at tage en tur ind omkring Saarbrücken på vej hjem og spise en is, men dels var vi ikke forberedt og vidste derfor ikke om/hvor, der er hyggeligt i Saarbrücken (vi så en del områder fra motorvejen på udturen, der ikke så hyggelige ud) og dels havde Louise nogle lektier, der trak i hende.

Fredag efter skole havde Louise en veninde med hjemme, og de hyggede sig og spiste aftensmad sammen, medens jeg var til fægtetræning. Sjovt nok, var der masser af folk til træning, for fredag aften et tidspunkt, hvor man forventer at folk hellere vil hygge sig derhjemme eller at være ude sammen med venner

Lørdag var vi i Gare kvarteret for at hente Louises cykel fra reparation og benyttede lejligheden til at kikke lidt forretninger og købe lange strømper til det begyndende efterårsvejr. Vi spiste frokost på en udendørsrestaurant i det gode solskinsvejr. Det var dejligt at cykle hjem i det gode vejr, og vi tog også en tur forbi min yndlings second-hand forretning på vej hjem, dog uden at købe noget, men der var et par ting, som … hmm … hmm … godt kunne have en vis interesse.

Det har alt i alt været en stille og hyggelig weekend, men det har også været en travl uge i sidste uge. Jeg har haft en del at se til på arbejdet og Louise kører også i højt gear på skolen med mange lektier og forberedelse til test. Hun har haft test to gang i sidste uge og lægger meget vægt på at være forberedt.

Lørdagssysler og tur til Clervaux

I går var en rigtig aktiv dag. Jeg var i hopla fra morgenstunden og selvom jeg ynder at ligge i sengen med en bog en stille weekend morgen, så gav jeg mig til at gøre rent og ordne vasketøj. Jeg skiftede elpærer i et par genstridige lamper og satte tulipan og krokus løg i urtepotter på altanen, så vi har lidt blomster at glæde os over til næste forår. Jeg tog ned og afleverede tøj på renseriet og forbi hos bageren, hvor jeg købte baguettes og croissanter med chokoladefyld. Hjemme igen; morgenmad på altanen, brød med kaffe og juice. Jeg har købt en liggestol, som meget let kan klappes ind og ud og som derfor ikke fylder unødigt på den lille altan. Det passer lige med at man kan sidde i den medens man svinger fødderne op på rækværket. Kaffe og juice kan så stå på et lille bord ved siden af, og så kan man sidde der i efterårssolen og spise morgenmad og nyde livet med en bog. Lige for tiden er det Leif Davidsens ”Dolstojevskis sidste rejse”, som jeg læser. En betagende bog, der fører én gennem udviklingen i Rusland og Sovjetunionen i de seneste 30 år, hvor Leif Davidsen fortæller om oplevelser og iagttagelser, som han selv har gjort, krydret med historiske facts. En meget betagende bog.

Da Louise og en overnattende veninde blev klar til morgenmad kunne de overtage altanen og jeg gik over i Gare kvarteret og afleverede Louises punkterede cykel hos en cykelhandler. Jeg havde overvejet at handle lidt ind derovre. Gare er kvarteret omkring banegården og det er et meget sjovt område. Folkelivet på gaden er lidt mere broget og husene i sidegaderne ser noget mere forsømte ud end ellers. Gare er Luxembourgs ’slemme kvarter’, hvor man kan købe lidt af hvert, om det så er stramtsiddende leopardbukser eller stripteaseshow, så er det her, det foregår. Der er også lidt flere løse kanoner. En gang overhørte jeg, at en ung aggressivt udseende mand råbte noget efter en anden mand, der lød lidt i retningen af ”Scheiße Lëtzebuerger de merde”, og så er det jo, at jeg bliver imponeret over finesserne i det Luxembourgske sprog. Det rummer meget fra tysk, der jo sætter tillægsordene før navneordene ligesom man gør på dansk, og så rummer det også meget fra fransk, hvor man som regel har tillægsordet efter navneordet. Så her var et flot eksempel på, at man kan sige ’lorte lorte luxembourger’ på en meget mere raffineret måde, når man blander det tyske og det franske sprog. Om det var rigtig luxembourgsk, han snakkede, eller bare en blanding af de forhåndenværende sprog, det ved jeg ikke. Men imponerende, det var det i hvert fald.

Der er også masser af gode normale forretninger i Gare og jeg synes, at mange folk hernede får Gare til at lyde mere afskrækkende, end det er. Louise har kammerater på samme alder, som ikke engang må komme i Gare i dagtimerne. Personligt kan jeg ikke se, at det er mere utrygt end mange steder i Århus. Nå, men vejret var vidunderligt og jeg fortrød mine lange sorte bukser for det var temmelig varmt med solskin og et par og tyve grader, så besluttede mig at droppe Gare og i stedet for at tage en tur ud i Luxembourg.

Vi kørte til Clervaux, der ligger i den nordligste Luxembourg. Her spiste vi en sen frokost på et lille torv og bagefter så vi fotoudstillingen ”The Family of Man”, som består af billeder indsamlet af den luxembourgsk fødte fotograf Edward Steichen. En rigtig flot udstilling, der også giver stof til eftertanke.

Fotoudstillingen ligger i byens slot, der også rummer et ’Slaget ved Ardennerne’ museum, som vi så bagefter. Det lugtede hengemt og var fyldt med ting fra dengang, lange rækker af patronhylstre, stribevis af mærker og udnævnelser, som de forskellige divisioner bar på deres uniformer, gafler fra feltrationerne og meget mere. For os, som ikke har oplevet den tid, var det lidt svært at forholde sig til de mange rækker af støvede effekter. Jeg ville hellere have ses lidt flere billeder og lidt forklaring til, hvordan soldater og civile havde oplevet det. Men kunne man huske tiden, ville udstillingen sikkert give en helt anden oplevelse.

Det nordlige Luxembourg og noget af Belgien var i december 1944 slagmark da de allierede og nazisterne tørnede sammen i Ardennerslaget. Nazisterne var egentligt trængt tilbage til Tyskland, men lavede så en modoffensiv ind over Luxembourg. Efter nogle barske slag bl.a. ved Bastogne i Belgien blev nazisterne atter slået tilbage og hærene bevægede sig endnu en gang ind over Luxembourg. I løbet af få uger døde omkring 80.000 amerikanske soldater, 100.000 tyske soldater og et antal civile i Belgien og Luxembourg. Så det er ikke så sært, at der ligger mange små WW II museer og mindesmærker i de små byer i det nordlige Luxembourg. Noget, der var positivt ved museet var, at udstillingen rummede effekter fra begge parter i krigen og derved kom til at stå som et fælles minde, ikke noget med sejrherrer og tabere, hvilket begge parter jo var på en måde.

Hjem igen – køreturen ned gennem Luxembourg er flot. Det bakkede frodige landskab med marker, frugttræer og kvæg, der græsser. Stejle skrænter og små floder i dalen. Ind imellem små byer med nydelige velholdte huse og passede haver. På denne årstid er lyset så smukt ved aftenstide og der er ofte dis i landskabet, der får det til at se endnu smukkere ud.

I dag søndag, er hjemmedag. Det har regnet tidligt i morges og luften er tung af fordampet regn, solen skinner og det er dejligt varmt. Ud over blog skrivning skal der ryddes lidt op, betales nogle regninger og mon ikke jeg lige snupper det sidste af Leif Davidsen´s bog.

Schueberfouer og efterår

Her i aften var vi på Schueberfouer. Det er et stort tivoli med tilhørende boder og spisesteder, som holdes hvert år ved denne tid. Schueberfouer afholdes i år for 669’ende gang og man kan tænke at det i starten var mere marked med gøgleri, hvor det i dag er mere tivoli end marked. Men det er et tilløbsstykke i de små 3 uger, hvor det løber af staben, og der skulle efter sigende være 2 mio. besøgende – selvom det er med gengangere, så er det da velbesøgt. Det startede den dag, hvor vi kom hjem fra ferie i Danmark, hvilket var noget at en velkomst at komme hjem til, og det slutter i aften. Lige nu brager fyrværkeriet udenfor. Vi bor tæt på, så vi har ofte hørt lydene derfra om aftenen og kunnet lugte den søde lugt af pandekager ude på vores altan. Louise har været der et par gange med vennerne og i aften var vi deroppe sammen og prøvede en katapult-dims, hvor man sidder i en slags bur, der så bliver slynget op i luften af et par kæmpe elastikker. Vi stor i kø i 1 ½ time og det varede 45 sekunder, men hvilke 45 sekunder. Det var vildt at blive slynget 60 meter op i luften og slå nogle koldbøtter og ser byen fra oven (i korte glimt). Man falder så ned op nogle gange inden det aftager. Det gav nogle gode sug i maven, så det var fede 45 sekunder.

Vi har som nybagte bilejere også taget hul på fase 2 af turist livet i Luxembourg og er begyndt at tage nogle ture ud omkring Luxembourg by. Vi har været i Vianden, der er en lille by i den nordlige Luxembourg, hvor de har en gammel borg. Weekenden efter tog vi til Han-sur-Lesse i Belgien, hvor de har nogle fantastiske drypstenshuler.

Og i sidste weekend var vi så i Trier, hvor vi har været flere gange, men denne gang så vi på romerske badeanlæg og amfiteatret. Derudover selvfølgelig lidt frokost og kaffe/is.

For 10 dage siden var det fantastisk varm, så faldt temperaturen markant. Den ene her i husstanden gik så vidt som at tale om at tænde for varmen. Efter en lille uge med rigtigt koldt vådt efterårsvejr har vi nu haft det fineste lækre efterårsvejr med som og varme så den behagelige måde, som det er om efteråret.

Det har været helt fantastisk at cykle på arbejd de sidste dage. Jeg cykler over en bro fra bymidten ud til Kirchberg, hvor jeg arbejder. Under broen er en meget dyb kløft om man har et fantastisk vue ud over byen med rester af de gamle forsvarsværker og de små huse nede i bunden af slugten. Det gibber ofte i maven, når man cykler over broen for fuld fart. På den anden side af broen bliver man så modtaget af to høje bygninger, der nærmest danner en byport ind til Kirchberg, der ligger på et højere plateau. De sidste dage har der så været så meget dis i kløften, at disen helt har fyldt kløften ud og også lagt sig ind over broen. Når man cykler hen over broen i disen, så har man hverken kunnet se byen nedenunder broen og eller Kirchberg for enden af broen. Det har været som om man cykler ud over en bro, der ingen ende tager og tanken om, at det hele pludseligt slutter i et brat fald har været nærværende. Det er en helt surrealistisk oplevelse, og når man så kommer hen for enden af broen, så dukker Kirchberg alligevel op i fuld solskin. Op af tagen tager solen og varmen til og det har været et fortrinligt vejr.

I aftes spiste vi sen aftensmad på altanen og her i aften var i på Schueberfouer uden overtøj. Det er med at nyde hver en solskinsdag på denne årstid. Byen har i øvrigt klædt sig i efterårsfarver, især fordi kastanjetræerne er syge, de har helt brune blade og nogle af dem har også tabt de fleste. Lidt tidligt.

I den kommende weekend er der et stort fægtestævne i Luxembourg, som vi nok tager forbi og kikker på. I næste uge starter træning i begge for klubber efter en (alt for) lang sommer pause.

Sensommeraften på altanen

Klokken er lidt over 21 og her er godt mørkt. Klokken halv ni var himlen stadig lys og der var små vattede lyserøde skyer oppe på den lyseblå himmel over nonnernes hus. På det tidspunkt gik et par nonner aftenstur og kikkede på byggeriet af deres nye hus, som skal være ældreboliger.

Så blev det mere og mere tusmørke, nonnerne gik indendøre ligesom et par børnefamilier, der også forsvandt fra gadebilledet. Et par biler blev parkeret i gaden og det blev mere og mere tomt, alt medens de lyserøde skyer blev mørke og skydækket samlede sig mere og mere, stadig med den lysere himmel bagved.

Et helt overjordisk lys bredte sig over kvarteret, stilheden faldt over kvarteret og langt ude høres en summen af trafik. Mon det er motorvejen uden for byen? Jeg har ikke lagt mærke til den før, men stilheden fremhæver den summende lyd. Nogle få flagermus flyver hen over kvarteret.

Nu er er godt mørkt. De tunge mørke skyer dækker næsten himlen, kun med svage sprækker af en lidt lysere himmel bagved. Nonnernes hus er mørkt med nogle enkelte store vinduer, der lyser op. Gadelygterne er tændte. Her er stadig lunt på altanen. En velsignet ro hviler over kvarteret og den lune skønne sensommeraften føles vidunderlig.

Klokken nærmer sig så småt halv ti. Enkelte biler kører gennem kvarteret - på vej hjem. Himlen er næsten helt mørk, et enkelt par gå hjem gennem gaden, småsnakkende. Åh, hvor er det vidunderligt med sådan en aften på altanen. Som om tiden står stille og det aldrig bliver arbejdsdag igen.

Lige nu står tiden bare stille og det er en vidunderlig sensommeraften på altanen.

Ferietid

Så er vi hjemme igen efter ferie i Danmark. Vi har haft en dejlig tid med familie og venner. Louises konfirmations fest forløb fint; det var dejligt med de mange glade gæster, alt klappede og folk hyggede sig. I det hele taget fik vi set en masse mennesker og jeg fik også ordnet en masse praktisk. Alligevel synes jeg, at der var flere jeg gerne ville have været sammen med og mere, jeg gerne ville have nået, men sådan er det jo, når man bor langt væk og synes man skal nå alting på små 3 uger.

Louise har været hjemmefra i næsten 7 uger og det kunne man godt mærke, da vi kørte ind i byen i går aftes. Det kriblede lidt jo mere, vi nærmede os Luxembourg og da vi kom ind til byen skulle vi lige køre et smut forbi Europaskolen, så hun kunne gense bygningerne. Da vi kom ind til byen fra Kirchberg var der stillet et kæmpe stort tivoli op; der var fyldt med lys, musik, grinende mennesker, pariserhjul, et højt gyldent tårn og meget mere. Ved virkede som om hele byen var samlet for at fejre vores tilbagekomst. Tak for det Luxembourg ;-)

I dag går med afslapning, indkøb til køleskabet og Louise nyder at være tilbage på sit værelse; hun går og sætter på plads og flytter rundt; hendes garderobeskabe kom på plads lige inden hun tog til Danmark og nu kan hun så endelig tage dem i brug.

På en måde er det ikke så slemt, at det bliver hverdag igen. Ferien har været meget intensiv og det bliver faktisk hyggeligt at se kollegerne på arbejdet igen. Nu hvor vi har fået os en lille Mini Cooper S, glæder vi os også til at tage nogle små ture i weekenderne; ud på landet i Luxembourg, til Belgien, Trier, Metz og mange andre steder. Der er utroligt mange historiske seværdigheder og smukke naturområder i og omkring Luxembourg.

Jeg har lagt flere billeder ind i bloggen under de tidligere indlæg i bloggen. Der er ikke rettet i teksten, blot tilføjet billeder.

Summertime

Det har været en travl tid den seneste måned. Sidst i juni havde vi et par gode ture til henholdsvis Metz og Trier. Begge byer er et par tusinde år gamle og grundlagt af romerne. Begge byer er utroligt charmerende; Metz på den franske måde og Trier på den tyske måde. I Metz så vi et indendørs marked, der fik mig til at erklære, at skulle jeg gøre alle mine mad indkøb her i resten af mit liv, så ville jeg aldrig komme til at mangle noget.

Vi har haft en del besøg fra Danmark. Først kom Louises veninde Rebecca fra den gamle klasse i Danmark forbi sammen med sin familie. De var på vej sydpå og lagde lige turen ind forbi med en enkelt overnatning. Det var rigtig hyggeligt, også at Louises veninde hjemmefra fik mulighed til at se stedet med egne øjne.

Ugen efter kom niece/kusine Hanne og kæreste Rikke. Vejret var fantastisk i den periode og vi var på turist tur til Fort Ober-Grünewald, gennem slugten, domkirken og kasematterne. Der var store koncertdag i Luxembourg med en masse gratiskoncerter i midtbyen hele dagen og aften. Det var lidt surrealistisk, da vi var inde i domkirken, den ligger nemlig op ad torvet. Kirkens døre var åbne ud mod torvet og de brølende rytmer af den hårde rock virkede som en lidt pudsig modsætning til det katolske kirkemusik og de brændende lys. Om aftenen var vi inde i byen og høre Simple Minds sammen med 14.996 andre.

Midt i alt dette drog Louise så med fly til Danmark for allerede dagen efter at flyve til Island med de gamle FDF’ere til et 12 dages ophold deroppe. Hun kommer til Danmark i aften og så følger en uge i Danmark hos bedsteforældrene og venner samt og en uges fægtelejr med hård træning og samvær med unge fægtere fra hele Danmark. Herefter drager jeg til Danmark og så har vi nogle uger sammen inden vi vender næsen hjem igen.

Da Hanne og Rikke tog videre kom Annette fra min gamle gymnasieklasse på besøg. Vi var i biografen til en cineconcert, en forestilling, hvor de viste 2 Gøg og Gokke stumfilm fra 1920’erne med levende musik af 16 medlemmer fra Luxembourg philharmonikerne. Det var en meget anderledes oplevelse – til den positive side. Gøg og Gokke er stadig sjove. Der var mange børn med inde til forestillingen og de små hoveder grinte på bedste vis (det gjorde jeg også), så Gøg og Gokke holder stadig. Derud over var det en flot musikalsk oplevelse og det hele gik op i en flot enhed. Hvor dette var en biografforestilling med besøg af musikerne, så viser Luxembourg Philharminien også filmforestillinger og det kunne jeg godt tænke mig at overvære, når lejligheden byder sig.

Det er i øvrigt ikke musik, som man behøver at undvære i Luxembourg. Hanne og Rikke var til Katie Perrie koncert, da de var her. Senere i år kommer bl.a. Anastacia, Tom Jones og Pink, og tidligere har bla. Simply Red, Kim Wilde, REM og Mark Knopfler lagt vejen forbi. Selv salige Michael Jackson har givet koncert i Luxembourg. Så er man musikelsker, så er her rige muligheder. Der er i øvrigt stor gratis Jazz event i aften nede i slugten med 60 deltagende bands; måske dropper jeg ned forbi.

Jeg har været ret aktiv i denne uge. Fægtetræningen er stoppet for sommeren, så jeg tog i svømmehallen i Cocque efter arbejde og tog over 4 dage 12 kilometer, så det gav god afslappende fornemmelse i kroppen. Cocque er et meget stort sportscenter med utroligt fine sømmefaciliteter, og så ligger det lige på vejen til/fra arbejdet, så der skal jeg forbi nogle flere gange den næste tid inden jeg om 2 uger starter ferien.

Af små opdagelser, jeg har gjort om naturen er, at vi har cikader i Luxembourg, dog larmer de ikke så meget, som man kan risikere længere sydpå.
Den anden aften løb jeg næsten ind i en mår på vej hjem, og så har vi et morbærtræ ovre i parken fyldt med blålige frugter.

Ud over dette, så har jeg en langstrakt sag i gang omkring nogle garderobeskabe, men den fortæller jeg en anden dag.

Nok for nu, jeg skal ud og finde en cykelhandler, begge vore cykler er flade.

Røg og øl i gaderne

Ud over, at solen skinner i dag, at det er nationaldag i morgen og dermed fridag, at hele byen holder megafest i aften, så var det også i dag, at bønnerne strejker. Det gør de vist hver eneste år til stor irritation for befolkningen i Luxembourg by, og det lader ikke til at bønderne ligger under for deres franske kolleger. Der var i hvert fald masser af larm i byen og en tyk, sort, modbydelig røg bredte sig ud over Kirchberg.

Da jeg fik fri, var der kun hvid røg tilbage i gaderne og enkelte flammer længere oppe på gaden, hvor politi og brandmænd var travlt beskæftiget. På vej hjem cyklede jeg forbi lange korteger af traktorer, som spærrede centrale veje af. Godt jeg var på cykel, siger jeg bare. Når man nu ikke var forhindret i at kommer hjem, så var det faktisk lidt underholdende at se på. Pæne funktionærer i jakkesæt og med mappen under armen, der zig-zagger over gaden mellem de kæmpe traktorer med vrede bønder i, hidsige betjente, der dirigerede trafikken og kæmpe traktorer i midtbyen.

Og i aften er der fest. Vi har været inde og kikke på byen, og går derind igen lidt senere, når der kommer gang i parader og fyrværkeri. Udenfor hver en forretning, for hver 15 meter og på hver en lille plads er der sat scener op; enten med den lokale DJ eller med levende musik. Der er boder med øl, champagne, pølser og andet godt til ganen. Det bliver en meget varm nat i Luxembourg i nat.

I morgen tager vi til Metz. Vi har fri og har fået kørelejlighed, så må vi se, hvad Metz byder på.

Fægtning, Medico-Sportif og lidt mere

Efter en lidt sen opstart, er vi kommet rigtigt i gang med fægtningen i Luxembourg. Det var en overraskelse for os at opdage, at Luxembourg rummer hele 6 fægteklubber, så vi skulle lige tage stilling til, hvor vi skulle starte. Ikke overraskende er klubberne meget mindre end vores danske klub Jysk Akademisk Fægteklub, men da klubberne typisk er enten en kårde eller en fleuret klub, så er det fint nok til træning, da man fægter samme våben og derfor kan fægte mod alle. Størstedelen af klubberne træner i Victor Hugo hallen, der er specielt bygget til fægtning med nedsænket gulv til pisterne. Alle, der ikke træner, står så 1,5 meter højere uden at forstyrre træningen nede på gulvet og samtidig giver det et godt overblik, når der afholdes turneringer og tilskuerne kan se ud over pisterne. Der er 8 faste metal pister med indbyggede pointtavler i væggene, hvilket er sand luksus, når man er vant til træne i en almindelig sportshal, hvor apparaturet skal sættes op og tages ned ved hver træning op hver gang, man træner.

Louises klub hedder noget så flot som ”Cercle Grand-Ducal d'Escrime Luxembourg”. Et imponerende navn, der dækker over fleuret klub etableret i 1879. Min klub hedder ”Cercle Escrime Sud” og er en ren kårde klub. Selvom klubben er lille, så er der fint med folk til træning, så der er nok at fægte mod til træning. Tonen er god og folk er flinke, så det har været en god oplevelse hver gang, jeg har været af sted. Disciplinen er dog knap så høj som hos JAF, hvilket men godt nogle gange kan savne.

For at dyrke sport i Luxembourg skal man gennem en medicinsk test; Medico-Sportif. Det gælder alle sportsgrene fra fiskesport til boksning. Hvis man dyrker dans eller golf kan man nøjes med at gennemgå testen, når man starter i en klub, men dyrker man fægtning, tennis, fodbold eller de fleste andre sportsgrene skal testen gentages ca. hver 5 år.

Vi var begge to på Medico-Sportif i denne uge. Ligesom i eventyrerne skulle man ind i tre rum for at blive testet. Vi mødte dog ingen trolde eller hunde med store øjne. I det første rum blæste man 2 gange i et lille apparat ; én gang alt hvad man kunne, så længe man kunne og én gang kort og kraftigt. Derefter blev man vejet og fik målt højde, bryst-, talje- og hoftemål. Og så skulle man afgive urinprøve i et plastkrus. I det andet rum blev man udspurgt til sygdomme, medicinforbrug, brug af briller/linser og der blev lavet en synsprøve. Man blev kikket i halsen (ahhh) og der blev lyttet til lungerne forskellige steder på kroppen medens man trak vejret dybt (sug pust sug pust). Så blev man banket nogle gange på maven med en finger (dunk dunk dunk) og endelig skulle man stå på en glasboks med et spejl i, der viste om man var platfodet alt imedens man rakte ned efter sine tæer (dem, der er i stand til at nå tæerne) og der blev kikket på ens rygrad. I det tredje rum blev man spurgt ud til evt. forbrug af hjertemedicin, hvorefter man fik målt blodtryk og puls først liggende og så stående. Derefter skulle man træde op og ned på en høj kasse 30 gange (pust pust), hvorefter man igen fik målt blodtryk og puls. Efterfølgende fik man målt fedtlaget med en tang tre steder på kroppen og så blev der lige målt blodtryk én gang til.

Så var man færdig. Og resultatet af alle disse målinger? Det bliver sendt til vores respektive fægteklub, så det var en lidt mystisk fornemmelse at gå ud af døren uden ret meget forklaring på, hvad det hele handler om.

Louise gik på sommerferie i fredags. Den egentlige sommerferie starter først om 2 uger, men da de største årgange går til eksamen og trækker på alle lærekræfterne, så får de næststørste klasser fri 2 uger tidligere. Hun har så ferie indtil starten af september. Den sidste dag i skole fik Louise sine årskarakterer udleveret. Ud over at det ser fint ud, så er det dejligt at konstatere at hun til næste år skal gå i 3. klasse på secondaire, d.v.s. hun får lov til at rykke op til næste årgang, der svarer til 8. klasse i Danmark. Hun får nogle flere fag, hvor undervisningen foregår på engelsk og hun skal starte med latin.

På tirsdag er det national dag i Luxembourg. Tirsdag er fridag og mandag aften fester hele byen/landet. Efter sigende skulle det være meget stort, med masser af mennesker og fyrværkeri. Det vil vi glæde os til.

Ellers slapper vi af efter et lynvisit til Danmark for en uge siden med 25 års gymnasiejubilæum i Skanderborg. Hjemme igen i Luxembourg lykkedes det endeligt at få bestillingen af garderobeskabe på plads og derefter leveringen. Det vil sige dele af skabene var for store og kunne hverken komme ind i elevatoren eller via trappeopgangen, så nu skal resten ind gennem stuevinduet på 2. sal med lift. Og først skal jeg søge tilladelse hos kommunen for at der kan stilles lift op ....argh.

Stille weekend i juni

Der er rosen tid; overalt står de i forhaverne, parkerne og op af hegn; dybt røde, knald røde, lyserøde i mange nuancer, pink, hvide, cremefarvede og gule; med blomster i buketter eller enkeltblomstrende; nogle med små blomster og andre med blomster så store som en hånd.

Vi kom trætte hjem i mandags efter nogle dejlige solrige dage i Danmark med mange visitter. Vejret var også godt i Luxembourg, men nu er det blevet koldere og i dag småregner det endda. Så det er en god dag til at nusse med praktiske ting og slappe af. Jeg var til fest med arbejdet i går, den årlige sommerfest med middag og dans. Temaet var 1920’er og alle var festligt klædt ud i de rette gevandter. Louise er taget på weekendtur med ungdomsklubben, til Lultzhausen og Vianden, hvor de skal lave aktive ting som windsurfing, klatring og sejlads alt efter vejr og præferencer. Så jeg har en stille weekend, jeg har været ude og handle ind og kikke på elektronik. Købte et strygejern, da jeg lod det gamle blive i ’sommerhuset’. Kom små våd og halvkold hjem, så en kop kaffe og en rabarbertærte gjorde godt.

Supermarked – nu også med drive-in drink-shop

Jeg har netop været i Auchan, vores yndlings supermarked (af nogle kaldet Landet af Mælk og Honning).

Jeg skulle proviantere lidt til hjemturen til Dk i morgen, og havde nogle tomme flasker med, som jeg skulle aflevere. Jeg spurgte i informationen og blev henvist til Drink Shoppen på -3. Altså begav jeg mig ned på -3 i parkeringskælderen for at lede efter en eller anden Drink Shop. Det tog lidt tid at lokalisere, men da jeg så fandt frem, blev jeg tydeligt overrasket.

Drink Shoppen er ikke bare en shop – det er en Drive-In Drink Shop. Det vil sige, at der er et stort område i parkeringskælderen, hvor man kan køre ind med sin bil. Der er så en række kasser og på begge sider er stablet op med drikkevarer, vand, vand og vand, øl i flasker og øl i fustager, sodavand og vin i lange baner. Man sidder så i sin bil, afgiver ordren til personen ved kassen, alt i medens en anden person styrer rundt, finder varerne og lægger dem på plads i bagagerummet. Wov – det er altså cool.

Søndagstur til Fort Obergrünwald

Vi har lige netop haft familiebesøg fra Danmark, og Louise tog med nordpå i morges, så jeg stod med en hel søndag uden planer. Jeg har længe haft kik på nogle rester af et fort, der ligger på klipperne ved Kirchberg. Man ser det ikke særlig godt, det ligger inde mellem nogle træer og stikker lidt frem, så man kan kun se det fra den anden side af kløften. Altså, cyklede jeg over for at se, om det var værd at kikke på. Jeg cyklede om bag Philharmonien for at se om var en vej, hvor jeg kunne køre og opdagede at der ligger et kunstmuseum, som jeg lige ville køre forbi. Det viste sig, at fortet lå der. Kunstmuseet er bygget ind over murene fra det game fort, hvilket ser enormt flot ud, da det moderne og det gamle byggeri komplementerer hinanden og derved står begge bygningsværker stærkere.

Fortet er meget større end man kan se fra afstand. Jeg må nok sige, at jeg tabte underkæben. Hele området er fuldstændig nyrenoveret; der var stadig områder, som er spærret af, fordi renoveringen ikke er helt afsluttet. Der var fantastisk flot, en fred og ro hvilede over stedet og der var en fantastisk udsigt ud over slugten og over mod bymidten. Jeg havde lidt brød og vand med, men kunne godt tænke mig at tage derud en dag og lave en rigtig picnic.

Bagefter cyklede jeg ned gennem skoven, ned i bunden af slugten i den ende, hvor jeg endnu ikke har været. Solen skinnede og det var dejligt og roligt. Byen i bunden af slugten er hyggelig, der løber en lille flod og alt åndede fred og ro.

Louises konfirmation og besøg i Danmark

Vi holder en stille slappe af weekend. Ud over at købe ind og vaske tøj, så er tiden gået med at læse, nusse lidt rundt, at rydde op og ordne andre småting. Da vi var i Danmark i sidste weekend og skal have besøg fra Danmark i næste weekend, så der er brug for lidt rolig afslapning ind i mellem.

Vi havde et hyggeligt besøg i Danmark. Jeg havde været lidt spændt på ud- og hjemkørslen, da det var første gang jeg skulle køre den lange tur, med det gik over alle forventninger. Dels havde vi en rigtig hyggelig tur og dels gik det godt med at holde sig frisk om end jeg var lidt radbrækket i kroppen dagen efter.

Louise blev konfirmeret lørdag den 9. i Hasle Kirke. Det var rigtig dejligt at være med til, en fin ceremoni og godt at se de mange unge mennesker, der lagde ture forbi kirken for at hilse på efter konfirmationen. Derefter var vi i Skanderborg, hvor far og mor havde været så venlige at holde deres 75 års fødselsdag for den nærmeste familie og på den måde fik vi også en hyggelig konfirmations middag. Konfirmanden nød dagen, vi fik dejlig mad og var sammen med familien. Og bagefter er der stadig en officiel konfirmationsfest i august at se frem tid. Blå mandag blev også holdt, som det sig bør, og Louise nød i det hele taget at være sammen med vennerne fra Danmark igen. Jeg nåede også en del besøg. Vi var til Annes konfirmation fredag, og det var en rigtig fin fest. Og trods kun 4 dage i Dk, så nåede vi at være sammen med mange venner. Det blev ikke til så meget tid i ’sommerhuset’, kun lidt basal indretning eksempelvis at hente madrasser op fra kælderen. Men det må komme i små step. I tirsdags kørte vi så hjem igen.

Hverdag

Så har vi boet i Luxembourg i 2 måneder. På en måde, så føles det, som om, vi har boet her i flere år, og alligevel som om, vi lige er kommet.

Det har slået mig, at der er flere ting, vi gør i Luxembourg, som vi ikke gjorde hjemme i Danmark. Bl.a. kører til bageren efter morgenbrød. Det gad jeg simpelthen ikke i Præstehaven. Men hernede får jeg noget brød, som er meget meget meget bedre til færre penge. Jeg er flere gange kommet hjem med lune bagerposer. Mums, det oplever man altså ikke i Kvickly på Viborgvej. Og juice drikker vi mere af. For det første er det meget billigere, og for det andet så er det meget mere spændende. For nyligt købte jeg blodapplesin juice – det er altså godt. Der er i det hele taget meget godt mad og gode råvarer i Luxembourg.

Så er der også en masse, som vi gør meget mindre af. F.eks. ser tv. Hvad skal man med 100 kanaler, når de fleste er enten tyske eller franske. Jeg prøver i ny og næ at fange lidt nyheder, men er ikke rigtigt sporet ind på tidspunkterne, så jeg misser det gerne og bruger i stedet nettet til at blive opdateret. Så ser vi et brudstykke af en film i ny og næ (med alle de kanaler, så ved vi ikke, hvornår der er noget, der er værd at se – hvordan skulle man kunne få et overblik). Forestil jer, at Frodo og Sam står ved vejs ende ved Dommedagsbjerget og er ved at dø af udmattelse før ringen skal smides i og så springer Gollum frem og råber ”Mein Schatz”. Hallo, hvordan kan man oversætte noget så storslået til noget så banalt. Øv. Mein Schatz, det duer bare ikke. Og sådan er det generelt, Viggo Morensen, der råber ”für Frodo”, inspektor Morse og Lewis, der snakker tysk, Garfield på fransk. Og så har vi nogle kanaler, der viser taler fra parlamentet i Luxembourg, 24 timers tv shopping, belgiske dating udsendelser – ja jeg kunne blive ved. Man bliver faktisk ret hurtigt træt af at se CNN – det er noget, man ser på hotelværelser, ikke i det virkelige liv. Det er lige før, at man savner Reimer Bo.

Den anden dag slog det mig, at enten er det meget sent forår eller også er forsommeren så småt på vej. Træerne er blevet grønne, nok er de stadig lysegrønne men alligevel i en mørkere og mere fyldig glød. Væk er alle de smukke blomstrende magnolier. Kirsebærtræerne og æbletræerne er afblomstret og påskeliljerne er for længst visnet bort. Til gengæld står der tulipaner i fuldt flor. Kastanjetræerne står med deres hvide og røde lys. Syrenerne blomstrer, og der er et væld af blomstrende rønnebærtræer og andre træer med klaser af hvide blomster. Overalt i byen er luften fyldt med frø fra træer og buske, der flyver rundt i luften ligesom frø fra mælkebøtter. Det er en skøn tid.

I går var der et lidt pudsigt optrin i platantræet ud for vores altan. Et skadepar har rede der, men i går kom et par store sorte fugle flyvende og der var et voldsomt skrigeri ved reden. Skade parret sad et par meter væk og skældte ud, men turde ikke gå til angreb. Så fløj det sorte fugle, skaderne skældte ud og det var det.

Der er nogle tidspunkter i ens liv, hvor man tager hul på noget nyt og man føler at man træder ind i en ny alder. Konfirmationen er et eksempel, og når man får børn eller får overdraget skødet til sit første hus. Men der er også mindre begivenheder. Det er ikke mange år siden, jeg for første gang var ude og investere i min helt egen vaskemaskine. Så føler man sig virkeligt voksen, når man gør sådan noget. Nå, men i dag var jeg ude og leje en bil, og det var et at de tidspunkter, hvor jeg indså, at nu er jeg altså blevet voksen (og kedelig?). Bort set fra det grænseoverskridende i at tage ud i lufthavnen og hente en bil, man har booket på nettet 2 timer tidligere, så var det faktisk rigtigt sjovt at begive sig gennem Luxembourgs gader i bil. Og hvad gør man så som de første? Jo, man begiver sig (selvfølgelig) ud i et stort supermarked og køber en masse toiletpapir og andet, der fylder eller er tungt. I morgen er det søndag, og vi skal ud og køre i Luxembourg og nyde livet som søndags turister. Louise er i byen og sover ved en af skoleveninderne i en lille by syd for Luxembourg. Så kan jeg passende hente hende i morgen, når jeg alligevel skal ud og lege bilist.

Og så nærmer tiden sig, hvor vi sætter kursen mod Danmark, så lillepigen kan blive konfirmeret. På torsdag sætter vi kurs nordpå. Vi ses!