Der er en livlig trafik rundt om søen, og masser af turister på bycykler. Søen er meget smuk, hist og pist vokser der store mængder af lotusplanter med de karakteristiske lyserøde blomster. Og søen myldrer med små både; cykelbåde og motorbåde, og der er de større dragebåde, der transporterer folk rundt på søen.
Senere brugte vi en del tid på at finde vest bus stationen; dog uden held. I morgen må vi se at tage en taxa derud. Jeg vil være sikker på, hvor den er og om det i det hele taget er muligt at købe billetter til Hangshuan, når man ikke kan tale kinesisk.
Vi brugte en del tid i løbet af dagen på at slappe af med at spille kort på forskellige cafeer og restauranter. Det er meget varmt, og man har brug for at sidde ned et køligt sted og slappe af.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar