Skulptur parken ser relativt nyanlagt ud og ligger som en del af et større rekreativt område. Bl.a. ligger Happy Vally Amusement Park derude, hvilket vi ikke lige var klar over, men nu kender vi vejen, hvis vi tager en tur derud.
Der er dejlig stille i parken, og det var skønt at går rundt og kikke på skulpturerne, det grønne græs og planterne fjernt fra den hektiske storby. Parken ligger rundt om en mindre sø, og vi lejede en lille båd med motor og sejlede lidt rundt på søen. Rent kunstnerisk er der nogle enkelte fine skulpturer, men det meste er lidt mystisk, men alligevel meget hyggeligt, at se på. En ganske morsom ting ved parken var, vi var så at sige de eneste besøgende.
Vi var der mindst tre timer, og vi talte omkring 10 besøgende inklusive os selv; i rigtig lang tid så vi ikke andre. Der gik næsten sport i at finde andre besøgende. Til gengæld var der masser af folk, der arbejdede i parken. Et større antal gik og ordnede parken; herunder en flok mænd, der sad på hug på græsplanen og hev ukrudt op. Der var folk, der passede salgssteder med drikkevarer, bådudlejning og så videre. Parken må have kostet en formue at anlægge og nu også at drive, så det er helt vildt, at der ikke kommer et øje derude. Men en billetpris på 120 yuan kan måske forklare det. Næsten hundrede kroner er ret meget efter kinesiske forhold.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar