Longhua templet, kinesiske martyrer og botanisk have

Det var den første morgen, hvor jeg vågnede og havde sovet en god nats søvn; jetlag'en er ved at være ovre.

Vi tog ned og så Longhua templet. Der er en pagode, som jeg har læst, var den højeste bygning i Shanghai indtil 1910'erne, hvor europæerne startede med at bygge ude ved The Bund. Det er ret vildt at tænke på, for i dag står pagoden som et lille tårn blandt endeløse rækker af (grimme) højhuse.

Det er som altid hyggeligt, at se et kinesisk tempel, med lugten af røgpinde og ovne til afbrænding af offergaver. Der var mange store Buddha statuer; gyldne og malet i mange farver. De gamle tempelbygninger er fine, med de røde træsøjler og tegltaget med de karakteristiske kinesiske teglsten.

Hvad der så er lidt ærgerligt er, at kinesisk byplanlægning udelukkende tænker på, hvad der er funktionelt og ikke på, hvad der er smukt. Det er en skændsel, hvordan de bygger grimt omkring sådan et gammelt klenodie.

Bagefter gik vi en tur igennem den nærliggende Longhua Martyrernes Kirkegård, der er et mindesmærke over kommunisternes tab især i årene sidst i 1920'erne. Det var et stort monumentært område med grimme kommunistiske statuer, og der var en udstillingshal, som ikke lige sagde os ret meget. Men det gav mig lyst til at genoptage læsning af den Mao biografi, jeg har stående derhjemme. Det er klart, at kineserne havde det hårdt, før kommunisterne tog over, og de led helt sikkert mange tab i den forbindelse; men det jeg har svært at græde over den kommunistiske propaganda vel vidende, hvordan kommunisterne har opført sig overfor befolkningen. Ja selv i dag, hvor det hele virker så moderne i en by som Shanghai, kan man ikke frit gå på internettet uden særlige krumspring. Vi kan ikke gå på Facebook, Youtube, google plus eller læse blogs på blogspot. Det vil også sige, at jeg ikke engang kan gå på min egen blog 'Morell de Lux'. Jeg har også prøvet at google forskellige hændelser eksempelvis demonstrationen på Tiananmen plads i 1989, men når man klikker på linket, så timer forbindelsen 'pludseligt' ud og man kam ikke komme ind på siden.

Nå, men efter en omgang kinesiske propaganda tog vi videre til Shanghais botaniske have, der ligger i nærheden. Den var en klar skuffelse. Den virkede som en havde, der ikke havde eksisteret i ret mange år, på trods af, at jeg har læst, at den blev etableret i 1950'erne. Den virkede ret nyetableret og ufærdig, og kunne bestemt ikke leve op til de smukke haver, som vi tidligere har set i Beijing.

Bagefter gik vi omkring Shanghai South Railway Station og kikkede på, hvordan vi kan købe togbilletter til Hangszhou. De kan først købes tre dage i forvejen, så vi købte ikke noget, men det så ud til at være til at finde ud af.

Aftensmaden blev indtaget tæt ved hotellet på en hot pot restaurant. Hot pot består i, at man bestiller rå varer (kød, grøntsager, svampe m.v.) og så selv tilbereder det i den store meltalskå med kogende suppe, som står midt på bordet.