Elektronikmarked, et brobesøg, der ikke blev til noget og regnvejr

Dagen i dag er gået lidt i vasken; ikke sådan forstået at den har været spildt, men vi har lavet lidt noget andet end planlagt og så brød det hen under aften ud i gevaldigt tordenvejr med masser af vand
.

Vi var på elektronikmarked og kikkede Nikon udstyr, men købte kun en taske og et par dæksler. Priserne var simpelthen for meget på niveau med de europæiske til at turde vove sig ud i at købe noget, som man risikerer er falsk og hvor man under alle omstændigheder ikke kan bruge garantien. Bagefter tog vi med taxa ned til Lupu broen med det formål at komme op i broen, men vi havde på forhånd glemt at tjekke på hvilken side af floden, man skulle til og det var lidt dumt, for vi kom af på sydsiden, der er den forkerte side. Floden er 400 meter bred og vejen, der krydser er endnu bredere, fordi det er en mangesporet hovedvej med vejfletninger, der ikke nødvendigvis stopper lige på den anden side af floden. Det er i øvrigt en 'elevated road' det vil sige en vej, der er hævet op på bropiller over en anden vej, så fra det stykke, hvor man kan komme ind på vejen over broen til det stykke, hvor man kan komme af igen på den anden side, går der flere kilometer. Det er ikke sådan lige at forklare en kinesisk talende taxachauffør, at man skal ned under broen på et sted, som man ikke er helt sikker på, hvor er og i øvrigt ikke har adressen på, så vi blev bare sat af inde under broen på sydsiden.

Da vi konstaterede, at der ikke var mulighed for at komme op i broen, på den side, hvor vi befandt os, besluttede vi os for at udskyde brobesøget til senere, så vi kunne kontrollere det helt præcise sted, hvor opstigningen til broen skal findes. Vi kikkede i stedet lidt på nogle forladte bygninger fra Expo 2010 og kørte derefter i taxa op til kvarteret omkring Yuyuan basaren og den gamle bydel der. Efter af have gået noget rundt, trætte og sultne som vi var, lykkedes det ikke at finde et spisested, da vi ikke ville spise på de meget primitive gadekøkkener. Vi tog tilbage i nærheden af hotellet og spiste i nærheden.

På vej ud af det center, vi spiste i, var vi en tur i et supermarked, der i høj grad lignede et europæisk supermarked; selvfølgelig med kinesiske islæt, men også med masser af europæiske varer; bl.a. Lurpak og danske småkager (de sædvanlige kedelige). Der var et aflukke med rødvin, der ikke lå i det billige prislag. Jeg så en enkelt flaske til under 100 yuan, men ellers lå priserne på 600 yuan og opad. Man kunne købe en Chateau Lafite Rothshild fra 2004 til 23.703 yuan, hvilket svarer til over 20.000 kroner. Herre Jenimi; jeg har set rødvin til omkring 5.000 kr i almindelige luxembourgske supermarkeder, men det er da det rene vand i forhold til det. Den lå sammen med det andet rødvin det lille rum, som dog ikke var låst af eller bevogtet, så jeg skyndte mig ud af skræk for at komme til at skubbe en flaske på gulvet. I det hele taget var prisniveauet i supermarkedet mange gange over det, man ser i butikkerne med kinesiske varer.

At der er folk, som har mange penge i Shanghai er helt sikkert. Generelt er bilparken meget flot. Til min store glæde ser vi en del Minier, men der er også masser biler som Mercedes, Porche, Buick og Maserati, og her til aften så vi to enorme Royal Royce. Der er mange bilforretninger, og vi er gået forbi en Mercedesforhandler, hvor der stod flere biler, der koster på den anden side af en million kroner, så det ikke kun fordi, at biler er billigere i Kina, at man ser så mange store flotte biler. Og så er der selvfølgelig en masse fattige, der kører rundt på cykler af alle mulige slags; ofte trehjulede cykler med et lad, der fyldt med varer, værktøj, tomme plast flasker eller sammenpresset pap. Jeg har i øvrigt læst, at det er meget dyrt, at få en bil indregistreret på Shanghai plader, der foregår åbenbart på auktion og gennemsnitsprisen er oppe på over 55.000 kroner. Så det er måske noget af forklaringen, hvorfor kinesere med små indkomster ikke kører rundt i gamle udslidte biler på vejene; de kører på cykel.

Damen her ved siden er ikke en af dem, der kører rundt i en stor bil. Hun bør i et fattigt kvarter med køkken og vandforsyning ude på gaden. Her sidder hun på hug og vasker tøj lige indenfor døren i sit hus.

Herunder tager plastiksamleren en lur på laddet af sin cykel.

Da vi skulle det sidste stykke til hotellet, var der udbrudt tordenvejr og silende regn, og vi blev dejligt våde af sommerregnen, der var helt befriende i den 36 graders hede luft.

Om aftenen tordnede det stadig og øsede ned, men det lykkedes os at får en taxa og kørte til Southern Barbarian, en restaurant, som ligger i Jinxian Lu i the French Concession, i et meget hyggeligt område, der næsten hensætter én til at være aktør i en Tintin historie. Her spiste vi blandt andet spiste friturestegte honningbier. Eller lade os sige det sådan; én af os spiste honningbier, den anden af os spiste én bi. Det var nu ikke noget særligt at snakke om, der var tale om unge bier, der lige var på vej til at forlade larvestadiet, så man blev ikke stukket i tungen, og de smagte af friturestegt dej.

Vi døjer stadig med jetlag; i aftes gik vi i seng klokken to og klokken fire havde jeg stadig ikke lukket et øje. Jeg håber, jeg kan komme til at sove lidt bedre i nat.