The French Concession og Peoples Square

Vi tog en 'stille' dag, der dog blev til en lang dag, hvor vi igen fik gået meget og fik ømme fødder. Det var ikke så varmt i dag; omkring 30 grader vil jeg skyde på.

På vej for at få en bid mad, så vi en mand stå på gaden og bruse vand over sin potteplante. I Danmark ville man aldrig se det; her gør man den slags inde i huset, hvis ikke man har en have at gøre det i. Men i Kina foregår alt muligt ude på gaden, så der er der ikke noget usædvanligt i at se. Efter et hurtigt måltid gik vi tilbage af samme vej, og der stor manden stadig med sin plante. Han havde nu sat planten op på en lyskasse og stod med lidt afstand og betragtede den. Han var vist ved at beskære den. Det var rigtig hyggeligt at se; en mand, der er glad for sin plante og som bruger lang tid på den.

Vi gik op i The French Consession og gaderne omkring Maoming Nan Lu. Det er et skønt kvarter; kinesisk med spor fra den franske fortid. Et kvarter blandet med små nussede salgssteder og ind i mellem de mest checkede forretninger med tøj, sko og alskens herligheder. På Ruijin Lu ligger et hotel, der i dag hedder Ruijin Hotel, men som oprindeligt er bygget som privatbolig for Morris familien i 1920'erne og som blev brugt af ledende kinesere under kulturrevolutionen. Vi gik en tur i området, der omfatter en stor park. Det er et fantastisk sted, især i betragtning af, at det har overlevet årene under kulturrevolutionen og ligger midt i millionbyen Shanghai, hvor mangen en bygning er ofret til fordel for højhuse.

Vi gik bagefter gennem Peoples Sqare, hvor folk hyggede sig i aftenvarmen blandt andet omkring et stort springvand, hvor ungerne hoppede rundt og spjættede. Jeg har læst, at midaldrende kinesere i weekenden valfarter fra oplandet og ind til Peoples Square, hvor det ved hjælp af beskrivelse af udsende og indtægter, forsøger at arrangere passende aftaler for deres giftefærdige sønner og døtre. Men desværre så vi ingen, det var vist for sent på dagen. Mørket var faldet på. Det kunne ellers have været interessant at se.

Louise ville gerne have en engelsk bog, så vi tog hen i en bogforretning, hvor vi havde læst, at man kunne købe engelske bøger. Forretningen var på syv etager, og det var ikke fordi den enkelte etage var lille; den var kæmpe stor. Det er helt vildt, at man kan gå i en boghandel af den størrelse en søndag aften klokken var 21. Vi købte et par Harry Potter bøger på engelsk og en Tin Tin tegneserie på kinesisk.