Sidste dag i Shanghai

Sidste dag i Shanghai; vi tog op til Waibaidu broen, der er en stålbro bygget af briterne i 1907.

At broen er et sted, som kineserne ynder at lade sig fotografere, kunne vi se, idet flere fotografer var i gang med at tage billeder af kinesiske modeller med bryllupskostumer på, flotte kjoler og rap citydress. Selve broen er såmænd også meget fin, men den ligger i toppen af The Bund og giver et fantastisk view over mod Pudongs skyline med tv tårnet i forgrunden.

Bagefter gik vi lidt ned i The bund og derefter ind parallelt med Nanjing Dong Lu. Vi gad ikke gå ad Nanjing Dong Lu, da den er forfærdeligt fyldt med mennesker og dyre forretninger, og vi ville hellere gå i nogle lide mere 'ægte' gader. Nanjing Dong Lu er en gade, som man skal en tur ned af, men man behøver ikke overdrive.

Vi faldt ind i en lille restaurant og fik frokost. Det var et spisested af den slags, hvor man kan gå ned langs disken og pege på retter ud, som de så udleverer hver især på en lille tallerken. Typisk et af de steder, hvor kineserne spiser frokost. Det er en rigtig hyggelig måde at gøre det på, og den er en oplagt mulighed for at tage maden lidt i øjesyn, før man bestiller. Det var bland andet et af de steder, hvor jeg valgte ikke at prøve at spise hønsefødder. Om jeg begriber, hvorfor det er så eftertragtede (og netop derfor burde jeg prøve at smage dem, men dertil er jeg altså ikke nået endnu). Vi fik 4 tallerkner med forskellige retter plus én skål ris plus en stor øl (600 ml som øllene ofte er i Kina) og én iste for formedelst 40 yuan; ikke just en herregård. På Starbucks kan man ikke engang få to kopper kaffe til den pris.

Vi gik en tur ned ad Fuzhou Lu, hvor vi har været flere gange før. Gaden er fyldt med forretninger, der sælger tegneartikler, maling, blæk, papir og den slags. Rigtigt lækre forretninger med mange gode sager til billige priser. Der ligger også flere store boghandler, der har et stort udvalg af udenlandske bøger, og det endte da også med, at Louise fik de to sidste Harry Potter bøger på engelsk. Nu har vi så købt seks tykke Harry Potter bøger på vores ferie og den første bog havde hun med hjemmefra; men vi har også købt en ny kuffert, som vi kan have med som håndbagage, så vi ikke får overvægt i flyet. Jeg har læst nogle diskussioner på nettet, mellem folk, der søgte efter engelsk litteratur i Shanghai, hvor det fremgik, at det var svært at finde og at udvalget var skrabet. Diskussionerne var et par år gamle, og jeg kan konstatere, at der må være sket meget i mellemtiden, for vi har fundet masser af engelsksprogede bøger i et bredt udvalg. Jeg så endda bøger af den kinesiske forfatter Xinran, som jeg troede var bandlyst i kina, fordi hun skriver om kinesiske kvindeskæbner. Men der kan måske være flere forfattere, der hedder Xinran, selvfølgelig. Så nøje kikkede jeg ikke på bogen.

Melonsælgeren får sig en bid frokost.

I kina smider man ikke bare sin gamle cykel ud, den kan altid repareres. I baggrunden sidder cykelsmeden i sit gadeværksted.