Louise havde migræne, så jeg vågede mig ud i byen på egen hånd. Jeg fik afprøvet bussystemet og min stedsans (busplanerne står kun på kinesisk, så man må holde godt øje på et kort og hoppe af, hvis bussen ikke går derhen, hvor man vil hen), og fandt til sidst Hangzhou West Bus Station. Jeg var ret spændt på, om jeg kunne finde ud af købe billet. Jeg havde et billede af de kinesiske tegn for Huangshan på min mobiltelefon, og blev glædeligt overrasket over at damen i lugen spurgte 'City or Mountain?'. Huangshan City og Huangshan Mountain er nemlig to forskellige destinationer. Hun kunne også finde ud af, at jeg ville have to billetter til 'tomorrow', så jeg gik tilfreds derfra med to busbilletter til Huangshan City i lommen.
Resten af dagen gik med at hænge lidt ud i byen, jeg var kort hjemme på hotellet men Louise var ikke blevet rask og var ikke interesseret i selskab. Jeg cyklede igennem nogle hyggelige gader, der nok var nybyggede, men som var lavet i gammel stil og med en lille hyggelig kanal løbende ned gennem gaden. Senere gik jeg på kaffecafe for at få internetforbindelse og reserverede et hotel i Huangshan.
Den gamle mand på billedet her gik rundt fra skraldespand til skraldespand for at finde noget, der kunne bruges.
Sidst på aftenen kvikkede Louise op igen, og vi brugte lidt tid på at se kinesisk fjernsyn, inden vi lagde os til at sove. Der var X-factor, og det var fascinerende, hvordan det program ligner hinanden i alle lande. Selvom vi ikke forstod et kvæk, så var det ret klart at forstå det hele. Det er også interessant, at se, hvordan kinesisk fjernsyn er fyldt med reklamer bl.a. for Coca Cola. Kommunismen er ikke altid let at få øje på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar