Happy Vally

Vi tog til Happy Vally, der er en amusement park, som ligger 40 kilometer udenfor centrum. Vejen kendte vi, for parken ligger i samme område, som den skulpturpark, vi tidligere var på besøg i. Så vi var også forberedt på de mange påtrængende mænd på Sheshan metrostationen, der flokkes omkring en, så snart man går gennem udgangen. "Lady, watch, bags" og "have a seat" er hvad de råber, for at få en til at købe billige kopivarer eller køre med deres pirattaxaer. De går målrettet efter os, fordi vi ikke er kinesere. De kan godt være noget anstrengende i længden, da de er ret påtrængende og nærmest går i vejen for en. Der må jo være nogen, der køber noget af deres skrammel i ny og næ, siden de står der. Og at nogen overhovedet kan få sig til at sætte sig ind i en pirattaxa med de massevis af officielle taxaer til billige priser, kan man undre sig over. Vi gik i øvrig over på den anden side af vejen og tog den helt gratis shuttlebus, som kører den korte vej ud til parken.

Som første ting prøvede vi deres store og flotte trærutsjebane. Det var nu ikke nogen større succes; vi stod i kø i en stiv time, heraf en del af tiden i stikkende solskin og bag os stod nogle kinesiske børn, der flyttede sig 5 centimeter frem, hver gang vi flyttede os 5 centimeter frem. Det vil sige, vi kunne ikke klø os selv på ryggen uden af ramme dem på næsen; lidt af en prøvelse for en dansker, der godt kan lide at have en hvis intim zone. Noget af grunden til den lange ventetid, kunne vi se, da vi nærmede os målet. Hvad man ellers ser i den slags parker (i hvert fald de europæiske) er, at man har to sæt vogne i brug. Én der kører ude på rutsjebanen og én som man bruger til at læsse folk af med og læsse nye folk. Vognene kører så på skift ud på rutsjebanen, så man kan udnytte tiden, og på dem måde undgår man af forlænge ventetiden med den forholdsvis lange tid, det tager at få et nyt hold folk ind på pladserne og kontrollere at der ikke er tasker med om bord og at alle seler er godt spændt fast. Ligeledes, at tømme vognen og få folk ud. Og det skal siges, at de tog god tid om at tømme vognen og fylde den igen. Suk; det gør helt ondt i ens hjerte, når man ser den slags ineffektivitet. Okay; selve køreturen med rutsjebanen, hvordan var den så? Desværre ret ubehagelig, som trærutsjebaner ofte er. Der gav mange kraftige og ubehagelige ryk undervejs, og at jeg kom derfra uden migræne og en diskusprolaps, må betragtes som et under. Louise læste i øvrigt, at det skulle være verdens ældste trærutsjebane. En påstand, som virker ret mærkeligt. Rutsjebanen må have stået ude på en mark i årevis og ventet på, at de etablerede resten af parken.

Den næste rutsjebane var til gengæld en stor succes; en stor metalrutsjebane af den slags, hvor man bliver spændt helt fast også op over skulderen. Den havde et gevaldigt fald, og oppe på toppen var der en fantastisk udsigt. Jeg spottede faktisk SWFC bygningen over 40 kilometer væk deroppe fra. Og det gjorde et helt vildt sug i maven, da man nærmest faldt lodret ned, når vognen kørte ned af det høje fald. En absolut god rutsjebane, hvor man er godt spændt fast og hvor kurverne og faldene sker på en måde, så man ikke føler det som om rygraden bliver rykket i stykker undervejs. Vi prøvede den i alt tre gange.







Vi var også en tur i en vandrutsjebane med et fald på 26 meter (verdens største ifølge parkens brochure). Alle kineserne køber typisk en gul engangsregnjakke til 5 yuan, så de ikke bliver våde. De har ikke rigtigt forstået, at en del af det sjove faktisk er at blive våde. Og med den hede, der er i Shanghai i juli måned, er der ikke noget problem i at blive gennemblødt. Vi blev ikke skuffede; en kæmpe kaskade løftede sig op over os, da vi kørte de 26 meter ned og ramte bunden. Vi blev vildt gennemblødt.

Om aftenen tog vi op i The French Concession og spiste på Southern Babarian på Jinxian Lu, hvor vi har spist tidligere. Det blev nu ikke til honningbier denne gang; det mest eksotiske var en omgang lotusfrugter i en stærk sovs. De smagte i øvrige rigtig godt om end sovsen var lige en tand for stærk. Vi fik også en omgang broccoli, som vi har spist meget af. Mange af de kinesiske retter er meget sovset ind og blandet af alt muligt, og det kan være lidt svært, at få gode enkle grønsagsretter. Men broccoli har de som regel, og de er eminent gode til at koge dem lige tilpas, så de er lækre sprøde. Mums.