Qinling Zoological Park

Vi har længe snakket frem og tilbage, om vi skulle tage i zoologisk have i Beijing og senere om at besøge abeøen ved Hainan. Hver gang har vi droppet det pga. kinesernes måde at behandle dyr på, og at vi ikke var sikre på, at det ville være en god oplevelse. Nu besluttede vi alligevel at tage i Qinlin zoogiske park udenfor Xi'an.

Efter at have brugt noget krudt på at finde bussen derud og have stået i den bagende sol, så besluttede vi alligevel at tage en taxa og efter et par mislykkede forsøg fik vi en, der ville køre efter taxameter. Taxachaufførerne i Xi'an er ret besværlige; dels er det slet ikke sikkert, de vil køre med én og dels er der mange, der ikke vil køre efter taxamater. Beijing og Shanghai er det meget mere reguleret, men her er det mere det vilde vesten.

Der var både positive og negative oplevelser i parken. En del af parken var åbent område, hvor vi blev kørt rundt i en vogn som have fået bygget et bur på toppen, som vil så blev fragtet rundt i. Vi tog den almindelige køretur, men kunne se buret med levende høns stå og vente på at komme med på VIP turen. Turen blev foretaget lige lovlig hurtigt, men der var rart at se, at dyrene gik frit rundt og havde godt med plads. Vi så en hvid tiger, almindelige tigere, løver, ulve og en masse gnu-agtige dyr. Undervejs gjorde vi holdt, hvor vi for 20 yuang købte en skål gulerødder, som Louise fodrede hjorte og en kamel med. Det var meget hyggeligt; kamelen virkede ret rar om end sit lidet charmerende ydre.

Noget af parken var mere klassisk zoo; her skal vi selvfølgelig fremhæve den obligatoriske panda, der lå sløvt og halvsov.

Der var et bur med dyr, der gik under kummerlige kår; bl.a. nogle aber, der havde det bare stengulv at opholde sig på sammen med lidt mad og deres eget lort.

I der også en stor bygning, der blev brugt til noget, der minder om et cirkusshow med dyr. Før showet startede var det muligt at blive fotograferet med en brun bjørn mod betaling. Bjørnen var bundet med en kæde og var tvunget til at stå på to ben og det var ikke rart at se på. På et tidspunkt kunne vi næste ikke se bjørnen for alle de mennesker, der stod omkring den. En meget ubehagelig og ydmygende behandling af et vildt dyr. En del af showet bestod af nogle mænd, der hundsede rundt med 12 tigere. Selv om tigerne var fantastisk flotte, så var det ikke rart at se på, men en hån mod dyret, at lade dem rulle rundt og gøre øvelser på kommando. Mændene slog i gulvet med nogle plastikrør og ind imellem fik tigerne også et dask. Ifølge WWF findes der under 3.200 vilde tigere i verden, så det gør jo ikke sagen bedre.



 

 


 

Til venstre VIP bussen og til højre nogle høns, der skal med



Fra Haikou til Xi'an

Så er det tid til at forlade Hainan og sætte kursen mod Xi'an, hvorfra vil skal flyve hjem på mandag.

Vi er lige passeret omkring 300 levende ænder, der gik i vejkanten (og delvist ude på vejen) på en vej, der er større og mere trafikeret end ringvejen i Aarhus. Et ganske underholdende indslag på køreturen med taxa ud til lufthavnen.

Der kører de vildeste køretøjer rundt på vejen; vi så noget, der mindede om en traktor eller en eller anden maskine med en anden maskindel spændt bagpå. Ovenpå sad 5-7 personer med spidse kinesiske stråhatte.

Lufthavnen er ret nybygget og flot anlagt med parkanlæg langs hovedvejen, når man nærmere sig.

Flyveturen gik fint bort set fra, at vil måtte vente ret lang tid på at få flyvetilladelse og blev noget forsinket.

I Xi'an landede vi i en by, der så ud som om, det hele var indhyldet i hvid røg. Var der virkeligt så meget smog sidst vi var her, eller har vi bare glemt, hvordan der er, i løbet af den uge, vi opholdt i den klare luft på Hainan? Jeg checkede luftforureningen senere og den lå på 'Unhealthy' med tendens til 'Very unhealthy'. Det er vist (desværre) meget normalt. På vej ind fra lufthavnen kørte vi forbi et langt stykke med butikker, der var fyldt med reservedele til biler og maskiner. Et endeløst antal af små (grimme) værksteder. Sjovt som butikker af samme slags ofte ligger i samme kvarter.

Vores nye hotel ligger tæt ved klokketårnet, hvilket er meget centralt. Vi var så heldige at løbe ind i en mand på vej ind på hotellet. Han talte usædvanligt godt engelsk og hjalp os helt uopfordret til at få et bedre værelse på en anden etage. Han må være chef af en eller anden slags. Hotellet ligger over flere etager i en høj bygning ovenpå et varehus, og den anden etage, som vi skulle have boet på så ret skodagtig ud, men nu har vi fået et meget stort flot værelse. Mon ikke han er interesseret i at få gode review udtalelser på booking.com? Men ligegyldigt, om det var hensigten, så var det vældig flinkt af ham, og vi fik et ret flot værelse til samme billige pris.

På vulkaner ved Haikou

Vi spiste morgenmad på en lille juicebar i et center ved siden af hotellet. Vi fik friskpresset mangojuice og noget brød, der viste sig at indeholde bacon og krydderier. Det smagte faktisk godt selvom det var det sødlige brød, som man typisk får i Kina; så sødt brød og bacon kan godt gå sammen. Der er mange juicebarer på Hainan med juice og frugtsalater lavet af de lokale eksotiske frugter, og det smager rigtig lækkert.

I dag er det vulkan dag. Vi tog en taxa ud til Haikou Volcanic Cluster Global Geopark, som ligger 15 km udenfor Haikou. Området er fyldt med gamle udslukte vulkaner, og vi vandrede op på Fengluling vulkanen og ned i krateret. Den ligner de vulkaner, man tegnede som barn. Landet omkring den er fladt og selve vulkanen rejser sig 222 meter op med et dybt krater i midten. Den er dækket med træer og planter både udenpå og indeni, og selve krateret minder lidt om en regnskov med den fugtige varme. På toppen af krateret er der myriader af sommerfugle. De er svære at tage billede af, for de er næsten i bevægelse hele tiden, og danser nogle gange om hinanden tre - fire stykker i kredsende bevægelser. De er meget store; når man ser den flyve forbi med det blotte øje, er man nogle gange ved at tro, at det er en lille fugl.

Bagefter ville vi have været ude og se en lavatunnel og en forladt landsby bygget ind i lavaen, men vi blev overrasket af monsunregnen, og det ikke bare regnede; det faldt ned i kubikmeter. Stierne blev til små floder med frøer i. Vi blev lidt forskrækkede over en kæmpe regnorm på tykkelse med min lillefinger og 40 cm lang, da den lignede en lille slange ved første øjekast, da den kom sejlende ned med vandet med regning mod vores fødder. Efter at have ventet noget tid under de utætte paraplyer, opgav vi og gik tilbage og tog en taxa tilbage til Haikou.

Aftensmaden blev spist i centeret ved siden af hotellet; vil kom tilfældigt ind i en lidt sjov restaurant. Man sad bænket omkring et firkantet bord, der indeholdt en stor stegeplade, hvor en kok stod og brasede og dampede de retter, som man havde bestilt fra kortet. Det var det underholdende at se, hvordan han tilberedte vores mad og de andre gæsters mad. Vi fik noget fisk, lavet lidt som flade fiskefrikadeller, kyllingevinger og nudler med grøntsager; dertil syltet mango og agurk. En meget stemningsfuld restaurant.

Tilbage på hotellet stod der to glas varm mælk og småkager på værelset og ventede på os.

 

 

 

Togtur fra Sanya til Haikou

Så er det skiftedag igen. Vi forlod Sanya med bus nr. 4 ud til banegården, der er ret nybygget og ligger et stykke uden for byen. Igen var billetprisen 1 yuan selvom turen tog 50 minutter; og som et ekstra plus kunne vi opleve buspassagererne snakke højlydt fra den ene ende af bussen til den anden. Chaufføren deltog også. Det var ikke let gennemskue, hvad det gik ud på. Kineserne snakker ofte så højt og råbende, at man ind imellem bliver i tvivl, om de skændes eller ej, men det tror jeg faktisk ikke, at de gjorde. Det er bestemt ikke kedeligt at køre med bussen i Kina.

Der er sket meget med trafiksystemet på Hainan de sidste år. Før var det lidt af et udsted, men nu er der gang i turismen og der er bygget en hurtig forbindelse med tog hele vejen rundt om øen og der bygges også større veje, som forbedrer infrastrukturen. Vi fik hurtigt to billetter til Haikou. Jeg er ved at blive god til at købe togbilletter 'på kinesisk'. Det var stor forskel på denne togtur og vores tidligere togtur fra Ping Yao til Beijing. Dette er et nyt moderne tog og en ny hurtig togstrækning. Jeg lod daleren rulle og brugte tyve kroner ekstra, så vi fik første klasses billetter. Stadig til en pris af knap 200 kr. for de to billetter samlet. Man kan ikke klage over transportpriserne i Kina. Med 200 km i timen tager det kun to timer at nå Haikou, der ligger på øens nordside og som med sine 2 millioner indbyggere er den største by på øen. Vi købte mad i toget; et fint udvalg med lune retter og drikkevarer. Vi valgte to bakker, hver med 1-2 slags kød, 3-4 slags grøntsager og ris; dertil en øl og en iste for i alt 84 yuan. Så sad vi der med vores spisepinde og delte maden. Vi sad rigtigt behageligt i en lille aflukket sektion, der var engelsk annoncering af stationer og i det hele taget fungerede det fint og effektivt.

Vores hotel i Haikou er som at komme fra asken til ilden efter den noget usle og beskidte lejlighed i Sanya. Et stort rent værelse med alt, hvad der skal være. Det sileregnede hele eftermiddagen, så vi løb med våde fødder mellem de nærliggende varehuse og gik ind og spiste en stor isdessert og spillede kort. Vi bor i et forretningskvarter, så der er ikke meget andet at lave med mindre, man tager væk, og det var ikke rigtigt vejr til andet, så vi hang bare ud i kvarteret.

Da vi kom tilbage på hotellet efter at have spist aftensmad i en japansk restaurant, ringede det på døren til vores værelse. Udenfor stod to ansatte med to glas varm mælk og en tallerken med fire småkager. Jeg var ved at falde på halen af overraskelse. Åh, det har jeg godt nok aldrig før oplevet på et hotel; småkager og varm mælk. Men hvor var det hyggeligt. Der stod i øvrigt også en tallerken med noget frugt på værelset, da vil kom tilbage.

Sanya

Vi havde overvejet at tage til Nanwan abeøen. Men efter at have læst om den og gjort os mange overvejelser, så droppede vi det. Vi ville ikke bruge to timer på transport hver vej, for at se nogle aber, der er oplært til at udføre tricks og bliver dårligt behandlet. Ærgerligt, for der er vilde aber på Hainan og vi ville gerne se nogle.

I stedet tog vi bussen ind til Sanya og gik lidt rundt derinde. Vi hoppede på en bus på vejen foran, hvor vil bor. Bybusserne koster en yuan, og man har bare sin en yuan seddel i hånden, når man går ind og putter den så i en gennemsigtig box, der står ved chaufføren. Det er under én krone for at køre med bus, og den pris kan man ikke klage over.

Det regnede midt på dagen, så vil kikkede på forretningslivet og menneskene. Vi fandt et stort supermarked og købte noget te og krydderier til at tage med hjem. Det er svært at købe fødevarer af den simple årsag, at man ikke aner, hvad det indeholder, men vi fik identificeret noget, og var så heldige, at nogle teer havde en åben prøvedåse, så man kunne se det og snuse til det. Der var en stor afdeling med alle mulige tørrede fisk. Det lugtede grimt, men var sjovt at se på. En helt pose tørrede søstjerner til 14 kroner; billigt ikke? Inde i supermarkedet, så jeg en ansat sidde ovenpå nogle store rissække. Hun sad med bare fødder og benene trukket ind under sig og snakke i moiltelefon; fuldstændig afslappet ovenpå varerne med kunder gående rundt omkring sig.

På gaden så jeg en mand med træben; bogstaveligt talt. Det var nogle sammenflækkede brædder og toppen var lavet som en krykke, han havde under armen til at støtte sig med. Det sagde dunk dunk dunk, når han gik. Ret primitivt, men det virkede.

På Hainan dyrker de en masse eksotiske frugter som mango, papaya, bananer, pitahaya (dragefrugter), rambutan, durian (en meget stor, meget pigget frugt) og mange andre frugter, som jeg end ikke kender navnet på. Man ser papayatræer med frugter i gaderne, og der er små boder overalt, hvor der sælges frugt.

Selvom Hainan på mange måder er meget anderledes, så ligner trafikken resten af Kina. Det vil sige kaotisk og præget af underlige køretøjer, der transporter ting, som man ikke havde troet kunne transporteres på den måde. Eksempelvis kan man sagtens transortere en lang stige på en scooter og der en næsten ingen ende på, hvor mange papkasser, man kan tranportere på en cykel. Eller hvad med en scooter med tre personer samt en cykel. Det er heller ikke usædvanligt, at se køretøjer, der kører den modsatte vej af færdselsretningen. Biler og busser dytter meget; de dytter bare for at signalere 'her kommer jeg' eller 'forvent ikke, at jeg holder tilbage for dig'. Det er en salig larm.

Sidst på eftermiddagen tog vi hjem og gik på stranden. Klokken 17 er det ikke længere så ulideligt varmt og man lige nå en timestid inden solen går ned og man bliver jaget væk af en lille mand med en fløjte.

Aftensmaden blev indtaget på et stort torv, hvor der var en masse stande med mad. Vi valgte lidt forskelligt bl.a. en portion venusmuslinger, som smagte dejligt.

 

 

Yanoda Rainforest

Vi tog en taxa ud til Yonada Rainforest. Vi havde planlagt at tage bussen, men kunne ikke finde den rigtige blandt de mange andre busser, der kun skiltede med kinesiske skrifttegn. Vi havde fået vores udlejer til at skrive de kinesiske tegn på en lille lap papir, men efter at have stået en halv time ved en stor vej og set masser af busser køre forbi uden at kunne genkende navnet, så droppede vi bussen. Med kun 35 km derud, kunne vi tage en taxa for en hundrede krone seddel og det lykkedes os ret hurtigt at finde en chauffør, der ville gå med til at køre efter taxameteret i stedet for fast takst. Fast takst er nemlig det sammen som overpris.

Yanoda regnskoven er et område, der er udlagt til besøg, så der er gangstier ind i skovområdet. Man behøver med andre ord ikke at hygge vej med en machete. I bedste kinesisk stil er der en masse butikker og højtråbende medarbejdere, der ikke ligger lader Disneyland noget at høre.

Som noget af det første, blev vi mødt at et antal papegøjer, der sad lænket og en lille mand kom straks løbende og satte den ene op på Louises skulder, for at jeg så kunne tage et billede formedelst 10 yuan. Det gjorde jeg nu ikke, for jeg ville ikke støtte deres business og synes at en regnskov er et upassende sted, at lænke fugle for at bruge dem til underholdning. Vi havde lige fået en introduktion til regnskoven via en elektronisk guide, hvor de gjorde meget ud af at forklare, at det var vigtigt at bevare verdens regnskoven, så det var lidt af et upassende skifte. Senere kom vi forbi et sted, hvor det var papegøjeshow, med papegøjer, der var trænet som i et cirkus, til at trække små vogne med videre.

Der var et sted i regnskoven, hvor man kunne blive fotograferet med medlemmer af Li folket i folkedragt, der er Hainans oprindelige befolkning. Endnu en aktivitet, der hører mere til i et cirkus efter min mening. Når alt det nu er sagt, så var det jo regnskoven, det egentligt handlede om, og når man kom et stykke ind i området, så kom man væk fra det værste hurlumhej og det var rigtig spændende.

Regnskoven er et fantastisk sammensurium af træer og planter, der vokser i mange lag, så det kan mange kan være svært at se, hvor skovbunden begynder og hvor den ender ligesom trækronerne danner et stort tag i mange etager. Trærødder, lianer og andre vækster gror hen over hinanden i mange lag. Så det var godt nok, at der var anlagt stier, for ellers var vi ikke nået 50 meter ind i skoven.

Regnskoven lever op til sit navn og er i sandhed fugtig; det drypper overalt og der løber vand under planterne og ned af bjergsiderne. Visse steder løber vandet under os som en flod, men på grund af de mange stenblokke, trærødder og planter kan man kun se lidt vand hist og pist, selvom det lyder som en brusende flod. Der er mange Banyantræer; og nogle skulle være op til 1.000 år gamle (her kan jeg godt tvivle lidt på, om det nu også er helt sandt; men meget gamle, de var de helt sikkert).I en del af skoven løb der et over 60 meter langt vandfald, som vi går ned langs med. Det er rigtig flot. 

 

Vi så desværre ingen aber, ej heller den sjældne plettede gepard og heller ingen boaslanger. Men det var masser af insekter og fugle. Sommerfugle i mange farver, og nogle så store som små fugle. Der er mere end sekshundrede arter af sommerfugle på Hainan. Vi så også nogle store kraftigt røde krabber. Vi blev ret overraskede over at se dem i skovbunden, men der var selvfølgelig masser af vand, så hvorfor ikke krabber.

Det var en meget spændende tur, og absolut seværdig.