Vi befinder os 520 km fra Xian og 599 km fra Beijing. Ping Yao er 2700 år gammel som by og kendt for sin velbevarede bymur, der dateres tilbage til 1350 og for den gamle bydel inden for bymuren. Byen er på Unesco's liste for verdensarv. Der er 42.000 indbyggere i selve Ping Yao ifølge det, jeg kan læse mig frem til. Jeg tror aldrig, jeg har været i en kinesisk by med så få indbyggere.
Vi ankom kl. 7 om morgenen, noget radbrækkede og trætte efter en hård (om end meget underholdende) nat i toget. Vi købte straks togbilletter videre til Beijing. Det kunne være gået bedre; vi kunne ikke få siddepladser heller ikke, hvis vi ventede en ekstra dag med afrejsen, så vi er henvist til en rimelig hård rejse i morgen aften, hvor vil skal tilbringe ni timer i et nattog uden pladsbillet.
Alle husene indenfor bymuren i Ping Yao er gamle eller ser gamle ud. Hvor meget, der er rigtigt gammelt og hvor meget, der er knap så gammelt er svært at sige. Vores hotel er således også i gammel kinesisk stil.
Vi gik fra banegården hen til hotellet; der var masser at små tuk-tuk’er, men Ping Yao er en turistmagnet, og vi gad ikke gå ind i en ublu aftale med en chauffør, når der ikke var ret langt til hotellet. Så vi gik. Efter ret kort tid kom vi tid den gamle bydel, hvor vi gik ind gennem bymuren og derefter befandt os i noget, der mindende om en ældgammel by, et levende museum og en masse kunstige kulisser opstillet til ære for turisterne.
Vi fandt hotellet, der lå i et typisk gammelt kinesisk hus, med røde papirlamper hængende og små værelser med møbler a la gammel kinesisk stil. Det var en meget effektiv og kundeorienteret dame på hotellet, som kunne lidt engelsk og hun var god til at hjælpe os undervejs. Vi skal ærligt indrømme, at vi gik op på værelset og tog en ordentlig lur efter nattens anstrengelser. Senere gik vi ud i byen og kikkede på de gamle huse og fornemmede stemningen i byen.
Dagen efter stod den på bytur med en enkelt afstikker op på bymuren. Vi var inde i flere gamle templer og nogle huse, hvor der åbnet som museum. Bl.a. en gammel bank og et beboelseshus. Ping Yao var et finansielt center i det gamle Kina. Der er rigtigt mange fine gamle huse i Ping Yao; nogle er meget gamle og noget forfaldne, nogle er meget gamle og velholdte og nogle er knapt så gamle, men bygget i gammel stil.
Alt i alt er jeg ikke helt sikker på, havde jeg skal synes om Ping Yao. På en måde er det en fin gammel by, utroligt mange gamle huse, og hvor der istandsættes eller bygges nye huse indenfor bymuren gøres det i den gamle stil. Så det er en fantastisk velbevaret by, og bymuren er også ret fantastisk. Men det er bare så mange turister, og efter at have set bymuren i Xian, så blev bymuren i Ping Yao lidt reduceret til 'endnu en bymur'. Det er lidt som om Ping Yao er et museum, der er fyldt med turister, og det var lidt træls.
Herunder en række billeder, der viser den charmerende side af Ping Yao.
Vi ankom kl. 7 om morgenen, noget radbrækkede og trætte efter en hård (om end meget underholdende) nat i toget. Vi købte straks togbilletter videre til Beijing. Det kunne være gået bedre; vi kunne ikke få siddepladser heller ikke, hvis vi ventede en ekstra dag med afrejsen, så vi er henvist til en rimelig hård rejse i morgen aften, hvor vil skal tilbringe ni timer i et nattog uden pladsbillet.
Alle husene indenfor bymuren i Ping Yao er gamle eller ser gamle ud. Hvor meget, der er rigtigt gammelt og hvor meget, der er knap så gammelt er svært at sige. Vores hotel er således også i gammel kinesisk stil.
Vi gik fra banegården hen til hotellet; der var masser at små tuk-tuk’er, men Ping Yao er en turistmagnet, og vi gad ikke gå ind i en ublu aftale med en chauffør, når der ikke var ret langt til hotellet. Så vi gik. Efter ret kort tid kom vi tid den gamle bydel, hvor vi gik ind gennem bymuren og derefter befandt os i noget, der mindende om en ældgammel by, et levende museum og en masse kunstige kulisser opstillet til ære for turisterne.
Vi fandt hotellet, der lå i et typisk gammelt kinesisk hus, med røde papirlamper hængende og små værelser med møbler a la gammel kinesisk stil. Det var en meget effektiv og kundeorienteret dame på hotellet, som kunne lidt engelsk og hun var god til at hjælpe os undervejs. Vi skal ærligt indrømme, at vi gik op på værelset og tog en ordentlig lur efter nattens anstrengelser. Senere gik vi ud i byen og kikkede på de gamle huse og fornemmede stemningen i byen.
Dagen efter stod den på bytur med en enkelt afstikker op på bymuren. Vi var inde i flere gamle templer og nogle huse, hvor der åbnet som museum. Bl.a. en gammel bank og et beboelseshus. Ping Yao var et finansielt center i det gamle Kina. Der er rigtigt mange fine gamle huse i Ping Yao; nogle er meget gamle og noget forfaldne, nogle er meget gamle og velholdte og nogle er knapt så gamle, men bygget i gammel stil.
Alt i alt er jeg ikke helt sikker på, havde jeg skal synes om Ping Yao. På en måde er det en fin gammel by, utroligt mange gamle huse, og hvor der istandsættes eller bygges nye huse indenfor bymuren gøres det i den gamle stil. Så det er en fantastisk velbevaret by, og bymuren er også ret fantastisk. Men det er bare så mange turister, og efter at have set bymuren i Xian, så blev bymuren i Ping Yao lidt reduceret til 'endnu en bymur'. Det er lidt som om Ping Yao er et museum, der er fyldt med turister, og det var lidt træls.
Herunder en række billeder, der viser den charmerende side af Ping Yao.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar