Togtur fra Sanya til Haikou

Så er det skiftedag igen. Vi forlod Sanya med bus nr. 4 ud til banegården, der er ret nybygget og ligger et stykke uden for byen. Igen var billetprisen 1 yuan selvom turen tog 50 minutter; og som et ekstra plus kunne vi opleve buspassagererne snakke højlydt fra den ene ende af bussen til den anden. Chaufføren deltog også. Det var ikke let gennemskue, hvad det gik ud på. Kineserne snakker ofte så højt og råbende, at man ind imellem bliver i tvivl, om de skændes eller ej, men det tror jeg faktisk ikke, at de gjorde. Det er bestemt ikke kedeligt at køre med bussen i Kina.

Der er sket meget med trafiksystemet på Hainan de sidste år. Før var det lidt af et udsted, men nu er der gang i turismen og der er bygget en hurtig forbindelse med tog hele vejen rundt om øen og der bygges også større veje, som forbedrer infrastrukturen. Vi fik hurtigt to billetter til Haikou. Jeg er ved at blive god til at købe togbilletter 'på kinesisk'. Det var stor forskel på denne togtur og vores tidligere togtur fra Ping Yao til Beijing. Dette er et nyt moderne tog og en ny hurtig togstrækning. Jeg lod daleren rulle og brugte tyve kroner ekstra, så vi fik første klasses billetter. Stadig til en pris af knap 200 kr. for de to billetter samlet. Man kan ikke klage over transportpriserne i Kina. Med 200 km i timen tager det kun to timer at nå Haikou, der ligger på øens nordside og som med sine 2 millioner indbyggere er den største by på øen. Vi købte mad i toget; et fint udvalg med lune retter og drikkevarer. Vi valgte to bakker, hver med 1-2 slags kød, 3-4 slags grøntsager og ris; dertil en øl og en iste for i alt 84 yuan. Så sad vi der med vores spisepinde og delte maden. Vi sad rigtigt behageligt i en lille aflukket sektion, der var engelsk annoncering af stationer og i det hele taget fungerede det fint og effektivt.

Vores hotel i Haikou er som at komme fra asken til ilden efter den noget usle og beskidte lejlighed i Sanya. Et stort rent værelse med alt, hvad der skal være. Det sileregnede hele eftermiddagen, så vi løb med våde fødder mellem de nærliggende varehuse og gik ind og spiste en stor isdessert og spillede kort. Vi bor i et forretningskvarter, så der er ikke meget andet at lave med mindre, man tager væk, og det var ikke rigtigt vejr til andet, så vi hang bare ud i kvarteret.

Da vi kom tilbage på hotellet efter at have spist aftensmad i en japansk restaurant, ringede det på døren til vores værelse. Udenfor stod to ansatte med to glas varm mælk og en tallerken med fire småkager. Jeg var ved at falde på halen af overraskelse. Åh, det har jeg godt nok aldrig før oplevet på et hotel; småkager og varm mælk. Men hvor var det hyggeligt. Der stod i øvrigt også en tallerken med noget frugt på værelset, da vil kom tilbage.