Watercube i Beijing

Vi var i Watercube vandpark i dag. Det ligger i det olympiske svømmestadion, hvor noget af bygningen nu er omdannet til et indendørs vandland med bassiner, rutsjebaner og masser af gejl. Prisen for indgang var uhyrlig, og vi kunne være gået i den forbudte by fem gange for samme pris. Men en af os var ret vild for at prøve vandlandet, så det fik en chance (jeg lod mig overtale).

Det er noget af en oplevelse, at opleve kinesiske forlystelsesparker, og dette vandland var ingen undtagelse. Der var et bølgebasin, hvor der kom bølger en gang eller to gange i timen. Det var lidt sjovt at se voksne kinesere bære redningsveste selv om de sagtens kunne bunde, så det virkede noget fjollet. Men de har nok et andet forhold til vand; måske er det ikke normalt at kunne svømme i Kina. Når der endeligt efter laaang tids ventet kom bølger, så blev der skruet op for musikken, og et par unge kinesiske mænd stod oppe på en scene og råbte op og var med til at gejle folk op i en hysterisk stemning. Selve oplevelsen af bøjlerne var ikke noget særligt for et par forvendte danskere. Der var også en vandbane, hvor man kunne ligge i en stor badering og lade sig flyde med. Det var meget hyggeligt. Overordnet må man nok sige, at det ikke var pengene værd, men det var da meget hyggeligt at tilbringe dagen i badedragt borte var en varm støvet storby.

Vi spiste aftensmad på en lille restaurant i vores lokale kvarter. Vi gik ned gennem de mørke gade i hutongerne. Det har regnet og luften var ty ung og fugtig på en dejlig måde. På vej ned ad gaden så vi en mand, der var ved at hjælpe en lille dreng, efter at drengen have lavet på vejen udenfor huset. Små børn i Kina går for det meste uden ble og de har hul i bukserne, så man kan se deres baller gennem bukserne, men det er dog første gang, vi ser at de decideret skider på åben gade. Der er ellers masser af offentlige toiletter i hutongene. Men hvad, det er ikke Kina for ingenting.