Ankomsten til Xi'an gik fint, og det hele føles så underlig velkendt. Der er kun 11 måneder, siden vi forlod Shanghai, så det er måske ikke så sært, at det føles velkendt. Denne gang er det Xi’an, der er udgangspunkt for vores rejse. Vi starter rejsen i Xi’an og slutter i Xi’an og har fire uger til rådighed. P.t. er intet andet planlagt, men vi har en masse tanker om, hvad vi gerne vi nå. Selve detailplanlægningen sker undervejs.
På vej fra lufthavnen gjorde vi holdt ved banegården og købte togbilletter til Ping Yao; vores næste stop på turen. Som altid er det lidt af et projekt at købe billetter på grund af sprogbarrieren og fordi tingene ofte fungerer anderledes, end vi er vant til. Hvor køber man billetter? En masse mennesker stod i kø til nogle små træhuse ude på selve banegårdspladsen, men det var ikke der. Jeg fandt en stor billethal inde i selve banegårdsbygningen med en lang række billetluger med kinesisk forklaring på. Det så ikke ud til, at der var en engelsktalende billetluge. Men man kan vel købe en billet uden at snakke sammen? Nå, hvor hæver man så penge? De accepterer næppe kreditkort. Hvorfor hævede jeg nu ikke ekstra kontanter i lufthavnen, jeg ved jo godt, de ikke tager kort på banegårdene i Kina. Louise blev placeret på banegården med kufferterne og jeg måtte på en tur rundt i kvarteret. Efter flere mislykkede forsøg lykkedes det mig at finde en rigtig ATM, der ville give penge på internationale kreditkort. De første forsøg var kun hæveautomater til kinesiske kort. Så stillede vi os i kø på banegården. Igen fik vi gavn af erfaringerne fra tidligere, da billet damen efterspurgte noget, vi naturligvis ikke forstod, og jeg kom i tanke om, at de vil se pas for at sælge togbilletter. Så jeg fik hevet passene frem, og vi fik to billetter til Ping Yao med nattoget fredag aften; siddeplads i 10 timer, Huh, det bliver hårdt, men liggepladser var der ingen ledige af, og videre det vil vi.
I dag den 1. juli er den officielle dag for stiftelsen af det kinesiske kommunistparti; 92 år. Bort set fra et stort udbud af militærpersoner foran banegården, så er det nu ikke noget, vi har mærket meget til.
Efter indtjekning på 'Song of Apple Designer Hotel' tog vi en taxa ind til byen. Den ene af os er ikke meget for at eksperimentere med busserne, og når man ikke ved, hvor de går hen, ikke kan spørge om det og en taxatur koster mellem 6 - 15 kroner, er det svært at argumentere for at tage bussen. Vi gik lidt rundt i byen, bl.a. gik vi op ad Shuyuanmen gaden, der er reetableret i gammel arkitektur, og hvor der sælges en masse pensler, stempler, malerartikler og souvenirs generelt. Selvfølgelig noget turistet, men meget hyggeligt.
Vi kom derefter forbi et par forretninger med salg af kæledyr. Overraskende at se en lillebitte gris med rødt bånd om maven stå i et lille bur og vente på at blive solgt. Små hundehvalpe var der også; alene i små trådbure. Dyrevelfærd er ikke så vigtigt i Kina; det er lidt trist at se.
Derefter gik vi op i Xi'ans gamle klokketårn; oprindelig bygget i 1384 og 36 meter høj. Tårnet blev flyttet 1.000 meter i 1582 på grund af, at byen voksede. Selv i dag er det en imponerende bygning, dengang må den have været skræmmende stor. Lige i nærheden ligger den lige så imponerende trommetårn. De er så flotte, de stor rødmalede træbygninger med karakteristiske bemalede motiver.
Bagefter gik vi forbi trommetårnet og ind igennem det muslimske kvarter, der er berømt for mad og snacks. I aftenmørket i de lange smalle gader blev det grillet, kogt, braiseret og friturestegt. Der var slagtere, der skar kød ud, bagere, der slog dej op og med store hammere slog de dej ud til nogle specielle kiks. Der var en hektisk aktivitet og et mylder af folk, der var ude for at spise, for at smage snacks eller bare ude på aftentur.
Senere slappede vi af på hotelværelset med at se CCTV News; en engelsksproget kinesisk tv-kanal og den eneste mulighed for at se tv, man (vi) kan forstå. Der er ellers masser af tv-kanaler, men alle p åkinesisk. De kinesiske nyheder omtaler et terroristangreb den nordvestlig Xinjiang provins. Nogle betjente og embedsmænd er blevet dræbt. Hmm; terroristangreb. Mon ikke, den nyhed, er lidt mere nuanceret, hvis man har adgang til vestlige medier? Man skal huske, når man ser kinesisk tv, at der ikke er pressefrihed, og censur udøves såvel i pressen, som på internettet.
Trommetårnet og solnedgang set fra klokketårnet.
Udsigt fra klokketånet.
Klokketårnet med aftenbelysning.
Det er altid sjovt at kikke trafik i Kina, her er en mand med et spændende arbejde
Mere trafik
Og nogle trafikanter
Og nogle flere trafikanter
Og til sidst en scooter
Xi’an er især kendt for kejser Qins terracottakrigere og den meget velbevarede bymur. Det er imponerende, når man ankommer til byen og kører langs bymuren. Man tror hele tiden, at nu slutter den; men den bliver ved og ved. Den er næsten 14 km i omkreds og omslutter en bymidte på omkring 36 kvadratkilometer. Muren er 12 meter høj, 15-18 meter bred for neden og 12-14 meter bred for oven, så det er en ordentlig en. Som gamle kinesiske byer, går gaderne enten nord-syd eller øst-vest (i hvert fald i den ældste del af byen), hvilket gør det noget lettere at orientere sig. Xi'an har omkring 8 millioner indbyggere, er over 3000 år gammel og har været hovedstad dengang Kina blev samlet som en nation. Kinas første kejser Qin er begravet her samt flere andre kejsere bl.a. Kinas eneste kvindelige kejser.
På vej fra lufthavnen gjorde vi holdt ved banegården og købte togbilletter til Ping Yao; vores næste stop på turen. Som altid er det lidt af et projekt at købe billetter på grund af sprogbarrieren og fordi tingene ofte fungerer anderledes, end vi er vant til. Hvor køber man billetter? En masse mennesker stod i kø til nogle små træhuse ude på selve banegårdspladsen, men det var ikke der. Jeg fandt en stor billethal inde i selve banegårdsbygningen med en lang række billetluger med kinesisk forklaring på. Det så ikke ud til, at der var en engelsktalende billetluge. Men man kan vel købe en billet uden at snakke sammen? Nå, hvor hæver man så penge? De accepterer næppe kreditkort. Hvorfor hævede jeg nu ikke ekstra kontanter i lufthavnen, jeg ved jo godt, de ikke tager kort på banegårdene i Kina. Louise blev placeret på banegården med kufferterne og jeg måtte på en tur rundt i kvarteret. Efter flere mislykkede forsøg lykkedes det mig at finde en rigtig ATM, der ville give penge på internationale kreditkort. De første forsøg var kun hæveautomater til kinesiske kort. Så stillede vi os i kø på banegården. Igen fik vi gavn af erfaringerne fra tidligere, da billet damen efterspurgte noget, vi naturligvis ikke forstod, og jeg kom i tanke om, at de vil se pas for at sælge togbilletter. Så jeg fik hevet passene frem, og vi fik to billetter til Ping Yao med nattoget fredag aften; siddeplads i 10 timer, Huh, det bliver hårdt, men liggepladser var der ingen ledige af, og videre det vil vi.
Efter indtjekning på 'Song of Apple Designer Hotel' tog vi en taxa ind til byen. Den ene af os er ikke meget for at eksperimentere med busserne, og når man ikke ved, hvor de går hen, ikke kan spørge om det og en taxatur koster mellem 6 - 15 kroner, er det svært at argumentere for at tage bussen. Vi gik lidt rundt i byen, bl.a. gik vi op ad Shuyuanmen gaden, der er reetableret i gammel arkitektur, og hvor der sælges en masse pensler, stempler, malerartikler og souvenirs generelt. Selvfølgelig noget turistet, men meget hyggeligt.
Vi kom derefter forbi et par forretninger med salg af kæledyr. Overraskende at se en lillebitte gris med rødt bånd om maven stå i et lille bur og vente på at blive solgt. Små hundehvalpe var der også; alene i små trådbure. Dyrevelfærd er ikke så vigtigt i Kina; det er lidt trist at se.
Derefter gik vi op i Xi'ans gamle klokketårn; oprindelig bygget i 1384 og 36 meter høj. Tårnet blev flyttet 1.000 meter i 1582 på grund af, at byen voksede. Selv i dag er det en imponerende bygning, dengang må den have været skræmmende stor. Lige i nærheden ligger den lige så imponerende trommetårn. De er så flotte, de stor rødmalede træbygninger med karakteristiske bemalede motiver.
Bagefter gik vi forbi trommetårnet og ind igennem det muslimske kvarter, der er berømt for mad og snacks. I aftenmørket i de lange smalle gader blev det grillet, kogt, braiseret og friturestegt. Der var slagtere, der skar kød ud, bagere, der slog dej op og med store hammere slog de dej ud til nogle specielle kiks. Der var en hektisk aktivitet og et mylder af folk, der var ude for at spise, for at smage snacks eller bare ude på aftentur.
Senere slappede vi af på hotelværelset med at se CCTV News; en engelsksproget kinesisk tv-kanal og den eneste mulighed for at se tv, man (vi) kan forstå. Der er ellers masser af tv-kanaler, men alle p åkinesisk. De kinesiske nyheder omtaler et terroristangreb den nordvestlig Xinjiang provins. Nogle betjente og embedsmænd er blevet dræbt. Hmm; terroristangreb. Mon ikke, den nyhed, er lidt mere nuanceret, hvis man har adgang til vestlige medier? Man skal huske, når man ser kinesisk tv, at der ikke er pressefrihed, og censur udøves såvel i pressen, som på internettet.
En lille ensom fyr
Endnu en lille ensom fyr.
En lille gris med ekstra sele på. Den var væk, da vi kom tilbage til Xi'an et par uger senere.
Trommetårnet og solnedgang set fra klokketårnet.
Udsigt fra klokketånet.
Klokketårnet med aftenbelysning.
Det er altid sjovt at kikke trafik i Kina, her er en mand med et spændende arbejde
Mere trafik
Og nogle trafikanter
Og nogle flere trafikanter
Og til sidst en scooter
Ingen kommentarer:
Send en kommentar