Sanya

Vi havde overvejet at tage til Nanwan abeøen. Men efter at have læst om den og gjort os mange overvejelser, så droppede vi det. Vi ville ikke bruge to timer på transport hver vej, for at se nogle aber, der er oplært til at udføre tricks og bliver dårligt behandlet. Ærgerligt, for der er vilde aber på Hainan og vi ville gerne se nogle.

I stedet tog vi bussen ind til Sanya og gik lidt rundt derinde. Vi hoppede på en bus på vejen foran, hvor vil bor. Bybusserne koster en yuan, og man har bare sin en yuan seddel i hånden, når man går ind og putter den så i en gennemsigtig box, der står ved chaufføren. Det er under én krone for at køre med bus, og den pris kan man ikke klage over.

Det regnede midt på dagen, så vil kikkede på forretningslivet og menneskene. Vi fandt et stort supermarked og købte noget te og krydderier til at tage med hjem. Det er svært at købe fødevarer af den simple årsag, at man ikke aner, hvad det indeholder, men vi fik identificeret noget, og var så heldige, at nogle teer havde en åben prøvedåse, så man kunne se det og snuse til det. Der var en stor afdeling med alle mulige tørrede fisk. Det lugtede grimt, men var sjovt at se på. En helt pose tørrede søstjerner til 14 kroner; billigt ikke? Inde i supermarkedet, så jeg en ansat sidde ovenpå nogle store rissække. Hun sad med bare fødder og benene trukket ind under sig og snakke i moiltelefon; fuldstændig afslappet ovenpå varerne med kunder gående rundt omkring sig.

På gaden så jeg en mand med træben; bogstaveligt talt. Det var nogle sammenflækkede brædder og toppen var lavet som en krykke, han havde under armen til at støtte sig med. Det sagde dunk dunk dunk, når han gik. Ret primitivt, men det virkede.

På Hainan dyrker de en masse eksotiske frugter som mango, papaya, bananer, pitahaya (dragefrugter), rambutan, durian (en meget stor, meget pigget frugt) og mange andre frugter, som jeg end ikke kender navnet på. Man ser papayatræer med frugter i gaderne, og der er små boder overalt, hvor der sælges frugt.

Selvom Hainan på mange måder er meget anderledes, så ligner trafikken resten af Kina. Det vil sige kaotisk og præget af underlige køretøjer, der transporter ting, som man ikke havde troet kunne transporteres på den måde. Eksempelvis kan man sagtens transortere en lang stige på en scooter og der en næsten ingen ende på, hvor mange papkasser, man kan tranportere på en cykel. Eller hvad med en scooter med tre personer samt en cykel. Det er heller ikke usædvanligt, at se køretøjer, der kører den modsatte vej af færdselsretningen. Biler og busser dytter meget; de dytter bare for at signalere 'her kommer jeg' eller 'forvent ikke, at jeg holder tilbage for dig'. Det er en salig larm.

Sidst på eftermiddagen tog vi hjem og gik på stranden. Klokken 17 er det ikke længere så ulideligt varmt og man lige nå en timestid inden solen går ned og man bliver jaget væk af en lille mand med en fløjte.

Aftensmaden blev indtaget på et stort torv, hvor der var en masse stande med mad. Vi valgte lidt forskelligt bl.a. en portion venusmuslinger, som smagte dejligt.