Schueberfouer og efterår

Her i aften var vi på Schueberfouer. Det er et stort tivoli med tilhørende boder og spisesteder, som holdes hvert år ved denne tid. Schueberfouer afholdes i år for 669’ende gang og man kan tænke at det i starten var mere marked med gøgleri, hvor det i dag er mere tivoli end marked. Men det er et tilløbsstykke i de små 3 uger, hvor det løber af staben, og der skulle efter sigende være 2 mio. besøgende – selvom det er med gengangere, så er det da velbesøgt. Det startede den dag, hvor vi kom hjem fra ferie i Danmark, hvilket var noget at en velkomst at komme hjem til, og det slutter i aften. Lige nu brager fyrværkeriet udenfor. Vi bor tæt på, så vi har ofte hørt lydene derfra om aftenen og kunnet lugte den søde lugt af pandekager ude på vores altan. Louise har været der et par gange med vennerne og i aften var vi deroppe sammen og prøvede en katapult-dims, hvor man sidder i en slags bur, der så bliver slynget op i luften af et par kæmpe elastikker. Vi stor i kø i 1 ½ time og det varede 45 sekunder, men hvilke 45 sekunder. Det var vildt at blive slynget 60 meter op i luften og slå nogle koldbøtter og ser byen fra oven (i korte glimt). Man falder så ned op nogle gange inden det aftager. Det gav nogle gode sug i maven, så det var fede 45 sekunder.

Vi har som nybagte bilejere også taget hul på fase 2 af turist livet i Luxembourg og er begyndt at tage nogle ture ud omkring Luxembourg by. Vi har været i Vianden, der er en lille by i den nordlige Luxembourg, hvor de har en gammel borg. Weekenden efter tog vi til Han-sur-Lesse i Belgien, hvor de har nogle fantastiske drypstenshuler.

Og i sidste weekend var vi så i Trier, hvor vi har været flere gange, men denne gang så vi på romerske badeanlæg og amfiteatret. Derudover selvfølgelig lidt frokost og kaffe/is.

For 10 dage siden var det fantastisk varm, så faldt temperaturen markant. Den ene her i husstanden gik så vidt som at tale om at tænde for varmen. Efter en lille uge med rigtigt koldt vådt efterårsvejr har vi nu haft det fineste lækre efterårsvejr med som og varme så den behagelige måde, som det er om efteråret.

Det har været helt fantastisk at cykle på arbejd de sidste dage. Jeg cykler over en bro fra bymidten ud til Kirchberg, hvor jeg arbejder. Under broen er en meget dyb kløft om man har et fantastisk vue ud over byen med rester af de gamle forsvarsværker og de små huse nede i bunden af slugten. Det gibber ofte i maven, når man cykler over broen for fuld fart. På den anden side af broen bliver man så modtaget af to høje bygninger, der nærmest danner en byport ind til Kirchberg, der ligger på et højere plateau. De sidste dage har der så været så meget dis i kløften, at disen helt har fyldt kløften ud og også lagt sig ind over broen. Når man cykler hen over broen i disen, så har man hverken kunnet se byen nedenunder broen og eller Kirchberg for enden af broen. Det har været som om man cykler ud over en bro, der ingen ende tager og tanken om, at det hele pludseligt slutter i et brat fald har været nærværende. Det er en helt surrealistisk oplevelse, og når man så kommer hen for enden af broen, så dukker Kirchberg alligevel op i fuld solskin. Op af tagen tager solen og varmen til og det har været et fortrinligt vejr.

I aftes spiste vi sen aftensmad på altanen og her i aften var i på Schueberfouer uden overtøj. Det er med at nyde hver en solskinsdag på denne årstid. Byen har i øvrigt klædt sig i efterårsfarver, især fordi kastanjetræerne er syge, de har helt brune blade og nogle af dem har også tabt de fleste. Lidt tidligt.

I den kommende weekend er der et stort fægtestævne i Luxembourg, som vi nok tager forbi og kikker på. I næste uge starter træning i begge for klubber efter en (alt for) lang sommer pause.

Sensommeraften på altanen

Klokken er lidt over 21 og her er godt mørkt. Klokken halv ni var himlen stadig lys og der var små vattede lyserøde skyer oppe på den lyseblå himmel over nonnernes hus. På det tidspunkt gik et par nonner aftenstur og kikkede på byggeriet af deres nye hus, som skal være ældreboliger.

Så blev det mere og mere tusmørke, nonnerne gik indendøre ligesom et par børnefamilier, der også forsvandt fra gadebilledet. Et par biler blev parkeret i gaden og det blev mere og mere tomt, alt medens de lyserøde skyer blev mørke og skydækket samlede sig mere og mere, stadig med den lysere himmel bagved.

Et helt overjordisk lys bredte sig over kvarteret, stilheden faldt over kvarteret og langt ude høres en summen af trafik. Mon det er motorvejen uden for byen? Jeg har ikke lagt mærke til den før, men stilheden fremhæver den summende lyd. Nogle få flagermus flyver hen over kvarteret.

Nu er er godt mørkt. De tunge mørke skyer dækker næsten himlen, kun med svage sprækker af en lidt lysere himmel bagved. Nonnernes hus er mørkt med nogle enkelte store vinduer, der lyser op. Gadelygterne er tændte. Her er stadig lunt på altanen. En velsignet ro hviler over kvarteret og den lune skønne sensommeraften føles vidunderlig.

Klokken nærmer sig så småt halv ti. Enkelte biler kører gennem kvarteret - på vej hjem. Himlen er næsten helt mørk, et enkelt par gå hjem gennem gaden, småsnakkende. Åh, hvor er det vidunderligt med sådan en aften på altanen. Som om tiden står stille og det aldrig bliver arbejdsdag igen.

Lige nu står tiden bare stille og det er en vidunderlig sensommeraften på altanen.

Ferietid

Så er vi hjemme igen efter ferie i Danmark. Vi har haft en dejlig tid med familie og venner. Louises konfirmations fest forløb fint; det var dejligt med de mange glade gæster, alt klappede og folk hyggede sig. I det hele taget fik vi set en masse mennesker og jeg fik også ordnet en masse praktisk. Alligevel synes jeg, at der var flere jeg gerne ville have været sammen med og mere, jeg gerne ville have nået, men sådan er det jo, når man bor langt væk og synes man skal nå alting på små 3 uger.

Louise har været hjemmefra i næsten 7 uger og det kunne man godt mærke, da vi kørte ind i byen i går aftes. Det kriblede lidt jo mere, vi nærmede os Luxembourg og da vi kom ind til byen skulle vi lige køre et smut forbi Europaskolen, så hun kunne gense bygningerne. Da vi kom ind til byen fra Kirchberg var der stillet et kæmpe stort tivoli op; der var fyldt med lys, musik, grinende mennesker, pariserhjul, et højt gyldent tårn og meget mere. Ved virkede som om hele byen var samlet for at fejre vores tilbagekomst. Tak for det Luxembourg ;-)

I dag går med afslapning, indkøb til køleskabet og Louise nyder at være tilbage på sit værelse; hun går og sætter på plads og flytter rundt; hendes garderobeskabe kom på plads lige inden hun tog til Danmark og nu kan hun så endelig tage dem i brug.

På en måde er det ikke så slemt, at det bliver hverdag igen. Ferien har været meget intensiv og det bliver faktisk hyggeligt at se kollegerne på arbejdet igen. Nu hvor vi har fået os en lille Mini Cooper S, glæder vi os også til at tage nogle små ture i weekenderne; ud på landet i Luxembourg, til Belgien, Trier, Metz og mange andre steder. Der er utroligt mange historiske seværdigheder og smukke naturområder i og omkring Luxembourg.

Jeg har lagt flere billeder ind i bloggen under de tidligere indlæg i bloggen. Der er ikke rettet i teksten, blot tilføjet billeder.

Summertime

Det har været en travl tid den seneste måned. Sidst i juni havde vi et par gode ture til henholdsvis Metz og Trier. Begge byer er et par tusinde år gamle og grundlagt af romerne. Begge byer er utroligt charmerende; Metz på den franske måde og Trier på den tyske måde. I Metz så vi et indendørs marked, der fik mig til at erklære, at skulle jeg gøre alle mine mad indkøb her i resten af mit liv, så ville jeg aldrig komme til at mangle noget.

Vi har haft en del besøg fra Danmark. Først kom Louises veninde Rebecca fra den gamle klasse i Danmark forbi sammen med sin familie. De var på vej sydpå og lagde lige turen ind forbi med en enkelt overnatning. Det var rigtig hyggeligt, også at Louises veninde hjemmefra fik mulighed til at se stedet med egne øjne.

Ugen efter kom niece/kusine Hanne og kæreste Rikke. Vejret var fantastisk i den periode og vi var på turist tur til Fort Ober-Grünewald, gennem slugten, domkirken og kasematterne. Der var store koncertdag i Luxembourg med en masse gratiskoncerter i midtbyen hele dagen og aften. Det var lidt surrealistisk, da vi var inde i domkirken, den ligger nemlig op ad torvet. Kirkens døre var åbne ud mod torvet og de brølende rytmer af den hårde rock virkede som en lidt pudsig modsætning til det katolske kirkemusik og de brændende lys. Om aftenen var vi inde i byen og høre Simple Minds sammen med 14.996 andre.

Midt i alt dette drog Louise så med fly til Danmark for allerede dagen efter at flyve til Island med de gamle FDF’ere til et 12 dages ophold deroppe. Hun kommer til Danmark i aften og så følger en uge i Danmark hos bedsteforældrene og venner samt og en uges fægtelejr med hård træning og samvær med unge fægtere fra hele Danmark. Herefter drager jeg til Danmark og så har vi nogle uger sammen inden vi vender næsen hjem igen.

Da Hanne og Rikke tog videre kom Annette fra min gamle gymnasieklasse på besøg. Vi var i biografen til en cineconcert, en forestilling, hvor de viste 2 Gøg og Gokke stumfilm fra 1920’erne med levende musik af 16 medlemmer fra Luxembourg philharmonikerne. Det var en meget anderledes oplevelse – til den positive side. Gøg og Gokke er stadig sjove. Der var mange børn med inde til forestillingen og de små hoveder grinte på bedste vis (det gjorde jeg også), så Gøg og Gokke holder stadig. Derud over var det en flot musikalsk oplevelse og det hele gik op i en flot enhed. Hvor dette var en biografforestilling med besøg af musikerne, så viser Luxembourg Philharminien også filmforestillinger og det kunne jeg godt tænke mig at overvære, når lejligheden byder sig.

Det er i øvrigt ikke musik, som man behøver at undvære i Luxembourg. Hanne og Rikke var til Katie Perrie koncert, da de var her. Senere i år kommer bl.a. Anastacia, Tom Jones og Pink, og tidligere har bla. Simply Red, Kim Wilde, REM og Mark Knopfler lagt vejen forbi. Selv salige Michael Jackson har givet koncert i Luxembourg. Så er man musikelsker, så er her rige muligheder. Der er i øvrigt stor gratis Jazz event i aften nede i slugten med 60 deltagende bands; måske dropper jeg ned forbi.

Jeg har været ret aktiv i denne uge. Fægtetræningen er stoppet for sommeren, så jeg tog i svømmehallen i Cocque efter arbejde og tog over 4 dage 12 kilometer, så det gav god afslappende fornemmelse i kroppen. Cocque er et meget stort sportscenter med utroligt fine sømmefaciliteter, og så ligger det lige på vejen til/fra arbejdet, så der skal jeg forbi nogle flere gange den næste tid inden jeg om 2 uger starter ferien.

Af små opdagelser, jeg har gjort om naturen er, at vi har cikader i Luxembourg, dog larmer de ikke så meget, som man kan risikere længere sydpå.
Den anden aften løb jeg næsten ind i en mår på vej hjem, og så har vi et morbærtræ ovre i parken fyldt med blålige frugter.

Ud over dette, så har jeg en langstrakt sag i gang omkring nogle garderobeskabe, men den fortæller jeg en anden dag.

Nok for nu, jeg skal ud og finde en cykelhandler, begge vore cykler er flade.

Røg og øl i gaderne

Ud over, at solen skinner i dag, at det er nationaldag i morgen og dermed fridag, at hele byen holder megafest i aften, så var det også i dag, at bønnerne strejker. Det gør de vist hver eneste år til stor irritation for befolkningen i Luxembourg by, og det lader ikke til at bønderne ligger under for deres franske kolleger. Der var i hvert fald masser af larm i byen og en tyk, sort, modbydelig røg bredte sig ud over Kirchberg.

Da jeg fik fri, var der kun hvid røg tilbage i gaderne og enkelte flammer længere oppe på gaden, hvor politi og brandmænd var travlt beskæftiget. På vej hjem cyklede jeg forbi lange korteger af traktorer, som spærrede centrale veje af. Godt jeg var på cykel, siger jeg bare. Når man nu ikke var forhindret i at kommer hjem, så var det faktisk lidt underholdende at se på. Pæne funktionærer i jakkesæt og med mappen under armen, der zig-zagger over gaden mellem de kæmpe traktorer med vrede bønder i, hidsige betjente, der dirigerede trafikken og kæmpe traktorer i midtbyen.

Og i aften er der fest. Vi har været inde og kikke på byen, og går derind igen lidt senere, når der kommer gang i parader og fyrværkeri. Udenfor hver en forretning, for hver 15 meter og på hver en lille plads er der sat scener op; enten med den lokale DJ eller med levende musik. Der er boder med øl, champagne, pølser og andet godt til ganen. Det bliver en meget varm nat i Luxembourg i nat.

I morgen tager vi til Metz. Vi har fri og har fået kørelejlighed, så må vi se, hvad Metz byder på.

Fægtning, Medico-Sportif og lidt mere

Efter en lidt sen opstart, er vi kommet rigtigt i gang med fægtningen i Luxembourg. Det var en overraskelse for os at opdage, at Luxembourg rummer hele 6 fægteklubber, så vi skulle lige tage stilling til, hvor vi skulle starte. Ikke overraskende er klubberne meget mindre end vores danske klub Jysk Akademisk Fægteklub, men da klubberne typisk er enten en kårde eller en fleuret klub, så er det fint nok til træning, da man fægter samme våben og derfor kan fægte mod alle. Størstedelen af klubberne træner i Victor Hugo hallen, der er specielt bygget til fægtning med nedsænket gulv til pisterne. Alle, der ikke træner, står så 1,5 meter højere uden at forstyrre træningen nede på gulvet og samtidig giver det et godt overblik, når der afholdes turneringer og tilskuerne kan se ud over pisterne. Der er 8 faste metal pister med indbyggede pointtavler i væggene, hvilket er sand luksus, når man er vant til træne i en almindelig sportshal, hvor apparaturet skal sættes op og tages ned ved hver træning op hver gang, man træner.

Louises klub hedder noget så flot som ”Cercle Grand-Ducal d'Escrime Luxembourg”. Et imponerende navn, der dækker over fleuret klub etableret i 1879. Min klub hedder ”Cercle Escrime Sud” og er en ren kårde klub. Selvom klubben er lille, så er der fint med folk til træning, så der er nok at fægte mod til træning. Tonen er god og folk er flinke, så det har været en god oplevelse hver gang, jeg har været af sted. Disciplinen er dog knap så høj som hos JAF, hvilket men godt nogle gange kan savne.

For at dyrke sport i Luxembourg skal man gennem en medicinsk test; Medico-Sportif. Det gælder alle sportsgrene fra fiskesport til boksning. Hvis man dyrker dans eller golf kan man nøjes med at gennemgå testen, når man starter i en klub, men dyrker man fægtning, tennis, fodbold eller de fleste andre sportsgrene skal testen gentages ca. hver 5 år.

Vi var begge to på Medico-Sportif i denne uge. Ligesom i eventyrerne skulle man ind i tre rum for at blive testet. Vi mødte dog ingen trolde eller hunde med store øjne. I det første rum blæste man 2 gange i et lille apparat ; én gang alt hvad man kunne, så længe man kunne og én gang kort og kraftigt. Derefter blev man vejet og fik målt højde, bryst-, talje- og hoftemål. Og så skulle man afgive urinprøve i et plastkrus. I det andet rum blev man udspurgt til sygdomme, medicinforbrug, brug af briller/linser og der blev lavet en synsprøve. Man blev kikket i halsen (ahhh) og der blev lyttet til lungerne forskellige steder på kroppen medens man trak vejret dybt (sug pust sug pust). Så blev man banket nogle gange på maven med en finger (dunk dunk dunk) og endelig skulle man stå på en glasboks med et spejl i, der viste om man var platfodet alt imedens man rakte ned efter sine tæer (dem, der er i stand til at nå tæerne) og der blev kikket på ens rygrad. I det tredje rum blev man spurgt ud til evt. forbrug af hjertemedicin, hvorefter man fik målt blodtryk og puls først liggende og så stående. Derefter skulle man træde op og ned på en høj kasse 30 gange (pust pust), hvorefter man igen fik målt blodtryk og puls. Efterfølgende fik man målt fedtlaget med en tang tre steder på kroppen og så blev der lige målt blodtryk én gang til.

Så var man færdig. Og resultatet af alle disse målinger? Det bliver sendt til vores respektive fægteklub, så det var en lidt mystisk fornemmelse at gå ud af døren uden ret meget forklaring på, hvad det hele handler om.

Louise gik på sommerferie i fredags. Den egentlige sommerferie starter først om 2 uger, men da de største årgange går til eksamen og trækker på alle lærekræfterne, så får de næststørste klasser fri 2 uger tidligere. Hun har så ferie indtil starten af september. Den sidste dag i skole fik Louise sine årskarakterer udleveret. Ud over at det ser fint ud, så er det dejligt at konstatere at hun til næste år skal gå i 3. klasse på secondaire, d.v.s. hun får lov til at rykke op til næste årgang, der svarer til 8. klasse i Danmark. Hun får nogle flere fag, hvor undervisningen foregår på engelsk og hun skal starte med latin.

På tirsdag er det national dag i Luxembourg. Tirsdag er fridag og mandag aften fester hele byen/landet. Efter sigende skulle det være meget stort, med masser af mennesker og fyrværkeri. Det vil vi glæde os til.

Ellers slapper vi af efter et lynvisit til Danmark for en uge siden med 25 års gymnasiejubilæum i Skanderborg. Hjemme igen i Luxembourg lykkedes det endeligt at få bestillingen af garderobeskabe på plads og derefter leveringen. Det vil sige dele af skabene var for store og kunne hverken komme ind i elevatoren eller via trappeopgangen, så nu skal resten ind gennem stuevinduet på 2. sal med lift. Og først skal jeg søge tilladelse hos kommunen for at der kan stilles lift op ....argh.

Stille weekend i juni

Der er rosen tid; overalt står de i forhaverne, parkerne og op af hegn; dybt røde, knald røde, lyserøde i mange nuancer, pink, hvide, cremefarvede og gule; med blomster i buketter eller enkeltblomstrende; nogle med små blomster og andre med blomster så store som en hånd.

Vi kom trætte hjem i mandags efter nogle dejlige solrige dage i Danmark med mange visitter. Vejret var også godt i Luxembourg, men nu er det blevet koldere og i dag småregner det endda. Så det er en god dag til at nusse med praktiske ting og slappe af. Jeg var til fest med arbejdet i går, den årlige sommerfest med middag og dans. Temaet var 1920’er og alle var festligt klædt ud i de rette gevandter. Louise er taget på weekendtur med ungdomsklubben, til Lultzhausen og Vianden, hvor de skal lave aktive ting som windsurfing, klatring og sejlads alt efter vejr og præferencer. Så jeg har en stille weekend, jeg har været ude og handle ind og kikke på elektronik. Købte et strygejern, da jeg lod det gamle blive i ’sommerhuset’. Kom små våd og halvkold hjem, så en kop kaffe og en rabarbertærte gjorde godt.