Nancy

Jeg sidder på altanen og spiser sen morgenmad. Jeg cyklede ned til bageren og hentede baguette og pain au chocolat. Solen skinner og det bliver endnu en varm dag med omkring 30 grader, men der er stadig et stykke køligt skygge på altanen, så jeg kan sidde her og nyde min kaffe, grapejuice og brød. Det har været dejligt vejr i nogle dage og vejrudsigten siger flere varme og solrige dage på vej. Åh, så er livet dejligt.

Det var nationaldag i onsdags. Jeg tilbragte aftenen før i fred og ro derhjemme, medens Louise var ud og fejre med vennerne. Vi benyttede fridagen til en tur til Nancy, der ligger i Frankring 118 km herfra. Nancy er en ret stor by, der tidligere var hovedstad i Lorraine hertugdømmet, der først blev en del af Frankrig så sent som 1776.

Der er masser af cafeer og et livligt handelsliv. En af de allerstørste seværdigtheder er Place Stanislav opkaldt efter en tidligere hertug. Pladsen blev fuldstændig renoveret i 2005. Pladsen er kæmpestor, den er belagt med flotte brosten og helt fri for biler. Den er omkrandset af flotte klassiske bygninger og i hjørnerne står en række store flotte jernporte belagt med skinnende guld.

Vi endte med at spise frokost på selve pladsen og sad længe under en markise og kikkede ud på folkelivet.

Jeg er lidt mat efter en god omgang fægtetræning i aftes. Både Louise og jeg var afsted, da der var træning i begge vore klubber. Det er med at benytte sig af det, inden de om kort tid lukker ned for træning i sommerferien og først starter i midten af september.

Sommer sysler

Det har været en travl uge. Et fordrag om ledelse arrangeret af det amerikanske handelskammer, en favel-reception og en vinsmagning i en portogisisk vinhandel. Desuden indkøb af et nyt fotografiapparat (det gamle var gået i stykker) og et par besøg hos tandlæge, læge og på værksted med bilen.

Jeg her fået medicin for skjoldbruskkirtlen et par måneder nu, og det er ikke noget, jeg mærker nogle gener af. Efter et par kontroller og korrektion af medicinen kan jeg nu nøjes med at komme om et halv år til kontrol. Det passer mig glimrende, det er noget bøvl med det læge-renderi. For slet ikke at snakke om besværet med at sende regningen til sygesikringen bagefter, så man kan få refusion af de mange penge, som man skal betale i første omgang for lægebesøg og tandlæge. Min skulder er også ved at være på plads. Det endte med at vise sig, at det var en betændelsestilstand og efter en omgang medicin så er det ved at være på plads og jeg har genoptaget fægtetræningen efter en længere pause. Åh, det er dejligt at komme igang igen. Jeg lod mig endda overtale til at deltage i et stævne arrangeret af min klub, så jeg fik rigtigt banket kroppen igang.

Vi var i Metz i sidste weekend og se det nye Centre Pompidou, der åbnede i maj i år. Åbningsudstillingen viser værker af mange kendte kunstnere og selve bygningen er et kunstværk i sig selv.

Af andre gøremål har jeg reorganiseret og omplantet mine altanplanter. Vinteren var hård og flere af mine store planter kunne ikke klare mosten, et par vinplanter, et citrontræ og et oliventræ måtte melde pas. Det har også været hård frost og planterne er nok mere udsatte på en altan. Øv øv.

Det er ved at være rigtig sommer. Parken er blevet mørk og grøn, og overalt står smukke fyldige roser; dybt røde, lyserøde, gule og hvide.

Louise er netop gået på sommerferie. Hun har fået fine karakterer og klarer sig godt. Én elev fra hendes klasse har ikke fået lov at rykke op til næste klassetrin og muligvis får de en eller to elever i klassen til næste år, som skal gå om.

I næste uge har vi en ekstra fridag, nationaldagen, hvor alle holder fri. Aftenen før er der stor fest i byen og fyrværkeri.

Alt muligt

Jeg har lige spist sen frokost; marineret sild på pumpernickel. Mest fordi jeg aldrig fik købt ind til hele weekenden og køleskabet er lidt tomt. Pumpernicklen var et impulskøb fra den anden dag; sildene stammer fra en Danmarkstur tidligere på året. Sildene har stået og gloet på mig i køleskabet i flere måneder. Af en eller anden underlig grund, så får jeg ikke lyst til marineret sild i Luxembourg, men det smagte faktisk rigtig godt, især efter en lang svømmetur. Jeg kørte Louise ud til en veninde, hvor hun nu bruger eftermiddagen på at bage æbleskiver, og bagefter kørte jeg op til Coque og tog en lang svømmetur. Så bliver man sulten.

I går tog vi en af vore hyggelige weekendture, igen en tur til Metz. Vi tog først ud og så det nyåbnede Centre Pompidou. Det er en fin bygning og rummer en masse fin kunst. Det gav os lejlighed til at gå lidt rundt i kvarteret omkring banegården i Metz og spise en sen frokost der. Bagefter tog vi ind omkring centrum og købte lidt forskellige nødvendigheder til garderobeskabet. På vej hjem nåede vi en tur omkring Ikea i Metz, der ganske som forventet viste sig at ligne Ikea i Arlon, Belgien.

Bloggen har ligget lidt stille i maj måned. Der har været så meget at se til, så det er gået lidt ud over blog skriveriet.

Vi havde familiebesøg hen over Kristi Himmelfart; min søster og to niecer. Bort set fra at vejret var lidt for koldt, så var det rigtig hyggeligt. Jeg havde taget fri dagen efter Kristi Himmelfart, hvor Louise også havde fri, så vi havde en del fridage sammen med vore gæster. Vi fik kikket lidt på Luxembourg og Metz og min søster fik løbet marathonløb her i Luxembourg med et flot resultat.

Med foråret kom der gang i Luxembourg igen efter en mørk og kold vinter. Marathon er ikke bare et løb, men én stor byfest med masser af mennesker på gaden, musik, øl og ristede pølser. Der er også kommet gang i mange andre events med kunst og musik. Ved den mindste lejlighed dukker der telte op i byen hvor der sælges øl, cremant og pølser. Det er rigtig hyggeligt.

Louises klasse blev konfirmeret i Pinsen sidst i maj måned. Hun var med i kirken og deltog i en fonfirmationsfest bagefter. Dagen efter samlede jeg Louise op på et hotel ved Mosel og vi satte kursen mod Danmark, hvor vi tog en lille uges ferie.

Skoleåret går på hæld for Louise, lærerne har givet årskarakterer og det vil snart vise sig, hvem der får lov at rykke op i næste årgang og hvem der må tage en tur til i samme årgang. Sommerferien slutter officielt om 3 uger, men allerede om en uge stopper Louises undervisning, da lærerkræfterne de sidste to uger skal bruges til de store elever, der går til eksamen. Til næste år er Louise så selv en af de store, der skal til eksamen.

Villa Vauban

Vauban var fransk marshal og fungerede som militæringeniør for den franske konge, Ludvig den 14. Han anlagde militære forter i omkring 300 byer i den sidste halvdel af 1600-tallet herunder i Luxembourg. Villa Vauban blev bygget i 1873 ovenpå det gamle fort.

Villaen blev brugt til privatbolig indtil 1950'erne, hvor staten overtog villaen og den blev efterfølgende anvendt til forskellige formål. I nogle år har villen været under renovering og for får uger siden genåbnede den som kunstemuseum for guldaldermalerier fra 1700- og 1900-tallet. I næsten al den tid, hvor vi har boet her, har Villa Vauban været skjult bag et højt plankeværk. Jeg cykler forbi to gange om dagen og har med spænding fulgt forvandlingen, hvor plankeværket blev fjernet og frem dukkede en fantastisk smuk villa beliggende i en dejlig park.

Gennem arbejdet fik jeg mulighed for at deltage i et event i Villa Auban med guidet tour rundt i udstillingen. Jeg skulle have været der med en kollega, men hun måtte melde afbud og jeg drog selv afsted. Det var en rigtig flot rundvisning og spændende at høre om baggrunden og teknikkerne. Der var mange menesker og mange guides, der på forskellige sprog fortalte om udstillingen. Guldalderkunst er ellers ikke min favorit kunst, jeg foretrækker moderne kunst, men det var spændende at høre om og også flot.

Jeg mødte en kollaga, og efter rundvisningen tog vi lidt vin. Arrangementet var annonceret med efterfølgende cocktail buffet, og det viste sig, at ikke blot var der vin, men der blev sat en faktastisk buffet op med mad i lange baner; smukt anrettet i høje glas, fade og små portionsanretninger. Røget laks, lakse tartar, hellefisk, smørfisk, arsparges med laks, små bacon ruller, carpaccio, tomat consomme, salater, og ... og ... og ... jeg kunne blive ved. Det var så lækkert og overvældende.

Vi løb ind i en kollegas kone, der var sammen med en engelsk veninde og vi fire hyggede og gevaldigt med vin og dejlig mad og en masse snak om kunst og meget andet. Wow, det var bare en af den slags aftener, hvor man går hjem med maven fyldt og er helt høj efter dejlig kunst og gode diskussioner.

Og så fik vi en fin bog om udstilingen på vej ud af døren.

Rødvin og jordbær i Auchan

Det er mandag efter arbejde og klokken er lidt efter 17. Aftenen før kom vi hjem fra Danmark, så køleskabet er meget tomt og jeg tager derfor i Auchan for at købe ind.

På vej ud fra arbejdet og ned efter min cykel i parkeringskælderen hilser jeg på et par kolleger i bygningens hovedindgang.

I parkeringskælderen hilser jeg på endnu et par kollegaer, og da jeg cykler ud på gaden hilser jeg på et par stykker mere.

Ovre ved Auchan hilser jeg på endnu en kollega og jeg stopper op og snakker lidt med endnu én på vej ind i centret. Da jeg lidt efter begiver mig målrettet hen mod indgangen til Auchan, når jeg at udveksle et par bemærkininger med en kollega, der er på vej ud "ja, det er i Auchan, at man skal møde folk".

Jeg får handlet ind, bare det mest nødvendinge. Jeg falder dog også over en stor bakke flotte jordbær, som impulsivt smutter ned i indkøbskurven. Louise og jeg skal til fægtning kl. 19, så jeg er har ikke så lang tid, da jeg skal nå hjem og pakke udstyret.

Henne ved kassen stiller jeg mig bag en mand, der virker lidt bekendt, og ganske rigtigt, så er det en kollega. Vi små snakker lidt, medens vi venter. Han skumler lidt over at det går langsomt. Jeg siger ikke noget, men smiler lidt indeni. Jeg er lige kommet hjem efter en uge i Danmark og har en frisk eringring om den kolde og upersonlige betjening i Kvickly og kassedamernes glasagtige øjne. Så hellere vente lidt ved kassen og mærke, at det er et menneske, der betjener en. Det blive min tur; "Bonjour madame", man bliver mødt af en venlig hilsen. Da varerne er kørt igennem rækker jeg mit kort til kassedamen, der registrer det og jeg taster koden ind. Sjovt nok, så gør det en eller anden forskel om man rækker kortet til kassedamen eller om man selv kører det igennem en læser. Her er en eller anden form for fysisk kontakt. Jeg får kortet tilbage og bliver hilst med et "Merci, et bon soirée". Tak, og hav en god aften.

Jeg står og lægger varerne ned i min taske, da jeg kører en høj klask-klang lys. jeg (og mange andre) kikker op og får øje på en dame, der står og ser lidende ud. På gulvet ligger en eller anden klud, og da der siver rød væske ud på gulvet går det op for mig, at det er et indkøbsnet med noget, der tidligere har været et par flasker vin. Jeg føler med damen, at stå der klokken næsten 18 med et indkøbsnet fyldt med glasskår og rødvin, der siver ud på gulvet.

Jeg får lagt de sidste varer i min taske, og da jeg atter kikker op ser jeg en dame stå henne ved den stakkels dame med rødvinen; hun taler i en telefon og det går op for mig at én fra personalet nu er ved at kalde på hjælp til at få ryddet op. Der er nok ikke gået mere end 15 sekunder siden varerne røg på gulvet.

Jeg hanker op i mine varer og begiver mig hjemad. Selvom at det er mandag og jeg har været træt hele dagen efter en hektisk uge i Danmark og en lang køretur søndag, så er det nu dejligt nok at møde folk, man kender og at føle den gode service, der ikke er helt uddød i Luxembourg.

Underligt og dejligt

Jeg sidder i Præstehaven. I morges stod jeg op i Luxembourg, tog til tandlæge og tog så på arbejde indtil kl. 16.30. Alligevel sidder jeg her i Præstehaven og er lidt desorienteret.

Vi fløj til Danmark denne gang. Vi skal til konfirmation lørdag og søndag; mandag morgen tager vi tilbage og springer direkte ind i hverdagen med arbejde og skole.

Det var helt hyggeligt - men også lidt underligt - at køre ind til Århus med lufthavnsbussen fra Tirstrup. Selv om vi har været her så sent som i februar, så er der så meget, som er anderledes siden vi flyttede og som man lægger mærke til, at det er forandret. Ting, der er lavet om. Hov, der er en ny forretning, og det skilt plejer ikke at stå der. Folk taler dansk over det hele, og sikke nogle typer, vi så, da vi stod og ventede på bussen i Park Alle.

Det hele er lidt fremmet, og så alligevel så hjemligt.

Der ventede to fnisende veninder ude i haven, da vi kom hjem til Præstehaven, og ganske kort efter var Louise draget afsted til en fest i nabolaget med en formaning om, ikke at komme for sent hjem. Der venter jo en konfirmations fest i morgen. Og en til i overmorgen.

Jeg vil til at gå i seng, jeg er lidt træt efter en aften i tre lufthavne. Jeg er ved at læse en humoristisk bog om hvordan en englænder oplever at komme til Paris for at bo. "A year in the merde" hedder den. Lidt sjov. Der er så meget, man genkender. Bl.a. skiver han nogle engelske sætninger, som franskmænd siger dem (undskyld franskmænd, men det er altså sjovt).

Solskin og fritidssysler

Lige nu drøner en flyver hen over byen. Flytrafikken er normaliseret igen, hvilket i Luxembourg betyder, at der ind imellem flyver store tunge maskiner tæt ind over byen. De første gange, man oplever det, bliver man en anelse forskrækket, fordi de kommer så tæt på. Men det bliver vane, og vi bor heller ikke ude i nærheden af lufthavnen. Derude er der selvfølgelig mere støj og flere fly. Så ud over et fly en gang i mellem, så bor vi i et meget stille kvarter og en søndag eftermiddag som nu, ånder her fred og ro.

I går var vi i Metz og havde en dejlig dag.

Fredag arbejdede jeg længe, da vi havde den årlige katestrofeafprøvning på arbejdet. Det er en afprøvning, hvor man tester af om virksomheden kan fungere under en på forhånd defineret 'katastrofe'. Typisk er det IT-systemerne, som man tester af, men det kan i princippet også være andre ting, der truer virksomhedens daglige rutiner og måske endda virksomhedens eksistens. Formålet er at teste, om man fortsat kan udføre kritiske arbejdsfunktioner og det giver en mulighed for at rette op på noget, som ikke fungerere. Det lyder måske lidt abstrakt, men det er vigtigt at man forbereder sig inden tingene sker. Når virkesomheden er brændt, er det for sent at overveje om man skulle have haft en backup af sine kundedata liggende på en anden adresse end den brændte bygning.

Jeg har læst flere bøger den sidste tid. Da vejret samtidig har været pragtfuldt føles det næsten som en ferie, når man sidder på altanen og slapper af med læsning. Jeg har læst nogle bøger om nazisterne og om deres børn. Det er et emne, som man altid kan tage op med nogle års mellemrum, selv om at det er historie, så er det evigt aktuelt. Den ene bog handler om, hvad det var for nogle mennesker, der udførte de uhyrlige handlinger i lejrene og hvad der fik dem til at gøre, som de gjorde. Forfatteren er forsker og gør meget ud af at skrive om kildematerialet og troværdighed i kilderne. Han skriver også en del om, hvordan historikerne op gennem tiden har haft forskellig tilgang til emnet. Efter krigen var der mest fokus på de ledende nazister; ikke på den lille mand. Siden var der en historisk opfattelse af, at det var 'systemets' skyld - den lille mand var tvunget ind i et system og havde ikke andre valg. De seneste årtier, er der så kommet en lidt anden tilgang til historien. Forfatteren redegør for, at der var tale om helt almindelige mennesker, de var ikke psykopater, havde ikke kriminel fortid og heller ikke sociale problemer. De havde ofte været partimedlemmer fra de tidlige år, men var ikke særligt politisk aktive. Derudover gør han også op med påstanden om, at de ikke havde mulighed for at gøre andet; dels fra der nogle muligheder for at komme væk, dels var der mange så udgørte grusomme handlinger, der langt ude over, hvad der blev forlangt af dem. Bogen konkluderer, at hele forløbet var meget mere nuanceret end tidligere antaget og at det, der skete, først med drab på handicappede og senere med jøderne, slet ikke var så planlagt et forløb, som tidligere antaget, men at det ene skridt tog det næste og forskellige muligheder opstod undervejs - det hele selvfølgeligt understøttet af ideologien og den nazistiske ledelse. Uhyggelig læsning, men også interessant at se ind i mennesket og hvad, der får os til at gøre, som vi nogle gange gør. Måske man skulle genlæse Fluernes Herre, det er mange år siden, at jeg har læst den. Det er selvfølgelig en fiktiv roman, men har nogle paralleller, synes jeg.

Nok om menneskets onde sider.

Vi slapper af, inden skal på lynvisit i Danmark i næste weekend til to konfirmationsfester. Louise er gået over i parken for at mødes med et par veninder. Jeg hygger mig herhjemme med blogskrivning, radiolytning og lidt oprydning.